”Solsorten og ormen” blev til det væmmeligste, der findes

Louise Mørup Sonne blev hængt ud som pædofil, fordi hun i et blad beskrev en kropslig leg med sin fireårige søn. Men hun vil ikke lade episoden ændre ved naturligheden i samværet med sine børn

"Efter min mening er vi ved at blive alt, alt for bonerte,” siger Louise Mørup Sonne, der kom i uføre efter at have beskrevet en leg med sin søns tissemand i magasinet Vores Børn.
"Efter min mening er vi ved at blive alt, alt for bonerte,” siger Louise Mørup Sonne, der kom i uføre efter at have beskrevet en leg med sin søns tissemand i magasinet Vores Børn. .

Det var egentlig bare en lillebitte, sjov historie fra hver-dagen i en børnefamilie, ligesom havregrød ud over hele bordet og hulebyggeri i vasketøjet.

”Villads og jeg skraldgriner, når vi leger 'Solsorten og ormen' - hvor min hånd er en sulten solsort, der kommer flyvende og forveksler hans bette tissemand med en lækker, lille regnorm. Haps!,” skrev redaktør Louise Mørup Sonne i septembernummeret af magasinet Vores Børn som bidrag til en fast serie af klummer om redaktions-medlemmernes hverdag. Alle havde de svaret på, hvornår de sidst havde grinet sammen med deres børn, og for Louise Mørup Sonne var det altså, da hun legede solsortelegen med sin fireårige søn.

Men det var ingen leg, da magasinet landede på butikshylderne. En læser affotograferede Louise Mørup Sonnes anekdote fra bladet og lagde den op på Vores Børns Facebook-side, fulgt af et spørgsmål til æteren om, hvorvidt ”Solsorten og ormen” gik over stregen.

Snart var læserens opslag delt af 20 andre, og på Facebook væltede hundredvis af kommentarer fra vrede læsere ind.

”Uanset hvor gammel drengen er, skal hans mor ikke lege med hans tissemand, på nogen måde,” skriver en kvinde for eksempel.

Senere tog flere medier debatten op, og på Ekstra Bladets debathjemmeside, Nationen, fór folkedybet for alvor til tasterne.

”Pædofil”, ”krænker”, ”syg” og ”unormal” var blandt de ord, der blev klæbet på Louise Mørup Sonne. Flere spurgte til, hvordan et blad som Vores Børn kunne forsvare at have en redaktør ansat, der legede med sit barns kønsdele. Og hvis børn åbenlyst burde ”tvangsfjernes”.

Hovedpersonen selv sad med blussende kinder foran computeren en søndag aften og så det hele komme ud af kontrol. Hun gik i seng og håbede, det ville ”gå væk”, men næste dag havde historien bare spredt sig endnu mere. I hendes indbakke lå flere henvendelser fra folk, der skrev, at de ville melde hende til politiet for incest.

”Det var meget voldsomt. Jeg havde bare lyst til at gå i hi, jeg havde ikke engang lyst til at tage toget. Hvem ved, om der sad folk, som vidste, hvem jeg var?”, siger Louise Mørup Sonne.

Kort efter trak hendes arbejdsgiver, bladhuset Egmont Publishing, historien tilbage og beklagede, at den kunne misforstås.

De tanker havde overhovedet ikke strejfet hende, før anekdoten blev trykt.

”Det var nok naivt at tro, jeg kunne skrive sådan. Men det faldt mig slet ikke ind, at folk kunne tage sådan på vej. Det viste sig så, at det var der ret mange, der kunne,” siger hun.

Som debatten udviklede sig i medierne sig i september, kom flere eksperter i børns psykologi og seksualitet til undsætning og vurderede, at legen var helt normal og ikke skadelig for sønnen. Alligevel kan Louise Mørup Sonne ikke længere holde ud at læse teksten om ”Solsorten og ormen”, fordi den minder hende om skammen over at se sine børns navne nævnt i forbindelse med ækle debatter, og om de ord og anklager, andre nu har klistret på legen.

”Pædofili er jo noget af det væmmeligste, der findes, og noget af det værste en voksen kan gøre mod et barn,” som hun siger.

