Det bedste forsvar er stadig angreb, også i politik

Venstre er kommet i skudlinjen for sit katalog over, hvad kandidaterne kan angribe regeringen for i valgkampen. Negative kampagner flytter dog vælgere, så længe kampagnerne ikke bliver hadefulde

Venstres katalog til folketingskandidater med input til den kommende valgkamp har skabt voldsomt politisk røre.
Venstres katalog til folketingskandidater med input til den kommende valgkamp har skabt voldsomt politisk røre. Foto: Thomas Lekfeldt.

Skræmmekampagne eller debatmappe?

Venstres katalog til folketingskandidater med input til den kommende valgkamp har skabt voldsomt politisk røre. Kataloget indeholder en række konkrete forslag til angreb på regeringen og dens støttepartier, blandt andet for løftebrud.

Socialdemokraterne anklager Venstre for at ville føre skræmmekampagne, og de peger på, at kataloget er i direkte strid med, at partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) tidligere har bedyret, at Venstre ikke vil føre en negativ valgkamp, men kun vil fortælle vælgerne, hvad partiet selv har tænkt sig at gøre i næste valgperiode.

Ifølge lektor Klaus Kjøller fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet er det lige præcis hykleriet, der er Venstres problem i sagen.

For selve idéen om at skrive et katalog over modstandernes svagheder er glimrende, mener han.

”Nye folketingskandidater har brug for en slags undervisning, og det er udmærket, at unge kandidater bliver mindet om, at de skal være aggressive. Der skal være konflikter, og politik skal være underholdende, hvis man vil have vælgerne i tale. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvor man skal sætte sit angreb ind,” siger Klaus Kjøller.

Han skrev for tre år siden bogen ”Den politiske komedie”, hvis pointe netop er, at dansk politik er en succeshistorie, fordi den formår at engagere vælgerne, og det kræver, at partierne angriber hinanden. Det har eksempelvis medvirket til at fastholde valgdeltagelsen på et meget højt niveau.

Klaus Kjøller mener, at partierne følger ”Kingo-reglen,” som han har opkaldt efter salmedigteren Thomas Kingo.

”Du flytter stemmer ved at angribe. Når Kingo skulle styrke folks tro, udmalede han dem denne verdens lidelser og Djævelens fristelser, mens der var meget lidt om Himmeriget. Det er den samme taktik, de politiske partier følger,” siger han.

Begrebet ”negativ kampagne” kendes især fra amerikansk politik, hvor tv-reklamer bliver brugt til at angribe politiske modstandere, ofte meget personligt.

Det har længe været en tese, at danske valgkampe er ved at nærme sig amerikanske tilstande, men forskningen tyder ikke på, at det skulle stå så alvorligt til.

Lektor Christian Elmelund-Præstekær og ph.d.-studerende Helle Mølgaard Svensson fra Syddansk Universitet har analyseret folketingsvalgene fra 1994 til 2011 for negative kampagner. Resultaterne er tidligere offentliggjort i tidsskriftet Politica, og heraf fremgår, at partierne ikke selv fører mere negative valgkampe. Tværtimod var valgkampen i 2011 den mindst negative af dem alle, i hvert fald målt på det materiale partierne selv offentliggjorde i skrift og tale.

At valget så alligevel blev præget af negative budskaber tilskriver forskerne først og fremmest medierne. De søger i højere grad end tidligere konflikterne og de negative vinkler.

Men hvis negative budskaber om modparten virker, hvorfor har politikerne så så travlt med at fortælle, at de kun vil oplyse vælgerne om alt det gode, de selv vil? Mens de aldrig kunne drømme om at angribe modstanderne for deres synspunkter?

Det kan hænge sammen med danskernes hang til konsensus og frygt for, at politik bliver for fanatisk og yderligtgående. Selvom man accepterer, at politikerne kritiserer hinanden, er der nemlig grænser.

”Partierne må ikke som i USA bruge tv til at annoncere, mens der er frit slag på nettet. Men end ikke der ser vi negative kampagner i amerikansk forstand. Der er en fælles forståelse af, at man ikke skal hade hinanden. Man må aldrig gøre vælgerne bange for, at man er fanatisk, og derfor er humoren også et enormt vigtigt våben i den politiske kamp,” siger Klaus Kjøller.