Afghanske forældre sender børn alene til Europa

017-årige Najeeb Jawad (th.) sammen med 15-årige Idris Ahmadzai (tv.) i dagligstuen på deres bosted i Roskilde. De to drenge er begge fra Afghanistan, og Najeeb Jawad oversætter for Idris Ahmadzai, der netop er flyttet ind på bostedet. Der bor seks unge på bostedet. De unge går på sprogskole, dyrker sport og deltager i dagligdags pligter som madlavning og rengøring. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Familierne er godt klar over, at rejserne indebærer en vis risiko, men de ved ikke, hvor farlige de i virkeligheden er. Og børnene er meget loyale over for deres forældre, som de ved har investeret mange penge i rejsen.
Liza Schuster, sociolog

Rekordmange børn flygter alene fra især Syrien og Afghanistan. I Afghanistan betyder Talebans fremmarch, at mange forældre føler, det er sidste chance for at få i det mindste en søn sendt i sikkerhed, fortæller migrationsforsker

På store danske, svenske og tyske banegårde er grupper af afghanske teenagedrenge på flugt blevet et hverdagssyn. Antallet af børn, der flygter uden deres forældre, er steget markant de seneste to år.

Mens syrere og eritreere i 2014 tegnede sig for den største del af de uledsagede flygtningebørn, var det afghanerne, der stod for den største stigning i 2015.

Danmark modtog 1700 uledsagede børn under 14 år de første 11 måneder af 2015. Heraf var 591 afghanere og 504 syrere. Sverige modtog sidste år 35.000 flygtningebørn. Heraf kom 23.000 fra Afghanistan.

Og der er en god forklaring på masseflugten af børn fra Afghanistan, forklarer Liza Schuster, der er sociolog og migrationsforsker fra City University i London. Liza Schuster har arbejdet i Afghanistan fra 2012 til august 2015, og hun vendte i begyndelsen af januar hjem efter et kortere ophold i hovedstaden, Kabul.

”Sikkerhedssituationen i Afghanistan er blevet dramatisk forværret de seneste 18 måneder. Der er kommet ny regering i Afghanistan, samtidig med at de udenlandske tropper er ved at trække sig ud. Det vurderes, at 19.000 afghanske soldater er blevet dræbt det seneste halvandet år. Samtidig har Taleban overtaget store områder, og Islamisk Stat er aktiv i 24 af landets 32 provinser. Som regel stilner kampene af om vinteren, men mange frygter, at Taleban vil vinde yderligere terræn til foråret, og der er derfor i mange familier en udbredt følelse af, at det er sidste chance for at få et barn sendt til Europa,” fortæller Liza Schuster. Dertil kommer de fortvivlende økonomiske og sociale forhold og en ungdomsarbejdsløshed på mindst 50 procent.

Ifølge Liza Schuster har det i en årrække været almindeligt, at afghanske forældre kontakter smuglernetværk, der kan hjælpe deres børn til Europa. Menneskesmuglerne driver rejsebureauer, der mod en betaling på ofte langt over 100.000 kroner tilbyder at bringe børn sikkert til for eksempel Sverige. Ofte sælger familien en gård eller en butik for at skaffe pengene.

”Forældre i Afghanistan elsker deres børn lige så meget, som danske forældre gør. Men de ser ingen fremtid for deres børn i landet, og familierne har ikke råd til at flygte sammen. Deres håb er, at i det mindste én i familien kan få en god fremtid og måske senere sende penge hjem. Derfor sælger de jord eller måske en forretning for at skaffe penge til barnets rejse. Forældrene overlader så deres drenge til ældre fætre eller venner af familien, der forlader landet, eller til agenter, der giver garantier om en lys og sikker fremtid for barnet,” siger Liza Schuster.

Typisk bliver en gruppe drenge, der skal til Vesteuropa, fragtet sammen i minibusser eller biler gennem Iran. Derfra går turen ofte til fods eller i lastbil over bjergene mellem Iran og Tyrkiet og videre med bus gennem Tyrkiet og derfra videre over Middelhavet til Grækenland. I nogle tilfælde bliver børnene efterladt i Tyrkiet eller Grækenland og må hutle sig igennem som børnearbejdere.

”Der er en kæmpe risiko ved disse rejser. De unge risikerer at blive seksuelt misbrugt og udsat for vold og udnyttelse. Familierne er godt klar over, at rejserne indebærer en vis risiko, men de ved ikke, hvor farlige de i virkeligheden er. Og børnene er meget loyale over for deres forældre, som de ved har investeret mange penge i rejsen. De vil for alt i verden ikke skuffe dem ved at fortælle dem om seksuelt misbrug og vold,” lyder det fra Liza Schuster.