Hun kunne ikke høre, hvad de talte om, men vidste det var om hende.
Det var måden, de stak hovederne sammen på for bagefter at se direkte på hende og bryde sammen i grin, der afslørede dem.
Andre gange lagde de ikke fingrene i mellem: ”Du er tyk og grim og sur.”
Mobningen startede allerede i anden klasse, og den i dag 12 år gamle Maria Lloren har stadig svært ved at forklare præcis, hvorfor det netop blev hende, klassens piger rottede sig sammen imod.
Hun var hverken grim eller sur - og faktisk heller ikke spor tyk.
Men det blev hun.
For derhjemme trøstede Maria sig med store portioner aftensmad og knitrende poser fulde af sød og farvestrålende slik.
Hun spiste, til hun ikke kunne mere, og maveskindet spilede sig ud.
Kiloene hobede sig langsomt op, og Maria vejede pludselig 68 kilo.
Værre var det, at hun var usikker, ked af det og - på nær en enkelt god ven - helt og aldeles ensom.
Da en praktiserende læge forslog et ophold på et julemærkehjem, sagde hun ja. Og det ændrede alt.
”Det er svært at forklare, hvad det er, der sker, men man kan med det samme mærke, at der ikke er nogen, der vil én noget ondt. Alle har prøvet at blive mobbet og holdt ude. Det vil de for alt i verden ikke gøre mod andre. På julemærkehjemmet var det sådan, som vi allesammen drømte om, at det skulle være i vores hverdag,” forklarer Maria Lloren.
Hun boede på julemærkehjemmet i 10 uger. Dyrkede masser af motion og begyndte at grine, slappe af og trække vejret igen.
Lærerene hjalp hende til at styre portionsstørrelserne og holde igen med slikposerne.
Højst 80 nøje afmålte gram. Om ugen.
Kiloene raslede af. 13,4 kilo slap hun, bare sådan.
Og Maria holder vægten også nu, hvor hun er hjemme og i gang med skolen igen.
Hun er flyttet klasse og har fået nye venner - nogle af dem fra tiden på julemærkehjemmet.
De sms'er, går lange ture, drikker te og snakker og prøver forsigtigt livet som kommende teenager af.
Maria taler sågar med nogle af de piger, der drillede hende for bare et lille år siden.
De har sagt undskyld.
”Jeg ved ikke, om jeg ligefrem har tilgivet dem - det er svært at tilgive noget, der har gjort så ondt - men jeg vil heller ikke hænge fast i det. Jeg vil videre og frem, og det har jeg mod til nu,” siger hun.
Danskerne kender de velgørende organisationer og alle de gode grunde til at give et ekstra bidrag op mod jul. Men hvor ender donationerne egentlig?
Kristeligt Dagblad tegner i løbet af december måned en række portrætter af de personer, der tager imod gaverne.