Kan telefoniske tekstbeskeder indgå som en vigtig brik i politiske forhandlinger? Det kan de i høj grad, viser de seneste dages politiske strid om et nyt medieforlig og den videre skæbne for DR UnderholdningsOrkestret, DRUO.
Da DR i september præsenterede sin spareplan, kaldte Venstres medieordfører Ellen Thrane Nørby det ”tåbeligt” at nedlægge orkestret, men hun sagde også til flere medier, at Venstre ikke ville blande sig i DR's spareplan, fordi det var en sag for DR's ledelse.
Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger var der allerede på det tidspunkt rygter om, at Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne med regeringen ville kræve, at DRUO alligevel blev reddet, og det fik Venstres medieordfører til at bede kulturminister Marianne Jelved (R) om at forsikre, at det ikke ville ske.
Det ønske sendte hun i en sms-besked på telefonen til ministeren, hvori der også blev spurgt til en anden aktuel sag, nemlig en aftale om hestevæddeløb. Det fremgår af tekstbeskeden, at Venstre ”står ved sin del af aftalen”.
Marianne Jelved tolker sms'en sådan, at Venstre står ved aftalen om at lukke underholdningsorkestret, mens man i Venstre mener, at tilsagnet handler om hestevæddeløbene.
For en uge siden meldte Venstre sig imidlertid blandt dem, der i et nyt medieforlig vil pålægge DR's ledelse at genoplive det omstridte orkester.
Angiveligt skyldes kovendingen, at Enhedslisten i musikkredse skulle have placeret skylden for orkestrets lukning på Venstre. Da der med Enhedslisten faktisk kunne skabes et flertal uden om regeringen for at bevare det, blev fristelsen for stor for Venstre, og siden meldte også Liberal Alliance sig under fanerne.
Det har bragt Marianne Jelved i en presset situation, fordi hun nu får meget svært ved at samle et flertal om et nyt medieforlig, uden at underholdningsorkestret sikres. Sker det, risikerer hun at skulle finde en ny bestyrelsesformand for Danmarks Radio i stedet for Michael Christiansen, der muligvis vil trække sig, hvis han bliver underkendt af politikerne.
Hun kan vælge at indgå en ny public service-kontrakt med DR uden at indgå et nyt medieforlig - i tillid til, at Enhedslisten trods alt ikke vælter hende eller regeringen, men det vil svække hendes politiske position.
Jelveds hårde angreb på Venstre og udtalelse om, at der har været en sms-udveksling, har gjort hendes position endnu sværere. Pressen kan nu søge aktindsigt i tekstbeskederne, og dermed undermineres den fortrolighed, der skal være, når politikere forhandler.
Det er ikke første gang, at en sms-udveksling er kommet til at spille en central rolle for et politisk forhandlingsforløb. Tilbage i sommeren 2012 var forhandlingerne om en skattereform mellem regeringen og Enhedslisten for eksempel ved at køre fast, og det fik daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til at sende Venstres Claus Hjort Frederiksen en stribe telefonbeskeder, som førte til, at skattereformen i stedet blev indgået med de borgerlige partier.
Hele korrespondancen blev siden offentliggjort, fordi dagbladet Politiken søgte aktindsigt i den, og det var med til at afsløre det dobbeltspil, skatteforhandlingerne var.
Forløbene illustrerer på flere områder, hvad den elektroniske udvikling har betydet for politiske forhandlinger.
Før internettets, tekstbeskedernes og e-mailens dage foregik de fleste forhandlinger bag meget tæt lukkede døre. En gylden regel på Christiansborg var for 20-30 år siden, at jo mere man ville opnå af politiske indrømmelser, jo mindre skulle man fortælle omverdenen om sine krav og om forløbet.
I dag foregår forhandlinger langt tættere på det offentlige rum, og partierne prøver både før, under og efter at profilere deres egne forslag over for offentligheden.
Men dengang som nu er den væsentligste forudsætning for en aftale, at der er tillid mellem parterne. Den tillid bliver sat på prøve, når sms-beskeder fra ”det fortrolige rum” pludselig havner på avisforsiderne.