Flugt fra Afrikas Nordkorea

I løbet af 2014 er eritreere i stor stil blevet indlogeret på danske asylcentre. Siden 1. januar er 2200 flygtninge fra Eritrea kommet til Danmark, og dermed er eritreerne den næststørste gruppe af asylsøgere, kun overgået af syrerne.

Ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er antallet af eritreiske flygtninge i Europa vokset fra 13.000 i 2013 til 37.000 de første ti måneder af 2014. Der foregår en masseflugt fra det afrikanske land med kun fem millioner indbyggere. Nabolandet Sudan huser omkring 100.000 eritreiske flygtninge, og Israel har modtaget 60.000 afrikanske asylsøgere - heraf mange eritreere.

En af årsagerne til den nuværende flygtningestrøm er, at forholdene for eritreiske flygtninge i særligt Libyen og Egypten er blevet voldsomt forværret. Eritreerne flygter fra et samfund, der i forhold til undertrykkelse, brutalitet og materielt armod kan sammenlignes med Nordkorea.

Eritrea løsrev sig fra Etiopien i 1992, og i dag kæmper lederne fra den tidligere befrielsesbevægelse for at holde sig ved magten. Regimet udskriver mænd og kvinder til årelang militærtjeneste, der indbefatter tvangsarbejde.

Omkring halvdelen af befolkningen er kristne. Den anden halvdel er muslimer, og styret er slået ind på en islamistisk kurs, der gør livet vanskeligt for de kristne.

Eritrea er et af Afrikas fattigste lande, og økonomien er elendig. Landets få velstillede har som regel forbindelser til regimet. Derfor er hovedparten af de, der flygter, fattige, og mange er dårligt uddannede.

Fra flere danske asylcentre lyder det, at eritreerne er motiverede for at lære, samarbejdsvillige og aktivt forsøger at få hverdagen til at fungere. Men hvis de får ophold i Danmark, spår forskere, at eritreerne som gruppe vil få problemer med at blive integreret på grund af det lave uddannelsesniveau.

Mens Sverige siden årsskiftet har givet stort set alle eritreer asyl, så besluttede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) i august, at Udlændingestyrelsen skulle standse behandlingen af eritreernes asylsager for at undersøge, om de har et reelt beskyttelsesbehov. I øjeblikket afhænger deres videre skæbne af den rapport om forholdene i deres hjemland, som Udlændingestyrelsen har på vej.