DSU-formand: Der findes ikke noget mere dansk end de lokale folkeskoler

For formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Lasse Quvang Rasmussen, er barndomsbyen Lund indbegrebet af danskhed. Ligesom andre små lokalsamfund er byen båret af stærke velfærdsinstitutioner som folkeskolen, mener han

Lasse Quvang Rasmussen fotograferet i den gamle del af Lundskolen, hvor han havde klasseværelse i sine sidste to år på skolen. "Her kan man virkelig mærke nostalgien," siger han.
Lasse Quvang Rasmussen fotograferet i den gamle del af Lundskolen, hvor han havde klasseværelse i sine sidste to år på skolen. "Her kan man virkelig mærke nostalgien," siger han. . Foto: Lars Aarø/Fokus.

Noget af det første, man ser, når man besøger folkeskolen i den lille by Lund tæt ved Horsens, er en indrammet rød landsholdstrøje med navnet ”Kjær” påtrykt. Bybarnet Simon Kjærs trøje har fået ærespladsen på ejermandens gamle folkeskole. Borgerne i Lund er tydeligvis stolte af at have fostret en international fodboldstjerne.

”Ja, man får jo ingen trøje op at hænge af at være DSU-formand,” konstaterer Lasse Quvang Rasmussen med et smil. Han er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og gik i parallelklasse med fodboldspilleren på Lundskolen.

Selvom Lasse Quvang Rasmussen med egne ord var ”lidt af en rod” på Lundskolen, der udgjorde rammerne for hans barndom fra 0.-7. klasse, har skolen en så speciel betydning for ham, at han instinktivt valgte den, da han blev bedt om at udpege et sted, der symboliserer danskhed anno 2016.

Begrundelsen lyder, at det er i skolen, at elever og forældre møder hinanden på tværs af sociale skel – sportsnørden modtager samme undervisning som politikerspiren - og at folkeskolen er en af de vigtigste institutioner i det velfærdssamfund, der er med til at forme Danmark.

”Jeg kan ikke komme på noget mere dansk end lokalsamfund som det, jeg er vokset op i. Og Lund er simpelthen båret af Lundskolen, der spiller en kæmpe rolle her i byen,” siger han og fortsætter:

”Det Danmark, jeg kender og holder af, er et velfærdssamfund. Det kan hurtigt komme til at lyde lidt koldt, fjernt og institutionsagtigt, men det er det jo ikke, når man tænker efter. Velfærdssamfundet er med folkeskoler og plejehjem en fuldstændig indgroet del af det fællesskab, der blomstrer i vores lokalsamfund.”

Lasse Quvang Rasmussens familie bor stadig i Lund, og har flere generationer tilbage gået på samme skole. Farmoderen var lærer og boede i en del af Lundskolen, da faderen blev født. Her er Lasse Quvang Rasmussen fotograferet med sin lillebror, Viktor Juul Rasmussen, der netop er begyndt i 9. klasse på skolen.
Lasse Quvang Rasmussens familie bor stadig i Lund, og har flere generationer tilbage gået på samme skole. Farmoderen var lærer og boede i en del af Lundskolen, da faderen blev født. Her er Lasse Quvang Rasmussen fotograferet med sin lillebror, Viktor Juul Rasmussen, der netop er begyndt i 9. klasse på skolen. Foto: Lars Aarø/Fokus
Gamle klassebilleder hænger fremme på Lundskolen. På billedet af 7.a fra årgang 2002/2003 kan man på anden række i midten finde en spinkel Lasse Quvang Rasmussen i blå trøje. Her udpeger Lasse Quvang Rasmussen Simon Kjær på parallelklassens klassebillede for journalist Amalie Pil Sørensen. Allerede dengang bar fodboldspilleren en dansk landsholdstrøje.
Gamle klassebilleder hænger fremme på Lundskolen. På billedet af 7.a fra årgang 2002/2003 kan man på anden række i midten finde en spinkel Lasse Quvang Rasmussen i blå trøje. Her udpeger Lasse Quvang Rasmussen Simon Kjær på parallelklassens klassebillede for journalist Amalie Pil Sørensen. Allerede dengang bar fodboldspilleren en dansk landsholdstrøje. Foto: Lars Aarø/Fokus

26-årige Lasse Quvang Rasmussen mener, at de danske lokalsamfund er drevet af lige dele engagement fra velfærdsinstitutioner og fra civilsamfundet. Derfor er vi også taget til Lund en lørdag, hvor idrætsforeningen, der ligger klos op og ned af skolen, holder den årlige sommerfest. Her udfordrer beboerne i Lund hinanden i fodboldturneringen, og børnene leger på hoppeborge, mens frivillige fra sportsklubberne sælger øl og sodavand. 

”For mig er danskhed først og fremmest fællesskabsfølelsen. Den kan man føle mange steder, men en dag som i dag føler jeg den særlig stærkt,” forklarer Lasse Quvang Rasmussen, der tilsyneladende også er sig i sit es på boldbanerne i barndomsbyen. Højre arm ryger hele tiden op i en hilsen, når gamle håndboldtrænerne, skolelærere eller familiemedlemmer råber ham an.

Når man som udefrakommende ser Lund på denne sommerdag, virker byen da også meget sammentømret og idyllisk. Måske er dette fællesskab medvirkende til, at Lund ifølge Momentum, der er Kommuners Landsforenings nyhedsbrev, på 10 år har oplevet en befolkningstilvækst på hele 45 procent, så byen i dag har 2147 indbyggere. Her i byen trives den positive fortælling om den danske provins.

