Grønlandsk valg handler om landets identitet

I morgen skal grønlænderne vælge, om de ønsker et nybrud i landets politiske kultur, mener eksperter og peger på, at det grønlandske samfund er meget delt

Bygden Itilleq ligger ca. 50 km syd for Sisimiut og huser ca. 130 indbyggere, der hovedsageligt ernærer sig som fangere og jægere. Bygden har både skole og kirke. Februar
Bygden Itilleq ligger ca. 50 km syd for Sisimiut og huser ca. 130 indbyggere, der hovedsageligt ernærer sig som fangere og jægere. Bygden har både skole og kirke. Februar.

Det er ikke ret længe siden, grønlænderne sidst gik til valgurnerne og valgte Aleqa Hammond fra partiet Siumut som deres landsstyreformand.

Dengang, i foråret 2013, var råstoffer det helt store tema, og Hammond fremstod som fremtidens ”jernkvinde”, der kunne bære Grønland ind i en ny æra af national stolthed og selvstændighed. Lige indtil det gik galt dette efterår. Aleqa Hammond indrømmede at have brugt 106.000 kroner, der egentlig tilkom selvstyret, til private formål, og trak sig efter mistillidserklæringer.

I morgen skal grønlænderne således igen spørge sig selv, hvem de ønsker som leder. I øjeblikket viser meningsmålingerne, at de to førende kandidater som ny landsstyreformand er Siumuts leder, Kim Kielsen, og den nye leder af det socialistiske parti IA (Inuit Ataqatigiit), Sara Olsvig.

Selvom der kun er halvandet år mellem de to valg, så er dette valg alligevel radikalt anderledes end det sidste i sine temaer, mener Ulrik Pram Gad, post.doc. ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

”Det er nemt at stille en kontrast op: Sidste gang handlede det om, hvordan bliver vi selvstændige så hurtigt som muligt. Denne gang er det noget mere nede på jorden, fordi det står klart for alle, at så let gik det ikke med selvstændighed og mineindustri,” siger han.

Det, det handler om denne gang, er meget mere klassisk økonomisk politik og langsigtede strategier for erhvervslivet, mener han.

”Et tema, som fylder noget er fordelingspolitik: Hvem skal beskattes, og hvor skal aktiviteterne lægges? Skal vi flytte det hele til Nuuk eller skal vi sprede det ud til de mindre byer?”

Valget i morgen handler om økonomi. Men i lyset af den seneste politiske skandale handler det om langt mere end det, mener Lars Hovbakke Sørensen, historiker og ph.d. og ekstern lektor ved Københavns Universitet.

”Det er blevet tydeligt, at det grønlandske samfund er meget delt. De traditionelle partier, Siumut og Atassut, repræsenterer en gruppe, som har den gamle fangerkultur med sig og tænker på en gammeldags måde. Tankegangen er, at vi skal passe på det traditionelle samfund og gøre nok for vores familie og venner. Den anden og mere moderne og europæiske gruppe, som er voksende i disse år, og især består af veluddannede grønlændere i Nuuk, mener, at man skal en helt anden vej,” siger Lars Hovbakke Sørensen.

Det er især de nyere partier, IA og Demokraterne, der tegner et muligt nybrud i grønlandsk politik, mener han.

Michael Böss, lektor i engelsk og arktiske forhold ved Aarhus Universitet, er enig i, at grønlandsk politik er under forandring, især med Sara Olsvig og IA, der er ”uplettede” af skandaler.

”Den politiske kultur, Aleqa repræsenterede, er et forholdsvist umoderne politisk parti, som stod bag hjemmestyret og selvstyret. Det repræsenterede 'det gamle Grønland', som byggede på fiskeri og fangst i bygderne. Den kultur forbinder man med en klanmentalitet. De yngre er ikke i samme grad vokset op med den kultur. De har fået en ungdomsuddannelse i Danmark, de ser ud i verden og ser på, hvordan demokratiet foregår ude i verden. De er rimeligt berørte over det, der er sket,” siger han.

En undersøgelse fra analysebureauet Wilke viste for nylig, at kun hver anden dansker har tillid til, at de grønlandske politikere kan styre landet i en positiv retning. Men der er ingen grund til at have en formynderisk holdning, mener han.

”På mange måder er Grønland et meget velrenommeret demokrati. Det er bare blevet svigtet af den gamle politiske klasse, fordi den simpelthen mangler kvalitet.”

Ved den grønlandske avis Sermitsiaq følger redaktionen det kommende valg tæt. Men Sermitsiaqs chefredaktør Poul Krarup mener, det er forkert at stille valget op som et valg mellem ”det nye og det gamle Grønland”. Den diskussion fyldte meget mere ved det sidste valg, hvor nationalismen fik et boost, og når han hører grønlænderne diskutere politik nu, er det først og fremmest en redningsplanke for økonomien, der er i centrum.

”Folk er forbavsende enige om, at økonomien er vigtigst. Så kan man være lidt uenige om, hvordan midlerne skal bruges. Skal vi privatisere de offentlige selskaber eller skal vi ikke? Alle er klar over, at vi skal ud af den økonomiske suppedas, vi er havnet i og få skabt vækst i de eksisterende erhverv og ikke længere bruge alt krudtet på de råstoffer, som vi ikke har kunnet få sat gang i,” siger han.

Diskussionen om korruption og vennetjenester blandt politikere er fuldstændig lukket, mener han.

”Alle har taget afstand fra det, der er sket og siger, at det må ikke ske igen. Det er der ingen uenighed om. Demonstrationerne i efteråret viste, at det er absolut ikke en kultur, vi vil have,” siger han.

Mens solen er ved at gå ned over Nuuk tirsdag d.25 november 2014 er valplakaterne så småt ved at indtage bybilledet. Fredag er der valg i Grønland. (Foto: Photographer: Ulrik Bang / BANG/Scanpix 2014)
Mens solen er ved at gå ned over Nuuk tirsdag d.25 november 2014 er valplakaterne så småt ved at indtage bybilledet. Fredag er der valg i Grønland. (Foto: Photographer: Ulrik Bang / BANG/Scanpix 2014) Foto: Ulrik Bang