Til kamp mod velfærdsstatens regler

Liberal Alliance Ungdom er både Danmarks nyeste og hurtigst voksende ungdomsparti. Formand Alex Vanopslagh mener, at de liberale partier repræsenterer en kamp for mangfoldighed, som venstrefløjen har druknet i formynderi

Formand for Liberal Alliances Ungdom Alex Vanopslagh er 23 år og studerer statskundskab ved Københavns Universitet.-
Formand for Liberal Alliances Ungdom Alex Vanopslagh er 23 år og studerer statskundskab ved Københavns Universitet.- . Foto: Liberal Alliances Ungdom.

Hvorfor tror du, Alex Vanopslagh, at både Liberal Alliance og Liberal Alliances ungdom oplever fremgang i dag?

Mange unge er utroligt trætte af politikerne og af det, som velfærdsstaten har udviklet sig til. Man er træt af formynderstaten, hvor politikerne tror, at de skal bestemme, hvordan borgerne skal leve deres liv. Den udvikling der har været i forbud, påbud og reguleringer er noget, som vi oplever frustrerer mange unge mennesker. Vi tror simpelthen ikke på velfærdsstaten i dag, og vi kan se, at den har spillet fallit. Velfærdsstaten har parkeret tæt på en million mennesker på passiv forsørgelse. Man har skabt et skattetryk, der gør, at velstanden og væksten er gået i stå. Uddannelsessystemet er i forfald og sundhedssystemet lige så. Vi kan se, at velfærdsstaten ikke fungerer, og det er en udvikling, som jeg tror, at mange unge begynder at reagere på.

Når man kigger på meningsmålinger, så er der jo også generelt blandt unge opbakning til velfærdsstaten?

Det er selvfølgelig ikke alle, men der er stadigt flere, som ikke grundlæggende tror på velfærdsstaten. Samtidigt tror jeg også, at mange unge i dag har mere tiltro til sig selv og til sine medmennesker. I dag er det 80 procent af befolkningen, der hver måned får en check fra det offentlige ind ad døren. Vi tror, at det forholder sig omvendt, nemlig at 80 procent godt kan klare sig selv.

Hvilke overvejelser hører du oftest, når unge overvejer at melde sig ind hos jer?

Jeg tror, at der er rigtig mange, som er præget af den her lidt dogmatisk socialdemokratiske tankegang om, at hvis vi ikke har velfærdsstaten, så vil folk dø i sociale masse-grave, og at vi ville ikke have et godt og lykkeligt samfund. Der er flere i dag, der udfordrer den automattankegang. Der er dem, der ikke mener, at velfærdsstaten har en moralsk berettigelse, og så er der nok også nogle, som har den nok meget realistisk tanke, at velfærdsstaten ikke er holdbar i længden.

Jeres tidligere formand Rasmus Brygger sagde engang, at ”rigtige hippier er liberale”. Hvad tænker du om det?

Den reelle tolerance og frihed til forskellighed, den finder man kun hos de liberale i dag. I dag har venstrefløjen mere travlt med at definere, hvordan danskerne skal leve deres liv. Man må være som man er, så længe det altså lige passer ind i rammen, for hvad det rigtige er. I liberalismen har man en anden frihed til at vælge. Man kan vælge at leve en hippie-tilværelse eller blive storkapitalist. Når staten ikke dikterer, er der plads til forskellighed. Hippierne i slutning af 1960'erne forsøgte at gøre op med institutionerne og det bestående. Ironisk nok er det i dag dem, der indædt sidder og forsvarer velfærdsstaten.