Drilsk filosof fylder rundt: 10 kradse citater fra Arno Victor Nielsen

Arno Victor Nielsen fylder 70 år i dag. Foto: Pelle Rink / Scanpix

Man kunne ligefrem mærke triumfen sidste gang, hvor myndighederne var så heldige, at der døde to. For så var deres forudsigelser i hvert fald rigtige
Arno Victor Nielsen om overdrevne stormvarsler

Filosoffen Arno Victor Nielsen er kendt for at være leveringsdygtig i provokerende synspunkter. I dag fylder han 70, og vi fejrer dagen med ti af hans bedste citater

Den danske filosof Arno Victor Nielsen er en drilsk debattør, der tør udfordre ethvert gængs synspunkt. 

I dag fylder den privatpraktiserende filosof 70 år.  

Vi markerer dagen med ti af Arno Victor Nielsens mest overraskende og provokerende udtalelser. Læs med: 

1. I sin tale til nyudklækkede studenter: 
"I er kommet videre, og tillykke med det. Men I er alligevel ikke kommet ud af stedet. Jeres eksamensbeviser beviser intet. En studentereksamen kan ikke veksles til et job, snarere tværtimod. I har nu papir på, at I ikke duer til noget. "

2. Om overfyldte julegudstjenester
”Præsterne kunne dele rummet op og give medlemmerne fortrinsret ved at lade dem sidde ned, mens de, der ikke er medlemmer, kunne stå op. Det ville give en fornemmelse af, at der er nogen, der tager gudstjenesten lidt mere alvorlig end andre.”

3. Om Dovne Robert, som han i Politiken kalder "en helt":
"Politikerne er ved at bilde befolkningen ind, at velfærdssamfundet er på vej på fattiggården, hvis ikke alle knokler. Det passer ikke. Og mennesket er altså ikke født dovent. Der er bare altid nogen, der vil leve på en anden måde end flertallet, og det skal der være plads til."

4. Om Grundlovsfejring i Berlingske: 
"Grundloven er ikke Moseloven. Hvad der står i Grundloven, er et produkt af det gustne, pragmatiske overlæg. Det eneste danske ved Grundloven er i øvrigt sproget, den er affattet på. Resten, det egentlige, er afskrift fra andre landes forfatninger. Det er mig en gåde, at nogen kaster sig i støvet for dette ynkelige stykke prosa."

5. Om sit forhold til folkekirken og gudstjenester: 
"Allerhelst nøjes jeg med at tænde for radioen klokken 10.20 om søndagen, for så slipper jeg for præsten, der står og hilser i døråbningen, salmesangen og ind- og udgangsbønnen, som en sjællandsk biskop fandt på for 400 år siden."

6. Om overdrevne stormvarsler
"Vi er blevet vænnet til, at myndigheder advarer og advarer, fordi de gerne vil have deres ryg fri. Men reelt handler advarslen ikke om den enkelte. Det handler om, hvor mange dødsfald DMI eller Beredskabsstyrelsen kan tåle, før de får kritik for at have gjort for lidt. Vi lever i en nulfejlskultur, hvor myndighederne er bange for at få ballade, hvis ikke de advarer nok. Man kunne ligefrem mærke triumfen sidste gang, hvor myndighederne var så heldige, at der døde to. For så var deres forudsigelser i hvert fald rigtige. Det  var farligt for nogen i hvert fald." 

7. Om sammenhængen mellem bøger og humanisme: 
"Vi har en forestilling om, at humanisme er det samme som at læse bøger. Bøger ses som et middel til at blive humane. Men tværtimod kan man sige, at bogfolket lever i deres egen verden, som i virkeligheden i sin tilbagetrukkethed gør dem inhumane."

8. Om Muhammedtegninger og private krigsherrer i Berlingske: 
"Hvis staten nu er en religiøs stat, et præstestyre, så må dens religiøse symboler jo tælle som nationale symboler. En muslimsk stat er repræsenteret både ved sit flag og sin religion. En satirisk Muhammedtegning er derfor lige så slem som en flagafbrænding, hvad angår statens sikkerhed, altså vores sikkerhed. Jyllands Posten burde kunne slæbes for retten med henvisning til § 110e. Avisen har bragt landets sikkerhed i fare med sin tåbelige forhånelse af de muslimske staters religion."

9. Om meningen med livet:
"Folk kræver en højere mening med det hele, og det kunne de da bare lade være med! Så havde de nemlig ikke brug for det onde. Men vi er infantile, for vi vil ikke indse, at nok er der en mening i tilværelsen, men den er lillebitte! "

10. Om personlige grænser og krænkelser af privatlivet i Information: 
"I dag tillader vi ikke overgreb på kroppen mere, men vi tillader overgreb på vores sjæl. Vi tillader, at man udfører kollektiv terapi på vores sjæl. For eksempel i kommuner med positiv psykologi, hvor man skal lære at tænke positivt og ikke være kritisk og udstråle dårligt humør. Det ville tidligere være helt uacceptabelt, men det har man accepteret. Åndsfriheden er forsvundet. I stedet hæger vi om vores kropslige fysiske frihed."