Året i billeder: Flygtninge, valg, terror og en dansker i rummet

Dronning Margrethe kunne fejre sin 75-årsfødselsdag med det meste af nationen som glade tilskuere, og sammen med opsendelsen af den første danske astronaut, Andreas Mogensen, er det nogle af de lyspunkter, der står tilbage fra 2015. Et år, der i øvrigt bød på uhørt store udfordringer for de europæiske lande, da over en million flygtninge og migranter søgte ly for krig og i håb om en bedre fremtid

Der skete masser af glædelige begivenheder i 2015 - for enkeltpersoner og i familier over hele kloden af den slags, som aldrig rammer overskrifterne - og der var også officielle, fælles lyspunkter som vedtagelsen af 17 nye globale udviklingsmål. Alligevel er det utrygheden og bekymringen, der mest af alt står tilbage ved udgangen af 2015.
Der skete masser af glædelige begivenheder i 2015 - for enkeltpersoner og i familier over hele kloden af den slags, som aldrig rammer overskrifterne - og der var også officielle, fælles lyspunkter som vedtagelsen af 17 nye globale udviklingsmål. Alligevel er det utrygheden og bekymringen, der mest af alt står tilbage ved udgangen af 2015. .

Der skete masser af glædelige begivenheder i 2015 - for enkeltpersoner og i familier over hele kloden af den slags, som aldrig rammer overskrifterne - og der var også officielle, fælles lyspunkter som vedtagelsen af 17 nye globale udviklingsmål. Alligevel er det utrygheden og bekymringen, der mest af alt står tilbage ved udgangen af 2015.

Terroren indrammede årets gang i Europa med et angreb i København allerede i februar, hvor to mennesker blev dræbt, og et i Paris i november, hvor 132 mennesker blev dræbt. Dertil kom en voksende strøm af flygtninge og migranter, mere end en million mennesker i alt, som udfordrede de europæiske landes asylpolitik. Mere betryggende blev det ikke af, at strømmen mod Europa var et tegn på en brutal krig i Syrien, et Mellemøsten i kaos og mange tusinde menneskers frustration over deres daglige liv og fremtidsudsigter.

2015 var dog også året, hvor vi blev mindet om, at intet forbliver uforandret, og at en vedholdende indsats kan give resultater til det bedre. I Danmark kunne vi fejre 100-året for kvindernes valgret, og i Wien lykkedes det efter årelange forhandlinger at indgå en atomaftale mellem Iran og en række stormagter med USA i spidsen. Selv arvefjendeforholdet mellem USA og Cuba blev blødt op, og den amerikanske ambassade i Havana genåbnet efter 54 år.

Midt i december blev et sidste håbefuldt punktum også sat for årelange FN-forhandlinger om en ny klimaaftale i det samme Paris, som måneden forinden var blevet hårdt ramt af terror. Trods den ekstraordinært pressede situation lykkedes det de franske topmødeværter at levere en formidabel diplomatisk indsats og samle alle FN's medlemslande om en fælles aftale med sigte på at bremse og afbøde den globale opvarmning.

”Je suis Charlie” (Jeg er Charlie) blev lynhurtigt det fælles globale slagord efter terrorangrebene den 7. januar på det satiriske magasin Charlie Hebdo i Paris, hvor 12 mennesker blev myrdet. Angrebene i januar skulle senere vise sig at være en brutal forsmag på en endnu voldsommere bølge af terror i Paris. Den 13. november blev 132 mennesker dræbt og flere hundrede såret efter angreb seks forskellige steder i den franske hovedstad. 

Foto: Simon Skipper

Özlem Cekic, tidligere folketingsmedlem for SF, tidligere overrabbiner Bent Melchior, imam Naveed Baig og Karsten Lauritzen (V) dannede fredsring om synagogen I Krystal-gade i København den 14. marts. Det skete en måned efter terrorangrebet i København, som kostede filminstruktøren Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan livet. Gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein blev skudt af politiet. 

Danmarks dronning, Margrethe den Anden, fyldte 75 år den 16. april. Dagen begyndte klokken 8.30 foran Fredensborg Slot, hvor folket, pressen og den kongelige familie stod for den såkaldte morgenvækning af Dronningen, som vinkede fra vinduet. Dagen stod blandt andet på hyldest på Amalienborg Slots-plads, karettur gennem København og frokost på Københavns Rådhus. Om aftenen var der fødselsdagsmiddag på Fredens-borg Slot. Dronningen måtte fejre sin store dag uden Prins-gemalen, der havde influenza.

Foto: Karam Al-Masri/AFP

Krigen i Syrien fortsatte på femte år og har nu kostet over en kvart million syrere livet. Mange byer er omdannet til ruindynger, og flere end 11 millioner mennesker - over halvdelen af landets befolkning - har måtte flygte fra deres hjem. De fleste forsøger at overleve andre steder i Syrien, men cirka 4,3 millioner mennesker er flygtet ud af landet. 

Foto: Davali Philip

Grundlovsdag 5. juni gik tusinder af mennesker gennem Københavns gader for at fejre 100-året for kvinders stemmeret. Forrest i optoget gik kvinder iført tøj i stil med det, som kvinderne bar for 100 år siden, da de gik i optog fra Grønningen til Amalienborg og derfra videre til Christiansborg. Det var den samme rute, optoget fulgte i år, da stemmeretten blev fejret. 

