Julemåneden er også træningscentrenes fest

Flere fitnesscentre forventer travlhed i december. Kædernes markedsføring af sig selv som sted for ”kaloriesyndernes forladelse” rammer plet i en kultur, hvor lidelse og afsavn ofte sidestilles med sundhed, mener debattør

I dag skruer flere op for fitnessfrekvensen i december, og det er en efterspørgsel, som man i Fitness World kommer i møde ved julearrangementer af den aktive slags.
I dag skruer flere op for fitnessfrekvensen i december, og det er en efterspørgsel, som man i Fitness World kommer i møde ved julearrangementer af den aktive slags.

”Kom og kør julefedtet i sænk den 24. december kl. 23.59” og ”Træn mindst 8 gange i december måned og vind et pulsur.”

Sådan lyder to slogans fra de største kæder i Danmark, fitnessdk og Fitness World.

December er nemlig ikke længere en stille måned i fitnesscentrene, før den årlige kundeinvasion af nytårsforsæt sætter ind i begyndelsen af januar. I dag skruer flere op for fitnessfrekvensen i december, og det er en efterspørgsel, som man i Fitness World kommer i møde ved julearrangementer af den aktive slags.

”Selvom mange af vores kunder har travlt med andre ting i december, så er træningen for mange danskere blevet til noget, man ikke har lyst til at droppe. Folk træner også i vores centre selve juleaftens dag, og der har vi også flere forskellige juletræningsevents, som mange deltager i. De eneste tidspunkter i december, hvor vi ikke har helt så mange besøgende, er de store julefrokostfredage,” fortæller administrerende direktør i Fitness World, Per Lyngbak Nielsen.

Fitness World er Danmarks største fitnesskæde med over 400.000 medlemmer. Hos fitnessdk, der er landets næststørste kæde, forventer man heller ikke tomme træningssale i løbet af december. For de rigtigt dedikerede afholdes et arrangement kaldet ”Julenat Cykling”.

Her kan man i kædens center på Østerbro i København starte med at brænde lidt af julekalorierne af på motionscyklen allerede selve jule-aften kl. 23.59. Forrige år, hvor arrangementet blev afholdt første gang, dukkede 35 personer op.

Ifølge Bente Klarlund, der er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, er fitnesscentrenes tiltag i december ekstra vand på træningsmøllen for den gruppe danskere, som i forvejen er bevidste om at holde balance i sundhedsregnskabet.

”Det ligger i klar forlængelse af en tiltagende polarisering af danskernes sundhedsniveau. Hvis man skal stille det lidt forenklet op, er der omkring en tredjedel af den danske befolkning, der er meget bevidste om sundhed. Så er der en tredjedel, som også er bevidste om sundhed og kost, men efterlever det lidt mindre konsekvent. Og endelig er der en tredjedel, der umiddelbart har mest brug for en sundere livsstil, men hvor de her fitnesstilbud rammer forbi,” siger hun.

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring, sundhedsdebattør og leder af Center for Bevidst Sundhed i København, og han har bemærket, at fitnesscentrene i de senere år er begyndt at intensivere deres markedsføring i løbet af december.

”De kører frem med et budskab om, at man kan komme ned i fitnesscenteret og få forladelse for sine kostsynder i juletiden. En tid, der også har et vist kulturelt pres på, at man skal æde igennem. Det handler om, at hvis man går ind i fitnesscentret og knokler igennem, så kommer der balance i regnskabet. Man har en mulighed for at rette op, hvis man har sluppet tøjlerne og spist for meget. Det er den mulighed, der bliver spillet på i fitnesscentrenes kommunikation. Det er centreret omkring, at lidelse og smerte er godt; 'no pain, no gain' - ingen smerte, ingen fortjeneste,” siger han.

Per Brændgaard mener, at netop det budskab også er let at afsætte i et land med en protestantisk tradition, hvor det, der opnås gennem hårdt arbejde og en vis grad af lidelse og afsavn, er mere værd end det, der kommer let og lidelsesfrit.

”Vi bliver let fascinerede af disse forvandlingshistorier, hvori der lides og ofres, før den endelige transformation til det gode opnås. Ideelt i den fortælling skal der lides, før man når til målet. Måske derfor har mange danskere i dag et billede af sundhed som noget, der er forbundet med en lidelse. Som noget, der kræver afsavn og viljestyrke. Kulturen omkring 'det sunde liv' i dag er blevet til en kultur, der tilbyder mennesket nogle leveregler for, hvad der er godt - og det kan altid blive bedre. Der kan man så stille et berettiget spørgsmålstegn ved, om et sådant et liv overhovedet er et sundt liv,” siger han.