Video: Lasse Quvang Ramussen fortæller om sit syn på danskhed


”I udlandet kan du også sagtens finde lokalsamfund, hvor indbyggerne har det godt med hinanden. Men jeg tror alligevel, vi har noget unikt her i Danmark med vores åbne haver og lave hække. Jeg tror, at vores velfærdssamfund er med til at skabe en grundlæggende tryghed og tillid til hinanden,” siger han og nævner som eksempel, hvordan han som gammel elev uproblematisk kunne få lov at låne nøglen til Lundskolen og låse sig selv ind og ud i anledning af interviewet.

Lasse Quvang Rasmussen mener, at man i debatten om hvad, der er dansk og – måske i særlig grad – hvad, der ikke er, glemmer, at det mest danske er vores fælles velfærdssamfund i bred forstand: At man kan leve det liv, man drømmer om, leve i velstand og bryde de negative sociale mønstre.

Han kalder det en socialdemokratisk succeshistorie, at vi har en folkeskole, hvor alle børn samles og en middelklasse, hvor lastbilchaufføren bor i parcelhuset – og hvor lastbilchaufførens søn kan tage i gymnasiet og få en universitetsuddannelse, hvis han har lyst. Præcis som Lasse Quvang Rasmussen selv har gjort.

Derfor irriterer det ham, når danskhed italesættes som noget, der handler om, at "holde Danmark for sig selv” og være mest hård ved de fremmede.
 
”Det er i virkeligheden meget udansk,” siger han.

Som nyvalgt DSU-formand gik Lasse Quvang Rasmussen derfor ud og kaldte Dansk Folkeparti for "landsforrædere", fordi de "forråder de vigtigste danske værdier”. Denne sommerdag indrømmer han, at udtalelsen er sat lidt på spidsen, men han står ved budskabet. For det er mærkeligt at kæmpe for romantiserede idealer om Dannebrog og Holger Danske i stedet for at værne om vores velfærdssamfund, mener den unge socialdemokrat:

”Man kan ikke sige, at man forsvarer de danske værdier, når man alle de gange, man har været tæt på magten, systematisk har været med til at nedbryde velfærdssamfundet og fællesskabet i Danmark. Når man gennemfører nedskæringer i velfærdsinstitutionerne, går det ud over ligheden. Og det er en vigtig dansk værdi, at der ikke er langt mellem rig og fattig. Det er svært at have et stærkt fællesskab, hvis afstanden mellem de befolkningsgrupper bliver for stor.”

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen svarede dengang til BT, at beskyldningen om landsforræderi virker vulgær, men at partiet er blevet kaldt så meget gennem 20 år, at de er ligeglade med ungdomsorganisationens ordvalg.

Lasse Quvang Rasmussen har spillet og trænet håndbold i Lund Hallen og har tydeligvis et stort netværk i barndomsbyen.
Lasse Quvang Rasmussen har spillet og trænet håndbold i Lund Hallen og har tydeligvis et stort netværk i barndomsbyen. Foto: Lars Aarø/Fokus
Journalist Amalie Pil Sørensen taler med Lasse Quvang Rasmussen og hans far, Allan Rasmussen. Faderen er lastbilchauffør og bor i Lund sammen med Lasse Quvang Rasmussens papmor og halvsøskende. Moderen bor også i Lund med en ny mand.
Journalist Amalie Pil Sørensen taler med Lasse Quvang Rasmussen og hans far, Allan Rasmussen. Faderen er lastbilchauffør og bor i Lund sammen med Lasse Quvang Rasmussens papmor og halvsøskende. Moderen bor også i Lund med en ny mand. Foto: Lars Aarø/Fokus

Øget lighed ville også være det første, som Lasse Quvang Rasmussen ville prioritere, skulle han engang blive valgt til Folketinget.

”Jeg ville blandt andet mindske uligheden ved at tage et opgør med den måde, man tænker økonomisk politik på, hvor vækst i BNP er et succeskriterium i sig selv. Jeg ønsker et bredere vækstbegreb, hvor man tager højde for, om væksten skaber arbejdspladser, om væksten bliver ordentlig omfordelt, og om væksten er bæredygtig i forhold til klima og miljø. Væksten skal også have et lighedsmål,” mener Lasse Quvang Rasmussen, der stillede op til Europa-Parlamentet ved valget i 2014. Han fik 12.421 stemmer, hvilket ikke var nok til et mandat.

Selvom han ikke har nogle konkrete planer om at forsøge at blive folkevalgt igen, siger Lasse Quvang Rasmussen, at han ville lyve for sig selv, hvis han sagde, at han i løbet af sit liv ikke vil være at finde på en stemmeseddel igen.

”Det tror jeg slet ikke, jeg kan lade være med. Sådan er det, når man brænder for noget."

Video: Lasse Quvang Rasmussen fortæller, hvornår han føler sig mest dansk

Lasse Quvang Rasmussen har boet i Aarhus under sin studietid og bor nu i København med sin kæreste. Han vil gerne bo i Lund eller et lignende sted, når han bliver ældre. Han er dog ikke sikker på, at kæresten deler samme ønske.
Lasse Quvang Rasmussen har boet i Aarhus under sin studietid og bor nu i København med sin kæreste. Han vil gerne bo i Lund eller et lignende sted, når han bliver ældre. Han er dog ikke sikker på, at kæresten deler samme ønske.
Foto: Lars Aarø/Fokus