22.000 kroner for et helt forløb på den private Fødeklinik Maia på Østerbro i Købehavn. 17.000 kroner for et barselsophold med fire overnatninger på Det Private Barselshotel i Gentofte nord for København. 5000 kroner for privat doulahjælp (fødselshjælper), hjemme eller på hospitalet. 2295 kroner for et kursus i ”Smertefri fødsel”.
Helene Lindberg Ryhl fødte sidste år sit tredje barn. De to første fødsler forløb i offentligt regi med smertelindring i form af såkaldte epiduralblokader. Tredje gang havde hun et stærkt ønske om at føde naturligt og tilkøbte fødselsforberedelse på Fødeklinik Maia, hos ”Smertefri fødsel” og fik doulahjælp op til og under fødslen.
”Jeg vil anbefale enhver gravid at bruge disse tilbud. Min tredje fødsel var langt mindre smertefuld, og det var på grund af den vejledning, jeg fik i privat regi. Den kan du ikke få i det offentlige,” siger Helene Lindberg Ryhl.
Landets fødegange har netop fået tilført 260 millioner kroner ekstra fra 2015 og fire år frem. En bevilling, der hurtigt er blevet sat spørgsmålstegn ved.
Professor i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Signild Vallgårda undrer sig i et debatindlæg i Politiken over, hvad de ekstra midler skal gå til. Hun henviser til tal, der viser, at antallet af jordemødre er vokset med godt 26 procent fra 2007 til 2013, mens antallet af fødsler er faldet med godt 13 procent i samme tidsrum.
”Jeg efterlyser mere viden om, hvad pengene skal gå til. Man må jo forestille sig, at de har mindre travlt på landets fødegange, når der er flere jordemødre og færre fødsler,” siger Signild Vallgårda.
Spørger man hende, hvad de mange private tilbud til gravide er et udtryk for, er hendes bud, at befolkningen generelt oparbejder større og større forventninger til sundhedsvæsenet.
”At man er parat til at betale 17.000 kroner for et ophold på et privat barselshotel er netop et udtryk for de større forventninger,” siger hun.
Det er formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) enig i.
”På sundhedsområdet er der altid nogle, der gerne vil have endnu mere. Jeg betvivler ikke, at de har travlt på nogle fødegange, men jeg undrer mig over, at netop fødegangene skal have flere penge,” siger Bent Hansen og henviser til samme tal som Signild Vallgårda.
Hos Jordemoderforeningen kalder formand Lillian Bondo kritikken et forenklet talargument.
”Jordemødrene varetager i dag langt flere opgaver, og arbejdet med de højgravide og fødende er blevet mere omfattende. Med mange flere igangsættelser af fødsler er der simpelthen blevet meget mere travlt, og det kan vi afhjælpe med den ekstra bevilling,” siger hun og understreger, at det offentliges tilbud til gravide og fødende bør være så godt, at det ikke er nødvendigt at tilkøbe private ydelser.
”God og forsvarlig omsorg er ikke en luksus, der skal være forbeholdt de heldige eller dem, der har råd. For at imødegå social ulighed i sundhed skal vi kunne give tryghed til alle, når behovet er der.”