Hvis man regner fra første skoledag den 11. august 2014, har folkeskolereformen i dag været virkelighed for eleverne i 100 dage.
Og selvom der har været begyndervanskeligheder i form af utilstrækkelig information samt mangler i valgfag, lektiecaféer og bevægelsestimer, er eleverne godt tilfredse med deres nye og længere skoledag.
Det er i hvert fald de meldinger, elevorganisationen Danske Skoleelever har fået efter at have indsamlet oplysninger fra elevrådsformændene på 276 folkeskoler landet over om, hvordan reformen opleves lokalt af eleverne.
”De fleste elever kan rigtig godt lide reformen. Hvis de er utilfredse, er det, når de ikke synes, de kan mærke effekten. Hele den første uge fik jeg for eksempel den ene henvendelse efter den anden fra drenge, der var sure over, at de ikke havde fået alle de bevægelsestimer, de havde regnet med,” siger Miranda Wernay Dagsson, formand for Danske Skoleelever.
Undersøgelsen peger på, at de forlængede skoledage er hårde for nogle elever. En af årsagerne til, at det er svært at koncentrere sig så længe, er, at luften og indeklimaet i klasseværelserne er for dårlig. Hvad angår valgfag, lektiecaféer og bevægelsestimer tyder undersøgelsen på, at eleverne bakker tiltagene op, men at kvaliteten svinger meget fra skole til skole.
Nogle elever giver udtryk for, at de synes, det er et problem, at lærerne ikke har nok forberedelsestid. Men sammenlagt konkluderer Danske Skoleelever, at eleverne er blevet mere positive over for reformen, efter at den er blevet til virkelighed.
”Det er klart, at reformen for mange lærere blev oplevet som noget dårligt, fordi de samtidig fik en anden arbejdstidsaftale. For os elever er oplevelsen, at vi med reformen har fået undervisningen i en helt anden pakke, og den er vi glade for,” siger Miranda Wernay Dagsson.
Hun mener endnu ikke, at reformen har givet bedre undervisning i dansk, matematik og de andre fag - dertil har der været for mange startvanskeligheder. Men hun og elevrådsformændene har stor tillid til, at det faglige udbytte vil stige, når reformen er implementeret.
At eleverne generelt er tilfredse, er også indtrykket hos Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, og ifølge formanden for forældreforeningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, svarer elevernes vurdering til de vurderinger, forældre er kommet med i tilsvarende undersøgelser:
”Enkelte af de helt nye tiltag, lektiecaféer og understøttende undervisning, er der problemer med, men generelt er der stor tiltro til, at eleverne kommer til at lære mere,” siger hun.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over elevernes tilfredshed. Også hun har det indtryk fra sine besøg på skoler, at eleverne bliver mere trætte af den længere skoledag, men synes, den er blevet mere spændende. Og hvis de er sure over noget, er det, at der ikke er bevægelse nok på skemaet, fortæller hun:
”Jeg synes, det er er en stor kompliment til lærerne, at selvom de har fået travlt og måske ikke bryder sig om alle forandringer, så har de formået at skabe en skole, som både elever er forældre er glade for.”