Den umiskendelige madduft fra det kinesiske køkken har bredt sig i bageriet på Sct. Claravej i Roskilde. Her både arbejder og bor ægteparret Yin Pei og Ci Jin med deres søn på ni år, Hong Yu Jin, som går i en skole for flygtninge en times kørsel fra deres hjem.
I dag har der været en kinesisk delikatesse på menuen bestående af oksekød, broccoli, sorte svampe og æg, og duften præger stadig køkkenet, da vi tager plads.
Yi Pei Hu og Ci Jin forklarer, at de begge kommer fra høje stillinger i administrationen på en musikskole i Wenzhou i det østlige Kina. De blev gift i 2006 og konverterede to år senere til en særlig protestantisk bevægelse inden for kristendommen ved navn Hu Han Pei. Kirken er i årtier blevet forfulgt af de kinesiske myndigheder, og dens medlemmer dyrker derfor deres religion i det skjulte. Efter deres lokale kirke blev optrevlet af myndighederne, flygtede ægteparret i håb om at få asyl til Danmark, hvor Ci Jins søster har boet siden årtusindskiftet.
Hos Udlændingestyrelsen har man imidlertid afvist Yi Pei Hu og Ci Jins asylansøgning, og beslutningen er siden blevet stadfæstet i Flygtningenævnet. Et af argumenterne i den 15 sider lange begrundelse for afslaget lyder, at det ikke opfattes som sandsynligt, at Yi Pei Hu og Ci Jin vil blive forfulgt, hvis de vender tilbage.
Det forstår ægteparret ikke, for de blev forfulgt, allerede inden de flygtede.
”En til tre gange om ugen mødtes vores menighed, altid i det skjulte og aldrig mere end fem personer ad gangen. Vi sørgede for at mødes så langt væk fra centrum som muligt, og selve gudstjenesterne blev udført hviskende og for nedrullede gardiner, så en nabo ikke ville lægge mærke til det,” forklarer Ci Jin og uddyber, at det ikke er ualmindeligt, at civile tipper myndighederne om religiøse grupper i det skjulte.
Der kan være store belønninger at hente ved at angive andre.
Selvom der officielt er religionsfrihed i Kina, er virkeligheden en anden. Det er ulovligt at praktisere andre religioner end statsligt godkendte, og som kristen har man derfor to kirkesamfund at bekende sig til: Den Protestantiske Patriotiske Tre-selv bevægelse og Det katolske Patriotiske Forbund.
I begge trosretninger står staten højere end Gud, og det kan være forbundet med stor fare at praktisere andre religioner end de tilladte. Derfor sker det ofte i det skjulte, for i værste fald kan man blive dømt for landsforræderi.
Officielt er der 18 til 24 millioner protestanter og seks millioner katolikker blandt Kinas befolkning på 1,3 milliarder. I virkeligheden menes tallet at være 60-80 millioner. Mange undergrundskirker eksisterer uden frygt for repressalier, men Yin Pei og Ci Jins kirke, som er protestantisk, er funderet på, at Gud er det største og er ikke en af de bevægelser, der ses igennem fingre med.
Ifølge parrets advokat, Niels-Erik Hansen, er det udtryk for ringe viden, når de danske myndigheder ikke mener, Yin Pei og Ci Jin er i fare. Han mener ikke, de relevante parter har sat sig nok ind i sagen.
”Der findes adskillige eksempler på mindretal, som har fået asyl, fordi de er blevet forfulgt i Kina. Ikke blot politisk aktive, men også det muslimske mindretal uighurerne og buddhistiske tibetanere. Men når det gælder kristne kan det ikke lade sig gøre. Jeg forstår ikke forskellen, og det vidner om, at myndighederne ikke har sat sig ind i sagen. Forfølgelsen af mine klienters gruppe er veldokumenteret og har været det i årtier.”
Advokaten har bragt sagen op for FN’s Menneskerettighedskomité.
Sekretariatschef i Flygtningenævnet Stig Torp Henriksen oplyser, at man ikke udtaler sig om konkrete sager, men han forklarer dog, at det er fast praksis at undersøge forholdene i asylsøgerens hjemland.
”Nævnet undersøger nøje forholdene i de lande, vi modtager asylansøgninger fra, og denne viden, sammen med asylansøgerens forklaring, danner grundlaget for nævnets afgørelser,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Tilbage i køkkenet i bageriet forklarer Yi Pei Hu og Ci Jin, at de kun med nød og næppe slap ud af Kina i tide. De havde længe planlagt en ferie hos Ci Jins søster, men da de fik nys om, at myndighederne kendte til deres lokale kirke og alle dets medlemmer, besluttede de sig for af rejse tidligere end planlagt, og ferien blev nu til en flugt.
Efter et kort ophold i Sandholmlejren nord for København efter ankomsten i januar 2015 blev de flyttet til Center Roskilde, et flygtningecenter for asylansøgere, drevet af Røde Kors. Her har de siden deltaget i sprogskoler, og som nogle af de mest ressourcestærke beboere har de også gået til hånde på centeret, inden de i december sidste år fik tilladelse til at forlade lejren og finde sig en bolig samt et arbejde.
De er glade for livet i Danmark, men den uvisse fremtid påvirker dem hver dag. Værst har det været for Yi Pei Hu, forklarer hun.
”Det er dejligt at være i et land, hvor vi er frie og kan gå i kirke uden frygt. Vi er lykkelige her, og vi er glade for den hjælp, vi har fået. Men jeg er hele tiden bange for, hvad der skal ske. Bange for at vi bliver sendt tilbage til Kina, hvor vi vil blive straffet.”
Ci Jin var en af lederne af den lokale kirke. Derfor vil de blive straffet hårdt, siger han.
”De eneste, der slipper med korte straffe, gør det ved at afsværge sig deres tro, eller blive informanter for myndighederne. Myndighederne vil tage os med det samme, vi lander på kinesisk jord, og på grund af min rolle vil jeg mindst få syv års fængsel, mens Yi Pei Hu vil få mindst tre år.”
I soveværelset, der ligesom stuen ligger i bygningens kælder, sidder deres søn Hong Yu Jin på knæ foran et lille fjernsyn. Der har ikke været tid til at skaffe møbler til lejligheden, så en madras på det bare gulv udgør hans seng. Han ser Youtube-videoer af computerspillet Minecraft og er for genert til at sige meget. Men når han gør, sker det på dansk. Også selvom hans yndlingsfag i skolen er matematik. Det er han bedst til, siger han.
Yi Pei Hu forklarer, at en udvisning også vil ramme deres søn.
”Der er intet sikkerhedsnet til at tage sig af Hong Yu Jin, hvis vi bliver fængslet. Når han bliver større, vil han heller ikke kunne studere eller arbejde med det, han helst vil. Sådan straffer de kinesiske myndigheder. Det er ikke kun lovovertrædere som os, der bliver ramt, men også dem omkring dem.”
Hvis familien kan gå fri ved at stoppe med at deltage i undergrundskirken, er det så ikke en lille pris at betale for at kunne leve i tryghed? Nej, siger Yi Pei Hu.
”Jeg vil ikke undskylde for min tro. Der er intet forkert i at tro på Gud.”