1. Vil regeringen igen indgå en bred finanslovs-aftale med Venstre og De Konservative for 2015?
Det korte svar er nej. Når finansloven for 2015 skal aftales, er der mindre end et år til næste folketingsvalg. I den situation vil de borgerlige partier ikke have noget ud af at holde hånden under regeringen, hvis forhandlingerne med Enhedslisten igen skulle forlise, som de overraskende gjorde i år. Hvis meningsmålingerne til den tid er vendt, så regeringspartierne står med et solidt forspring, vil regeringen selv have en interesse i at tage valget på det tidspunkt.
I et større perspektiv markerer årsskiftet, at blokpolitikken kan være på vej tilbage i dansk politik. De seneste to år har ellers udmærket sig ved det markante opgør med netop blokpolitikken de foregående 10 år. En lang række brede forlig er indgået på centrale velfærdsområder som skat, kontanthjælp, dagpenge, uddannelsesstøtte og senest sygedagpenge.
LÆS OGSÅ: Danskere støtter religiøse symboler på arbejdspladsen
Den store politiske udfordring bliver, hvordan partierne skal forklare vælgerne, at de ikke er ens, når de indgår det ene brede forlig efter det andet. Hvor vanskeligt det er, fik man en prøve på ved årets sidste spørgetime før jul med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Her var Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og statsministeren rørende enige om, at Danmark er ved at få styr på økonomien, og at der er indgået gode, brede aftaler i årets løb.
Så hvad skulle de skændes om? Selvfølgelig om, hvem der har æren for det.
Skyldes det, at regeringen modsat VK-regeringen fører en ansvarlig, økonomisk politik, hvor man rækker ud til oppositionen og frasiger sig blokpolitikken? Eller skyldes det tværtimod, at regeringen bare viderefører den tidligere regerings økonomiske politik, og at den nuværende opposition er langt mere kompromissøgende og samarbejdsvillig end den foregående?
Unægtelig noget af en skyggeboksning, som ikke flytter mange vælgere. Det ved partilederne udmærket, og derfor vil de i stigende grad angribe hinanden på politiske holdninger mere end på proces.
Særlig to temaer ligger lige for i 2014: For regeringspartierne, især S og SF, er det oplagt at angribe Venstre hårdere for målet om, at der skal være nulvækst i den offentlige sektor. Idéen om nulvækst og skattelettelser har klangbund hos Venstres kernevælgere, men alle de nye vælgere, der er kommet fra Socialdemokraterne, er ikke specielt begejstrede. Det er en af grundene til, at Venstre i dag står svagere i meningsmålingerne, end da Lars Løkke Rasmussen for et år siden på Venstres landsmøde lancerede tanken om nulvækst i den offentlige sektor frem mod 2020.
For Venstre og de borgerlige partier vil angrebsflanken mod Socialdemokraterne blive værdipolitikken, men mere om det senere.
2. Kommer Venstre fri af GGGI-sagen i det nye år?
Sagen om Lars Løkke Rasmussens flyveture på 1. klasse har skadet Venstre kolossalt. Det erkendes langt ind i partiet. Derfor har man dårligt kunnet tro sit eget held, da regeringen sidst på året løb ind i en række sager, der i den grad tog fokus væk fra en ellers hårdt presset Løkke. Først kom det frem, at regeringen, det vil sige daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R) som bestyrelsesmedlem, selv havde godkendt GGGIs rejseregler. Det havde han ellers skarpt afvist over for Folketinget, og han valgte at træde tilbage, selvom sagen i høj grad ser ud til at skyldes svigt i embedsapparatet. Siden blev justitsminister Morten Bødskov (S) tvunget ud, og socialminister Annette Vilhelmsen (SF) er kommet i svære problemer, fordi hun kom til at love Huset Zornig støtte på en million kroner fra en pulje, endnu inden ansøgningsproceduren var gået i gang. Puljen skulle sikre højere valgdeltagelse i kommunal- og regionsrådsvalget i november. Alt i alt har Venstre fået ny luft, men Socialdemokraterne og SF vil til stadighed forsøge at genopfriske vælgernes hukommelse om en Venstre-formand, der flyver på 1. klasse for dansk udviklingsbistand. Så helt fri kommer Venstre eller Lars Løkke Rasmussen ikke af sagen.