Louise Mørup Sonne har aldrig tvivlet på, at hun respekterede sit barns grænse. Men i dagene hvor debatten rasede, trængte den sig alligevel ind i familiens liv.

”Når man er lige midt i det, bliver man en lille smule… jeg vil ikke kalde det akavet, men der kom en kile i den naturlige omgang med mine børn. Hvor jeg lige pludselig satte spørgsmålstegn ved, om min dømmekraft var intakt. Jeg var sådan set ikke bange for, at jeg havde gjort noget forkert, men begyndte at frygte, hvad folk ellers ville kunne misforstå!’”

Efterfølgende er det især frygten for, at hendes børn igen skal blive ofre for én stor misforståelse, fordi deres mor er så åbenmundet, der nager.

”Det jeg synes er mest uhyggeligt, er folks lyst til at misforstå. Den paranoia går nok væk igen. Men der gik ligesom et lillebitte skår af naturligheden i den måde, vi var sammen på,” siger Louise Mørup Sonne. 

Hun har lukket sin blog, hvor hun før skrev om livet med sine to drenge. Og hun er varsom, når hun nu deler ud af sit privatliv i bladet.

Men samtidig med, at den har gjort ondt, har hele solsorte-misæren bekræftet Louise Mørup Sonne i, at der er brug for en grundlæggende diskussion om krop og seksualitet.

”Min historie med solsorten var et helt umiddelbart svar på, hvornår vi sidst havde grinet. Men når jeg tænker over det, har det helt sikkert ligget i baghovedet, at det kan være godt at vise, at sådan her kan man også være sammen med sine børn. Efter min mening er vi ved at blive alt, alt for bornerte.”

”Vi er blevet bange for hinanden og vores egne kroppe. Der har været sager om pædofili og incest, og vi skal i den grad være opmærksomme. Men derfra og så til, at mandlige pædagoger ikke må sidde med børnene på skødet – der er i mine øjne langt. Det er, som om vi tror, at der står pædofile og lurer om hvert et gadehjørne.”

Louise Mørup Sonne er med egne ord ikke sådan én, der er opvokset i et kollektiv, hvor man tog i nudistlejr hver anden weekend, men i en ”helt almindelig småborgerlig familie”. Hendes egne forældre havde intet politisk projekt a la "nu skal vi alle være nøgne" og talte ikke specielt meget om krop og seksualitet - men de undlod heller ikke at gøre det.

Det kom naturligt, og det vil hun gerne føre videre.

”For mig handler det som forælder om at guide og gå foran med et godt eksempel. Simpelthen vise, at kroppen ikke er mærkelig eller skamfuld. Hvis barnet sidder og piller sig selv i tissemanden på en restaurant, skal man turde forklare det, at det gør vi ikke her. Uden at gøre det til noget forkert, skamfuldt eller flovt.”

På Vores Børn, hvor Louise Mørup Sonne arbejder, har redaktionen diskuteret sagen og er kommet frem til, at de gerne vil stå vagt om et naturligt forhold til børns kroppe. Derfor er der også, for første gang, en nøgen baby på forsiden af det nye nummer af Vores Børn, der netop er udkommet og indeholder et stort tema om børn, krop og nøgenhed.

”Vi vil gerne være med til at gøre op med hysteriet,” som hun siger.

Mange af kommentarerne, du har fået, handler om, at du kun kan de her ting, fordi du er kvinde, og at en mand ville være blevet anholdt med det samme, hvis han havde skrevet, som du gjorde. Hvad tænker du om det?

”Jeg synes, at både mænd og kvinder burde kunne skrive sådan her. Det er et sørgeligt argument, at fordi mænd ikke må, så må kvinder heller ikke. Flere har også spurgt, hvordan min søn skal kunne sige fra, hvis en fremmed eller pædagog vil lege med hans kønsdele. Den slags mistro har jeg som udgangspunkt ikke over for andre mennesker. Men skulle det ske, så er jeg sikker på, at min søn har en sund fornemmelse for sine grænser. Han lader sig heller ikke kysse på munden af en fremmed. Der er nogle ting, som kun jeg må, fordi jeg er hans mor.”