”Må jeg tørre min datter, når hun har tisset, eller skal jeg lade hendes mor om den opgave?” ”Må jeg gå i bad med min treårige søn?” ”Er det i orden, at min datter sidder overskrævs på mit skød, eller skal jeg samle hendes ben?”
Ovenstående spørgsmål er hentet fra konkrete samtaler med bekymrede forældre, der har søgt råd og vejledning til at omgås deres egne børn i børnepsykologernes konsultationer og brevkasser. Og eksemplerne er langtfra enestående. Det fortæller flere børneeksperter, der oplever, at mange forældre har mistet fornemmelsen for, hvad de må og ikke må i forhold til deres egne børn, og er så bekymrede for at kærtegn, omsorg og personlig pleje opfattes forkert, at det hæmmer deres naturlige samvær med børnene.
”Langt de fleste forældre har en helt naturlig og fin fornemmelse for, hvordan de skal være sammen med deres børn, men det billede er ved at ændre sig. Flere forældre - særligt fædre - er begyndt at tvivle på deres egen dømmekraft. De er pludselig usikre på, om de må sove i samme seng som deres børn, om de må gå i bad med dem eller tørre dem efter toiletbesøg. Ting, som hidtil er blevet betragtet som helt naturlige, er blevet potentielt suspekte, og det betyder, at flere forældre begrænser eller censurerer den fysiske kontakt med deres egne børn,” siger psykolog Margrethe Brun Hansen, forfatter til flere bøger om børn og forældre.
Da en redaktør på magasinet Vores Børn for knap en måned siden i magasinet beskrev en leg mellem hende og hendes fireårige søn, hvor hun med hånden snappede ud efter hans tissemand, medførte det en regulær internet-hetz med alt fra beskyldninger om pædofili til krav om tvangsfjernelse. Det, som af redaktøren - og eksperterne - opfattes som en kærlig og ikke mindst helt uskyldig leg, blev af flere hundrede rasende læsere opfattet som et decideret seksuelt overgreb og en strafbar forbrydelse.
”Det var meget voldsomt. Jeg havde bare lyst til at gå i hi, jeg havde ikke engang lyst til at tage toget. Det var nok naivt at tro, jeg kunne skrive sådan. Men det faldt mig slet ikke ind, at folk kunne tage sådan på vej. Det viste sig så, at det var der ret mange, der kunne,” siger redaktøren bag teksten, Louise Mørup Sonne.
Ifølge børnepsykolog og tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halse illustrerer sagen fra Vores Børn, hvordan den frygt for pædofili og overgreb, som blussede op i 1990'erne, har ført til markante forandringer i danskernes syn på omsorg og samvær med børn.
”Først blev pædagogerne mistænkeliggjort og deres arbejdsvilkår markant forandret, og nu er turen så kommet til forældrene. Det er indiskutabelt, at overgreb mod børn skal forhindres, men vi bliver også nødt til at se på, hvilke konsekvenser vores fokus på pædofili har. Vi dæmoniserer et helt køn og risikerer samtidig at smitte vores børn med følelser af skam, skyld og forkerthed, når vi opfører os hæmmet omkring dem” siger John Aasted Halse.
Så langt vil chefkonsulent i Udviklingsforum og cand. pæd. Søren Gundelach imidlertid ikke gå. Han er enig i, at forældre i højere grad er bevidste om, hvordan de opfører sig omkring børn for at undgå misforståelser. Men at det nødvendigvis skulle være skadeligt for den generation af børn, der vokser op under mere puritanske forhold, tror han ikke på.
”Der er mange forskellige måder at være forældre på. Nogle er meget fysiske og går måske nøgne rundt, mens andre er mere afmålte og ikke kunne drømme om at vise sig afklædte foran deres børn. Det er i høj grad kulturelt bestemt og meget forskelligt fra land til land, og der er absolut intet belæg for at sige, at hverken det ene eller det andet er skadeligt. Det, vi skal være opmærksomme på, er regulære overgreb og misbrug - og så ellers acceptere, at det normale, gode og sunde forældreskab kan se meget forskelligt ud. Det kan da godt være, at der er forældre, der ærgrer sig over, at deres poder ikke kan bade i bar mås, som de selv kunne, da de var små, men det er ikke skadeligt at få badebukser på,” siger Søren Gundelach.
