Afdøde kulturpersoner ønskes fejret af det officielle Danmark

Jeppe Aakjær (1866-1930), forfatter. (Udateret

Højskolemanden Christen Kold, forfatteren Johannes Jørgensen og den nok mest kendte, Jeppe Aakjær (billedet), bør markeres i 2016 på lige fod med markeringerne for H.C. Andersen og Søren Kierkegaard, lyder forslaget fra forfatterselskab. Scanpix Danmark

Historien er andet og mere end kun navnene på en lille håndfuld personer og markante årstal.
Peter Yding Brunbech, historiker

Ikke kun de største ikoner som H.C. Andersen og Søren Kierkegaard, men også kulturpersonligheder som Jeppe Aakjær, Johannes Jørgensen og Christen Kold fortjener en officiel markering ved mærkedage, lyder det i opfordring til kulturministeren. Det handler om vores fælles hukommelse

Med pomp og pragt har Danmark tidligere fejret, at H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Carl Nielsen fyldte rundt. Også 2016 er jubilæumsår for en række store kulturpersoner, der ville være fyldt rundt, men de risikerer helt at blive overset.

Det gælder blandt andre højskolemanden Christen Kold, forfatteren Johannes Jørgensen og den nok mest kendte, Jeppe Aakjær, der ville være fyldt 150 år den 10. september.

Disse navne bør også blive markeret med flag, kage og historieformidling. Det mener formanden for et af landets forfatterselskaber:

”Det er i dag ikke nogen selvfølge, at disse betydelige skikkelser fra vor fælles fortid huskes og mindes fra samfundets side. Det handler om vores arvesølv og fælles hukommelse. Kan vi som kulturnation blot forbigå disse ikke ubetydelige skikkelser og forvente, at frivillige foreninger og selskaber påtager sig opgaven at mindes dem?”, spørger Martin Dyrbye, der er formand for et litterært selskab, der dyrker forfatteren til ”Gøngehøvdingen”, Carit Etlar, som til august ville være fyldt 200 år.

I en kronik i dagens avis foreslår formanden på vegne af selskabet, at der etableres en ny pulje under Kulturministeriet med midler til fejring af danske kulturper-sonligheder, som ikke kun er de allerstørste navne som Carl Nielsen og H.C. Andersen.

”Forudsætningen for vor dyrkelse af kulturen og dens mangfoldighed er, at generationer før os skabte dens grundlag. Det er nærliggende, at staten går ind og markerer disse personer på en eller anden vis og sikrer en jubilæumsfond, der kan skabe interesse for vores historie, for videnskab og kultur i det hele taget, ” siger formanden, der påpeger, at en pulje på eksempelvis finansloven kan suppleres med støtte fra andre aktører som kommuner, museer og fonde så som Nationalbankens jubilæumskonto.

Peter Yding Brunbech, leder af Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvs-formidling, hilser forslaget velkommen.

”Der er givetvis en tendens til, at det er de store nationale ikoner som Kierkegaard, Grundtvig og H.C. Andersen, der løber med langt størstedelen af opmærksomheden. Det vil være med til at gøre historie- og kulturarvsformidlingen bredere og mere alsidig og vil også være med til at understrege, at historien er andet og mere end kun navnene på en lille håndfuld personer og markante årstal,” siger Peter Yding Brunbech.

Han mener, at vi i Danmark i de seneste årtier har udviklet gode traditioner for at understøtte mærkedage og jubilæer med offentlige midler, uden at staten går ind og overtager det fulde ejerskab for markeringerne, som man har set det i tidligere tider.

Dansk Folkeparti synes godt om opfordringen:

”Danmark har fejret H.C. Andersen og Kierkegaard, og det er også vigtigt at huske andre, der har dannet grundlag for vores fælles kulturhistorie,” siger kulturordfører Alex Ahrendtsen, der vil bringe forslaget videre til kulturminister Bertel Haarder (V).

Alex Ahrendtsen foreslår, at en statslig jubilæumspulje eventuelt kunne blive indarbejdet i kulturministerens nye kulturkanon, der præsenteres i løbet af foråret.

Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Bertel Haarder.