Rytterstatuen af Frederik V skinner i solen. Garderne står rankt og lader sig ikke mærke af varmen, som de ikke desto mindre må føle i deres store bjørneskindshuer. Asiatiske turister knipser ivrigt løs med deres kameraer mod de gamle palæer.
Amalienborg på en sommermorgen er ikke sådan at kimse af. Det mener Andreas Weidinger, formand for Konservativ Ungdom, i hvert fald. For ham er kongehuset – herunder Amalienborg – selve fundamentet for nationen Danmark. Og det er netop derfor, at han har valgt, vi skal mødes her for at tale om, hvad der gør Danmark dansk.
”Fundamentet for det, vi kalder danskerne, er jo kongehuset. Det blev fastlagt for over tusind år siden på Jellingestenene, hvor danskerne første gang blev betegnet som et folk – danerne – under kongen, og hvor det også blev slået fast, at vi bekender os til den kristne tro,” siger Andreas Weidinger.
Formanden for den med egne ord ”klart mest kongetro ungdomsorganisation i Danmark” synes, at kongehuset og danskerne er én og samme ting. Hvis monarkiet en dag skulle blive afskaffet i Danmark, kan man ikke længere tale om danskere, mener han.
”Danskerne blev grundlagt med kongehuset, og den danske nation vil også slutte med kongehuset,” siger han og uddyber:
”Det er ikke fordi, jeg påstår, at den danske stat vil forsvinde, eller vi som mennesker vil ophøre med at eksistere, hvis vi afskaffer kongehuset. Men de grundlæggende danske værdier og det folk, som bekender sig til det, vi kalder danskhed i dag, vil ophøre, og der vil træde noget andet i stedet. Og det nye, tror jeg ikke nødvendigvis, vil være bedre,” forklarer Andreas Weidinger.
Men hvad ville ændre sig ved os danskere, hvis monarkiet blev afskaffet i morgen?
”Vi ville blive et mere splittet folk. Vi har en høj grad af tillid i Danmark. Det, mener jeg, har noget at gøre med, at vi deler fælles værdier som for eksempel respekt for kongehuset. Hvis kongehuset ikke var der, tror jeg ikke, vi ville føle det samme tilhørsforhold til hinanden på tværs af klasser. Jeg tror, vi ville blive et langt mere splittet og mindre tillidsfuldt folkefærd.”
Andreas Weidingers politiske tilhørsforhold er præget af hans opvækst i en kommune, hvor "alt fungerer”. På ærkekonservative Frederiksberg ved København.
Selvom hans forældre ikke er synderligt politisk interesserede, er han opdraget med værdier, som han selv betegner som værende konservative: Frihed under ansvar, respekt for andre, flid i skolen.
Han er døbt i Marmorkirken, som ligger klos op af Amalienborg. Og når snakken falder på danskhed, er det da også først og fremmest steder som kirken eller slottet, Andreas Weidinger tænker på:
”Danskhed er mange ting, men den danskhed, jeg kender og holder af, er de formelle rammer: smukke og æstetiske bygninger som de her. Steder, du fysisk kan tage hen og besøge,” siger han og kigger op på de mere end 250 år gamle palæer.
Andreas Weidinger mener, at det er godt, at man med kulturminister Bertel Haarders (V) arbejde med en danskhedskanon og den omdiskuterede indfødsretsprøve får diskuteret, hvad danskhed er. For selvom debatten i hans optik ofte ender med at blive ”lidt dum”, når man for eksempel diskuterer indtaget af svinekød over for shawarma, så er den vigtig at tage, når man lever i et land, hvor en større og større del af befolkningen er indvandrere.
Video: Andreas Weidinger fortæller om det bedste og det værste ved Danmark
"Vi bliver nødt til at have en snak om hvilke værdier og skikke, der er danske. For det er dem, der skal styre Danmark. I Danmark er andre kulturer ikke lige så gode som den danske kultur. I Danmark er andre værdier ikke lige så gode som de danske værdier. Jeg synes, vi skal have en multikulturel verden, men vi skal ikke have et multikulturelt Danmark.”
Han synes ikke, at de flygtninge og migranter, der i de senere år er kommet til Danmark, har været med til at ændre danskhedsbegrebet. Men det kan de blive på sigt.
”Vores historie og kultur påvirker menneskene i Danmark, men det omvendte gør sig jo også gældende. Derfor mener jeg, at det er godt at have et relativt homogent samfund, så indbyggerne i Danmark påvirker landets kultur og historie, men altid gør det ud fra danske værdier og den præmis, at det fortsat skal være Danmark,” siger Andreas Weidinger og nævner tillid, internationalt udsyn og respekt og opbakning til kongehuset som tre fundamentale værdier, der altid bør kendetegne Danmark.
Video: Andreas Weidinger fortæller om sit syn på danskhed
Den unge konservative mener, at netop kongehuset har en vigtig funktion i den proces. De kongelige tager danskheden og det at være dansker fra fortiden ind i nutiden og gør den relevant. Det sker for eksempel, når Dronningen holder sin årlige nytårstale, mener Andreas Weidinger. Når de kongelige får børn, er det også dem, der skal forme fremtidens måde at være dansker på.
På den måde udgør kongehuset den faste rod, hvorfra den danske kultur kan udvikle sig.
”Kongehuset er det vigtigste, vi har i Danmark. Man kan slet ikke prissætte den værdi, de kongelige giver Danmark. Men hvis man skulle forsøge, ville de i hvert fald være meget, meget mere værd, end det de får i årpenge og apanage i dag.”