Ældre skammer sig i tavshed over at være ensomme

For nogle ældre mennesker går ensomheden så dybt ind i sjælen, at de trækker sig tilbage, bliver angste og ikke selv har overskud til at tage kontakt, siger chefkonsulent i Ældre Sagen. Samtidig er manglen på besøgsvenner stadig et udtalt problem. Iris

For nogle ældre mennesker går ensomheden så dybt ind i sjælen, at de trækker sig tilbage.
Margrethe Kähler, chefkonsulent i Ældre Sagen

Landets besøgstjenester oplever, at mange ensomme ældre ikke selv rækker ud efter menneskelig kontakt, og flere steder er der derfor et overskud af besøgsvenner. Ensomheden er tabubelagt og skamfuld, lyder forklaringen

Ensomme ældre har de senere år stået på lange ventelister for at få besøgsvenner. Manglen på frivillige har længe været et udtalt problem og er det stadigvæk.

Alligevel er der flere steder i landet, hvor det ikke er besøgsvenner, men ensomme ældre, der er mangel på. Paradokset skyldes ifølge organisationerne bag landets besøgstjenester, at mange ensomme ældre ikke selv har overskud til at opsøge den menneskelige kontakt.

”For nogle ældre mennesker går ensomheden så dybt ind i sjælen, at de trækker sig tilbage, bliver angste og ikke selv har overskud til at tage kontakt. Det at opsøge en besøgsven kræver, at man har noget energi og distance til sig selv, så man ikke bliver overmandet af følelser og skamfuldhed,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler.

Valby i København er et af de steder, hvor der lige nu sidder ensomme ældre, som ikke tør ringe efter en besøgsven eller søge anden menneskelig kontakt. Her er der i øjeblikket fire frivillige besøgsvenner, som ingen ældre har at besøge, fortæller Marianne Jacobsen, der er koordinator af besøgstjenesten i Ældre Sagen i Valby.

Hun har flere gange oplevet, at ældre trækker sig og alligevel ikke tør få besøg af en besøgsven, selvom de har brug for det. De har som regel været meget ensomme i flere år, og derfor er det blevet for svært at få et fremmed menneske ind i sit hjem.

”Det er ofte voksne børn, der henvender sig til mig, fordi deres far eller mor ikke kan lide det. Jeg har også været ude for flere gange, at jeg har fundet en besøgsven, hvor den ældre ender med at trække sig, fordi han eller hun synes, det er for grænseoverskridende,” siger Marianne Jacobsen.

Også i Danmarks største besøgstjeneste, som er drevet af Røde Kors med cirka 6000 frivillige besøgsvenner, har man oplevet, at der rundt om i organisationens lokalafdelinger er ældre, som ikke tager kontakt til de mange frivillige, der er til rådighed.

”Der er bestemt nogle afdelinger, som nævner, at de ligefrem mangler besøgsmodtagere frem for besøgsvenner. Det kan være svært for de ældre at tage kontakt og fortælle, at de er ensomme. Det er typisk ikke henvendelser fra de ældre selv, vi får, fordi det er et tabu. Jeg tror, der er mange, som tænker: 'Hvem har lyst til at snakke med mig? Jeg har ikke så meget at fortælle om, fordi der ikke sker så meget',” siger Malene Borberg Sarwar, udviklingskonsulent i Røde Kors og ansvarlig for organisations besøgstjenester.

I Ensomme Gamles Værn (EGV), der arbejder for at forbedre vilkårene for socialt dårligt stillede ældre i Danmark, modtager man opkald fra ældre, som gerne vil have hjælp og menneskelig kontakt, men oplever, at det kan være svært at bede om.

”Vi har af og til nogen i røret herinde, hvor vi spørger dem: 'Skal vi prøve at tage kontakt for dig?' Det er tit mennesker, som er svækkede, udover at de er ensomme, så dét der med at finde ud af, hvem man skal ringe til, kan være rigtig svært, men de vil gerne have hjælpen,” siger Christine Swane, direktør for EGV og uddyber:

”Mange socialt isolerede ældre har ikke overskud - de er i underskud. Derfor er det vigtigt, at vi snakker om ensomhed som noget, nogle andre skal være med til at løfte, så man kan bringe de her mennesker ud af deres isolerede situation.”