Ved folketingsvalget den 18. juni måtte Helle Thorning-Schmidt (S) give statsministerposten tilbage til Lars Løkke Rasmussen (V). Valgets store vinder blev Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen. Partiet fik 21 procent af stemmerne og blev landets næststørste efter Socialdemokraterne. 

Foto: Aris Messinis/AFP

Grækenlands socialistiske regering afviste at indgå en ny låneaftale med EU og udskrev i stedet folkeafstemning i juli for at høre grækernes mening om de lånevilkår, EU tilbød. 60 procent af grækerne stemte nej (oxi) til tilbuddet og sendte EU og den græske regering under ledelse af venstrefløjspartiet Syriza ud i endnu en forhandling om reformer og sparekrav. EU vandt stort set kampen, hvilket dog ikke knækkede tilliden til Syriza. I september fik partiet 35,5 procent af stemmerne ved et parlamentsvalg, der var udskrevet for at lodde opbakningen.

Foto: Atta Kenare/AFP

Der var fest i den iranske hovedstad, Teheran, og andre iranske byer den 14. juli, efter at det blev kendt, at Iran havde indgået en aftale om landets atomprogram med de seks stormagter USA, Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Aftalen betyder, at de internationale sanktioner mod Iran vil blive ophævet til gengæld for, at Iran begrænser sin produktion af beriget uran, så landet ikke kan fremstille atomvåben.

Foto: Alejandro Ernesto/EPA

Den amerikanske præsident, Barack Obama, har siden sin tiltrædelse i 2009 lagt stor vægt på at få normaliseret forholdet til Cuba og har hen ad vejen fået lettet på den ellers nærmest totale økonomiske blokade af øen, som trådte i kraft i 1962. Samtidig er de diplomatiske forbindelser langsomt blevet styrket, Obama er mødtes med den cubanske præsident, Ral Castro, flere gange, og i august fulgte det hidtidige symbolske højdepunkt, da det amerikanske flag blev hejst ved den nyåbnede amerikanske ambassade i Havana, Cubas hovedstad.

Foto: Claus Fisker

”Flygtningestrømme” blev meget passende kåret til årets ord. Netop flygtninge var årets vel nok varmeste emne både i politik og i medierne. I september vandrede flere hundrede flygtninge ad en lukket motorvej E45 nord for Padborg, hvor de havde forladt deres opholdssted. Billedet af politibetjenten, der laver sjov med en flygtningepige på den lukkede motorvej, blev delt på de sociale medier. Samlet set var 18.492 asylsøgere ankommet til Danmark til og med den 1. december 2015 mod 14.792 i hele 2014.

FN's medlemslande blev på generalforsamlingen i New York i september enige om at vedtage 17 nye globale og ambitiøse udviklingsmål som erstatning for 2015-målene. De nye mål gælder i lige høj grad rige som fattige lande - blandt andet forpligter alle lande sig til at gøre noget ved den voksende ulighed, økonomisk og socialt, over hele verden. I Danmark fik den nye Venstre-mindretalsregering senere på efteråret borgerligt flertal for at gennemføre en historisk nedskæring af den danske udviklingsbistand på omkring 3,5 milliarder kroner. Den danske bistand vil fra 2016 udgøre 0,71 procent af bruttonationalindkomsten, BNI.

Den 2. september 2015 blev den 38-årige Andreas Mogensen som den første dansker sendt ud i rummet. Han rejste til Den Internationale Rum-station i rumfartøjet ”Sojus” sammen med to astronautkolleger. Efter en rumrejse på 51 timer kom han frem til rumstationen, hvor han arbejdede i otte dage. Vel hjemme igen fik han af Dronningen overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje i guld med krone.

Foto: Johannes Eisele/AFP

Kina lagde i oktober næsten 40 års kontroversiel etbarnspolitik bag sig, da kommunistpartiets ledelse besluttede, at alle par nu må få to børn. Etbarnspolitikken blev indført i 1979, fordi de kommunistiske ledere var bekymrede for, at landet ikke ville være i stand til at skabe økonomisk vækst og udvikling, hvis man ikke begrænsede antallet af indbyggere. Ifølge partiet har etbarnslinjen forhindret 400 millioner fødsler. Den har dog samtidig haft enorme menneskelige omkostninger med tvungne sterilisationer og aborter, mord på spædbørn og en dramatisk ubalance mellem kønnene med 20-30 millioner flere mænd end kvinder.

Foto: Henning Bagger

Den 3. december skulle danskerne for anden gang i 2015 til stemmeurnerne. Denne gang handlede det om EU, hvor et flertal i Folketinget anbefalede befolkningen at sige ja til at afskaffe retsforholdet og erstate det med en tilvalgsordning. Men 53 procent af vælgerne sagde nej og fulgte dermed anbefalingerne fra Dansk Folke-parti, Liberal Alliance og Enhedslisten.

Foto: Alain Jocard/AFP

Selv isbjørnene var glade, her i form af to udklædte aktivister, da det efter adskillige års tilløb lykkedes 195 lande under FN's klimatopmøde i Paris, COP21, at blive enige om en global aftale, der har til formål at bremse og afbøde effekten af klimaforandringerne. Landene har blandt andet skrevet under på, at de vil begrænse temperaturstigningerne til ”et stykke under” to grader celcius.