Danske skoler har gennem 30 år satset stort på at skaffe computere – nu skal lærerne til at samarbejde med hinanden om at skabe et pædagogisk indhold til maskinerne.
Sådan lyder budskabet fra Jeppe Bundsgaard, lektor i kommunikative kompetencer ved DPU Aarhus Universitet og dansk hovedforfatter på den internationale undersøgelse ICILS 2013, som for første gang kortlægger og sammenligner skolebørns kompetencer inden for IT og kommunikation i 20 lande.
Sammenlignet med andre lande er Danmark godt med, ikke mindst hvad angår selve maskinparken. I gennemsnit er der kun 4,26 elever pr. computer i danske skoler, hvilket er næsthøjest i verden efter Norge.
Dertil kommer, at mange skoler har indført en ”bring your own device”-ordning, hvor elever tager computere med hjemmefra, og på få år er interaktive smartboards blevet indført i en meget stor del af de danske klasseværelser.
”Det går fint med at få IT på dagsordenen, og lærerne er positive over for det. Både lærere og skoleledere giver udtryk for, at de stadig kunne bruge mere hardware, men man må sige, at det ikke længere er vigtigt. Det vigtigste er nu at styrke lærernes indstilling og samarbejde,” siger Jeppe Bundsgaard og tilføjer:
”Der er en forestilling i den danske skole om, at vi har en samarbejdende kultur, men det gælder ikke på IT-området.”
Lærerne er altså ikke bange for at tænde for maskinerne.
40 procent af alle lærere bruger IT dagligt, og yderligere 39 procent bruger IT ugentligt. Men sammenlignet med andre lande bruger de danske lærere maskinerne forholdsvis traditionelt, og de samarbejder ikke om at udvikle nye og spændende måder at bruge maskinerne på.
Computeren bliver elektroniske stilehæfte, øvelsesark, læsebog og opslagsværk, mere end den bliver værktøj for nye typer virkelighedsnær og undersøgende undervisningsformer.
Netop denne måde at bruge computeren på er ellers det, som især berettiger de store investeringer i IT, mener undervisningsminister Christine Antorini (S), som i forbindelse med folkeskolereformen har fået afsat en halv milliard kroner specifikt til det digitale område.
”For år tilbage var IT-læring i skolen et område, som blev drevet frem af enkelte lokale ildsjæle. I dag er det blevet allemandseje, men vi kan sagtens gå meget længere ad denne vej. Vi er ret godt dækket ind med grej, men nu skal vi for alvor til at arbejde med metoder og kompetencer,” siger Christine Antorini.
Som eksempel på et konkret tiltag, der skal medvirke til at få den mere avancerede computerbrug og bedre lærersamarbejde ind i skolen, nævner hun, at der er igangsat et forsøgs- og udviklingsprogram, som eksperimenterer med nye prøveformer. I forsøgene skal der arbejdes med, hvordan en prøve i folkeskolen ikke kun kommer til at fungere som en test af eleven, men bliver en arbejdsproces, der munder ud i et brugbart produkt.
”På Antvorskov Skole har man for eksempel haft et fantastisk forløb, hvor eleverne arbejdede på et projekt med at stormflodsbeskytte de sydsjællandske parcelhuse med diger. Nogle af eleverne havde så tænkt over, at det var synd, hvis havudsigten forsvandt, og beboerne i stedet skulle se på et dige, hvorfor de på computeren designede et gennemsigtigt dige,” fortæller hun.