Klik på pilen på billederne for at se vejret i 2014.
Et rekordvarmt år uden varmerekorder og en global temperaturstigning, der slog igennem i Danmark. Sådan kan vejråret 2014 opsummeres.
”Året kommer til at slå varmerekord. Om der så skulle komme et helt ekstremt kuldeudslag resten af året, så bliver 2014 stadig det varmeste år i Danmark nogensinde,” lyder det fra presse-konsulent hos Danmarks Meteorologiske Institut Niels Hansen.
Han peger på måden, rekorden sættes på:
”Det er bemærkelsesværdigt, at der kan sættes en varmerekord, uden at en eller to enkelte meget varme måneder hiver gennemsnittet op. Omvendt har der så heller ikke været en ekstra-ordinært kold måned til at trække det ned. Det så man i december 2010, som mange nok vil huske som ekstremt kold, hvor gennemsnits-temperaturen var helt nede på minus 3,9 grader. Er der sådan en måned, er det klart, at året samlet set også vil være koldere, men det har vi ikke oplevet i år,” siger han.
Vejrmæssigt lagde 2014 ud med en vinter, der både var usædvanlig mild og ikke mindst også usædvanlig kort:
”Vi havde en vinter, der reelt kun bød på 14 dages vinter i januar. Det var meget mildt, lidt ligesom det vejr, som vi oplever for tiden. Det er det, som man kan kalde for en grøn-brun vinter,” siger Niels Hansen.
Den milde vinter blev afløst af et forår, der i år også kom usædvanligt hurtigt og satte ind allerede i februar. Det var samtidigt også det næstvarmeste forår, der er blevet målt, siden man begyndte på landsdækkende vejrmålinger i 1874, og det lune forår 2014 er kun overgået af foråret 2007.
Ligeledes blev også sommeren 2014 en varm en af slagsen. Og selvom der heller ikke her blev slået nogen rekorder, var det dog alligevel tæt på. Med en gennemsnits-temperatur på 19,5 grader blev juli nemlig den næstvarmeste måned nogensinde.
”De fleste vil nok også huske juli i år som en virkelig god sommermåned. Korrigeret for, at det også er en feriemåned, og at mange nok også husker sommervejret der som lidt bedre, end det måske var, så var juli i år generelt en både varm og solskinsrig måned,” siger Niels Hansen.
Tæt på, men uden nogle rekorder, var også situationen i efteråret, hvor både oktober og november blev varmere end sædvanligt, og samme tendens ses for december.
Siden DMI påbegyndte målingerne i 1874, er Danmarks gennemsnitstemperatur steget med omkring 1,5 C. Ifølge Niels Hansen skal man alligevel være påpasselig med at tro, at der med den nuværende rekord også er tale om en temperaturstigning, der nødvendigvis vil fortsætte på samme måde i de kommende år.
”Man bliver nødt til at kigge på de her temperaturstigninger i den større sammenhæng over flere år og ikke mindst at skelne mellem vejr og klima. Vejret er omskifteligt og kan svinge meget fra år til år, mens klimaforandringer finder sted over en længere periode. Selvom der ikke er tvivl om, at vi har en global opvarmning, så havde vi også varme vintre for 20 år siden. Men der er ingen tvivl om, at man kan se, at klimaændringerne påvirker Danmark,” siger han.