Det vil ikke være til verdens mange millioner flygtninges fordel, hvis man globalt vælger at ændre på de internationale forpligtelser på flygtningeområdet. Det er generalsekretærerne fra to af landets største flygtningeorganisationer enige om.
Både Dansk Røde Kors' Anders Ladekarl og Dansk Flygtningehjælps Andreas Kamm har bidt mærke i, hvordan mange lande håndterer den globale flygtningestrøm med øget kontrol og et ønske om at tage så få som muligt.
Herhjemme har regeringen erklæret sig klar til at diskutere en revision af FN's 65 år gamle flygtningekonvention, og i sidste uge foreslog Liberal Alliance helt at suspendere konventionen i et par år og ikke tage imod andet end kvoteflygtninge.
Selvom de to generalsekretærer er enige om, hvad den overordnede dagsorden vil blive, hvis man åbner for en debat om flygtningekonven-tionen, er de ikke enige om, hvorvidt man skal gøre det.
Generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl ser det som naturligt, at man tilpasser konventioner samtiden.
”Flygtningekonventionen bygger på noget fundamentalt, men mange detaljer afspejler også den tid, den er lavet i. Verden står ikke stille. Der opstår nye udfordringer og problemstillinger, og derfor er det forstokket at sige, at man aldrig vil lave om på konventioner.”
Selv så han gerne, at man ved en revision kiggede på nye beskyttelsesbehov såsom forfølgelse grundet seksualitet, eller på hvordan man fordeler flygtninge, så nabolande ikke står med den største byrde. Men han erkender, at sandsynligheden for, at konventionen ville blive ændret til at beskytte flygtninge bedre, er lille.
”Men uden en åben debat kan vi havne der, hvor lande underskriver konventioner, men ikke følger dem. Konventioner bliver dermed irrelevante, og så vil vi se andre konsekvenser, som når Liberal Alliance foreslår, at Danmark lader være med at følge reglerne,” siger han.
Selv ser Anders Ladekarl ingen logik i Liberal Alliances forslag.
”Danmark kan fraskrive sig konventionerne, men det vil kun påvirke Danmarks internationale relationer. Vi skal vælge, om vi vil være en bananrepublik eller en del af et forpligtende internationalt samarbejde. At suspendere konventionen vil ikke betyde mere hjælp, men derimod have dramatiske konsekvenser for vores retssamfund og retsrelationer.”
Kritikken af Liberal Alliances forslag er Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm enig i. Til gengæld har han ingen interesse i at diskutere ændringer af konventionen, hvis udgangspunktet er, at resultatet bliver dårligere for flygtninge.
”Det er sandt, at konventioner kan blive umoderne, men at mennesker ikke kan være i deres eget land og har brug for beskyttelse er ikke en umoderne ting. Det kan man ikke komme ud af ved at ændre konventionen.”
Hvis der omvendt var et ønske om at kigge konventionen igennem for at hjælpe flygtninge mere, ville Andreas Kamm melde sig med det samme. Men det er ikke det, vi ser, siger han.
”Det er bekymrende, at motivet for at ændre konventionen ikke er at styrke hjælpen, men at slippe for at hjælpe. Derfor er jeg ikke optimistisk i forhold til at sætte en sådan proces i gang. Det er sandt, at verdens skæve gang har ført til mindre respekt for den internationale humanitære lov, men det løser vi ikke ved at ændre konventionen hen imod færre forpligtelser eller dårligere beskyttelse. Om vi river papiret i stykker eller ej, så er situationen i verden den samme.”
De to generalsekretærer påpeger samtidig, at en ændring af konventionen ikke vil løse flygtningekrisen. Ifølge Anders Ladekarl kan flygtningesituationen nemlig se helt anderledes ud, når konventionens ændringer endelig eventuelt er vedtaget.
”Traditionelt set tager selv små ændringer i konventioner mange år. Alle lande skal være enige, hvilket gør det til en besværlig proces, medmindre der er global enighed. For 10 år tilbage var der ikke mange flygtninge, og om 10 år kan vi forhåbentlig have få igen. Derfor må ændringer af konventionen ikke være resultatet af en øjeblikkelig situation.”
