Hvornår er man fattig?
I mange år kom netop det spørgsmål ifølge formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, til at overskygge den langt vigtigere debat om, hvorvidt der kom flere eller færre fattige i Danmark, og hvilke indsatser, der kunne bekæmpe fattigdom.
Nu frygter han og flere andre sociale organisationer, at man ender i samme situation igen, efter at social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) i går meldte ud, at regeringen vil afskaffe den to år gamle nationale fattigdomsgrænse.
Begrundelsen lyder, at fattigdom ikke kan måles i kroner og øre, men at man i stedet bør fokusere på at hjælpe mennesker til at gribe muligheder som beskæftigelse og uddannelse. Men uden fattigdomsgrænsen som målestok kommer man ifølge Jann Sjursen til at bekæmpe fattigdommen med bind for øjnene.
”Man kan altid diskutere, om fattigdomsgrænsen er rigtig eller forkert, men den har givet os et langt mere kvalificeret grundlag for at diskutere fattigdom og gjort det muligt at se, om politiske tiltag får udviklingen til at gå i den rigtige retning. Med afskaffelsen forplumrer regeringen debatten, som kommer til at handle om det tekniske i stedet for mulige indsatser.”
Omkring 40.000 danskere vurderes i dag at ligge under fattigdomsgrænsen, heraf 7.300 børn. Tallet har været stigende siden starten af nullerne, men er fladet ud de seneste år.
Ifølge chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, kan man dog forestille sig en øget fattigdom med den nye regerings genindførsel af den lave integrationsydelse.
”Jeg finder det uanstændigt og meget beskæmmende, at den nye minister fjerner et redskab, som kunne være med til at bedømme det arbejde, regeringen er i gang med. Selvom ministeren siger, at fattigdom er mange andre ting end økonomi, betyder det vel ikke, at vi skal fjerne ét af instrumenterne.”
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er man ifølge direktør Lars Andersen meget skuffede over afskaffelsen.
”Jeg ser det som et udtryk for, at regeringen helst vil lukke øjnene for fattigdomsproblemet. Jeg kan ikke se nogen anden grund til at afskaffe den. De undgår at få udstillet, hvordan den økonomiske politik påvirker fattige herhjemme.”
Generalsekretær i Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem mener, at man med fattigdomsgrænsen opnåede en anerkendelse af, at der er fattigdom i Danmark, og ifølge ham vil Dansk Folkehjælp nu begynde at kigge på internationale fattigdomsgrænser, såfremt der ikke kommer en ny dansk grænse.
Det samme vurderer fattigdomsforsker fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, Finn Kenneth Hansen, at flere andre organisationer vil gøre, og det vil ifølge ham give nogle meget forskellige tal på fattigdommen i Danmark.
”Selvom man afskaffer den danske fattigdomsgrænse, så forsvinder fattigdomsperspektivet ikke. Vi kommer i stedet til at se, at flere forskellige internationale fattigdomsgrænser kommer i spil, og dermed åbner man for en ladeport for hvor stor fattigdommen egentlig er.”
Direktør i den liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup, ser det som positivt, at man ved at afskaffe den officielle fattigdomsgrænse også gør op med den illusion, at der er politisk konsensus om grænsen.
”Organisationer er ikke forhindrede i stadig at bruge fattigdomsgrænsen til at måle og analysere fattigdom. Der, hvor kæden hopper af, er, når man vil gøre den til den officielt set rigtige måde at måle fattigdom på. Der findes en række forskellige målemetoder, og de kan hver især have deres berettigelse alt efter, hvad man gerne vil vise og forholde sig til. Det er unuanceret at ophøje én målestok for fattigdom og gøre den mere rigtig end de andre. Enhver kan se, at det er helt arbitrært at påstå, at fattigdom indtræffer, hvis man som enlig tjener mindre end 103.000 kroner efter skat”.