Alle kan lide Helle Thornings nye organisation

En oplagt udfordring for Helle Thorning-Schmidt kunne være at gøre Red Barnet bedre til at dokumentere sit arbejde. Foto: Simon Læssøe / Scanpix Denmark

Det er en organisation, som pæne mennesker sagtens kan sende penge til, uden at der ligger noget budskab i det. Den hviler på et næsten universelt grundlag, lidt som Røde Kors
Jan Pedersen

Red Barnet blev grundlagt i 1919 for at skaffe mad til tyske og østrigske børn efter Første Verdenskrig. Det vedvarende fokus på børn sikrer organisationen en høj og ufarlig stjerne i offentligheden

Det er en af verdens ældste hjælpeorganisationer, den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt skal stå i spidsen for som direktør for Red Barnets internationale paraplyorganisation, Save the Children International.

Red Barnet (Save the Children) blev grundlagt i 1919 af den velhavende engelske kvinde Eglantyre Jebb, der voksede op på sine forældres ejendom i Ellesmere i området mellem Liverpool og Birmingham. Familien var ikke blot formuende, men havde også et stærk socialt engagement og stod bag grundlæggelsen af flere foreninger med humanitært sigte.

Eglantyre Jebb, der blev født i 1876 - 90 år før Helle Thorning-Schmidt - studerede oprindeligt historie ved Oxford Universitet, men flyttede til Cambridge for at passe sin syge mor og blev gradvist trukket ind i egnens sociale arbejde. Efter Første Verdenskrig blev hun chokeret over beretningerne i de tyske og østrigske aviser om, hvor stor nøden var på grund af de allieredes blokade, og hun begyndte at dele foldere ud med fotografier af de sultende børn.

Det skaffede hende i første omgang en retssag og en bøde på halsen, men aktiviteterne fortsatte og kulminerede med dannelsen af Red Barnet den 19. maj 1919 i Royal Albert Hall i London. Dermed var kimen lagt til den organisation, der i dag har 30 nationale enheder, arbejder i 120 lande, har omkring 25.000 ansatte og en omsætning på over 14 milliarder kroner. Hvor formålet med Red Barnet oprindeligt var at hjælpe sultne børn i mellemkrigstidens Europa, blev fokus hurtigt udvidet til flere lande og flere opgaver. Det var således også Eglantyre Jebb, der skrev forlægget til den børnekonvention, som blev vedtaget af Folkeforbundet i 1924 og senere inspirerede FN's Børnekonvention.

Red Barnet står i dag med et ry som en af verdens mest solide hjælpeorganisationer, men også en af de mere ukontroversielle. Det er svært at være modstander af, at børn skal have en tryg barndom, siger Jan Pedersen, lektor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet med speciale i blandt andet udviklingsbistandens historie.

”Det er en organisation, som pæne mennesker sagtens kan sende penge til, uden at der ligger noget budskab i det. Den hviler på et næsten universelt grundlag, lidt som Røde Kors,” siger han.

Claus Kjersgaard Nielsen er ph.d. i nødhjælpens historie og gymnasielærer på Randers Statsskole. Han fremhæver Red Barnet som en af de store, vigtige organisationer i den internationale bistandsverden.

”Det er rigtigt, at Red Barnet er ufarlig i forhold til den politiske debat. Det er ikke dem, der kritiserer regeringerne vidt og bredt, men de var til gengæld blandt de første til at være kritiske over for deres eget arbejde. I 1990'erne lavede de for eksempel en undersøgelse om uddelingen af nødhjælp under krig, som viste, hvordan nødhjælp kan misbruges,” siger han.

Også når det gælder evnen til at samle penge ind, fundraising, har Red Barnet været først med de nye tendenser, fremhæver Claus Kjersgaard Nielsen.

Det klare fokus på børn gør det i det hele taget lettere at skaffe penge, mener Christian Bjørnskov, professor i økonomi ved Aarhus Universitet med speciale i blandt andet udviklingsbistand.

”Børn er et af de sidste områder, vi holder op med at give penge til, selvom vi sparer på alt muligt andet,” siger han.

Efter hans mening er Red Barnet et klassisk eksempel på en gammel, veletableret hjælpeorgansation med et meget målrettet fokus. Men selv med snart 100 år på bagen kan organisationen ikke vide sig sikker. En oplagt udfordring for Helle Thorning-Schmidt kunne således være at gøre Red Barnet bedre til at dokumentere sit arbejde.

”Folk vil vide, om pengene nytter. Red Barnet har haft en tendens til at mene, at deres gode hensigter var grund nok til at støtte dem, og at de ikke behøvede at dokumentere nøjere. Men det er ikke nok. De skal kunne vise, at deres arbejde virker,” siger Christian Bjørnskov.

I øvrigt en udfordring, som Red Barnet deler med mange af de andre folkelige hjælpeorganisationer, pointerer han.