3. Hvad vil Socialdemo-kraterne gøre for at vende sin egen og regeringens nedtur?
Partiet håber på, at den spirende økonomiske optimisme vil få flere vælgere til at vende tilbage. Det bliver et stående omkvæd frem til valget, at regeringen har ført den rigtige politik, selvom den har betydet ubehagelige stramninger. Men optimismen for regeringens chancer er ikke stor. Når man taler med socialdemokratiske folketingsmedlemmer under fire øjne, vil en del uden videre pege på Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon (S) som den egentlige hindring for, at partiet kan genvinde magten. Pressen har spekuleret i, om Helle Thorning-Schmidt ville lade sig friste af en kommissærpost i EU-Kommissionen til foråret, for derefter at over-lade Statsministeriet til for eksempel beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Lige nu tyder det dog mest på, at den tidligere justitsminister Morten Bødskov skal være Danmarks næste EU-kommissær efter Connie Hedegaard.
4. Kommer værdipolitikken igen i fokus, hvis den økonomiske krise slipper sit tag?
Det er meget sandsynligt, at værdipolitikken, især rets- og udlændingepolitik, igen kommer højere op på dagsordenen, hvis økonomien kommer i smult vande. Både Venstre og Dansk Folkeparti angriber allerede regeringen for at føre en for slap udlændingepolitik. Nye tal viser øget tilgang af flygtninge, og mens regeringen henviser til krigen i Syrien som den primære årsag, mener oppositionen, at den lettere adgang til at få opholdstilladelse og afskaffelsen af fattigdomsydelserne har gjort Danmark mere attraktivt som tilflugtsland.
I 2014 bliver et af de centrale emner velfærdsturisme, det vil sige muligheden for, at andre EU-landes borgere kan komme til Danmark og få danske velfærdsydelser som uddannelsesstøtte og dagpenge. De borgerlige partier klandrer regeringen for ikke at have fået en løsning på de problemer igennem i EU, men en VK-regering ville formentlig have haft det præcist ligeså svært med den udfordring som den nuværende regering.
5. Hvilken rolle kommer folkeafstemningen om EUs patentdomstol til at spille for dansk politik?
EU får i det hele taget en central plads i det politiske 2014. Den 25. maj skal der være folkeafstemning om EUs patentdomstol, udelukkende fordi Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod domstolen. Danmark vil afgive suverænitet til EU, og så må der en folkeafstemning til, når der ikke kan opnås fem sjettedeles flertal i Folketinget. Umiddelbart ligner det en vindersag for tilhængerpartierne. Ganske vist er patentdomstolen en teknisk kompliceret sag, men det handler grundlæggende om økonomi og vilkår for erhvervslivet. Der er desuden ikke de store symboler at forholde sig til som ved afstemningen om euroen, hvor den danske krone blev det samlende symbol for modstanderne.
Afstemningen holdes samtidig med valget til Europa-Parlamentet og dermed sikres formentlig, at valgdeltagelsen ikke bliver pinligt lav. For modstanderpartierne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, bliver det endnu en kærkommen chance for at profilere deres EU-skepsis over for vælgerne kort før et nyt folketingsvalg.
6. Bliver der så valg i 2014?
Her er krystalkuglen desværre blevet meget fedtet. Man aner dog ordene det kommer an på ..., hvordan meningsmålingerne udvikler sig i løbet af efteråret.
Hvis regeringspartierne øjner en chance for at genvinde magten, vil Helle Thorning-Schmidt næppe vente til foråret 2015 med at udskrive valget.
Efter dette års finanslovsforlig er der nu også den realistiske mulighed, at regeringen bliver væltet af sit støtteparti, Enhedslisten. Ikke alene har partiet demonstreret, at det gerne vælter en minister (Morten Bødskov), det har også gjort det klart, at det ikke lader sig presse til at indgå en finanslovsaftale.
Partiet vil skrue sin pris for en finanslovsaftale yderligere op næste år, og den pris kan regeringen selvfølgelig vælge at betale for at beholde magten nogle måneder længere. Men mon økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) er parat til det?
De Radikale vil formentlig fortsat kunne se frem til stor indflydelse på dansk politik, selvom statsministeren efter valget skulle hedde Lars Løkke Rasmussen, så Vestager har nok ikke den store lyst til at agere julemand over for Enhedslisten før valget.