Alternativet søger en religionspolitik

I går holdt partiet Alternativet en af sine åbne søndagssaloner med religion på dagsordenen

Der bliver diskuteret religionspolitik hos Alternativet i løbet af fire søndagssaloner. Søndag var den tredje i rækken.
Der bliver diskuteret religionspolitik hos Alternativet i løbet af fire søndagssaloner. Søndag var den tredje i rækken. Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Det er søndag, og København smelter i en tidlig sommersol. På Alternativets hovedsæde i Indre By har knap 20 mennesker trodset det gode vejr for at komme indenfor og diskutere religion.

Det er tredje gang, det unge parti inviterer til søndagssalon. Formålet er denne gang at diskutere forskellige religionspolitiske emner, alle er velkomne, og stemningen er afslappet. I efteråret holder partiet nogle politiske laboratorier, og her skal erfaringerne fra søndagssalonerne diskuteres videre rundt omkring i landet.

Erfaringerne derfra samles og sendes videre op igennem partiets system, inden de havner i folketingsgruppen og er med til at danne grundlag for partiets officielle religionspolitik.

”Vi fornemmer, at Alternativet vil arbejde for at øge ligestillingen mellem de forskellige trossamfund i Danmark, inklusive folkekirken. Men det store spørgsmål er hvordan. Hvordan tilgodeser man de forskellige trossamfund? Hvordan regulerer man dem? Ligestiller man nedad, så man fratager folkekirken nogle af sine særlige privilegier, så de kommer nærmere de øvrige trossamfund? Eller ligestiller man opad ved at give trossamfundene flere privilegier, så de kommer op på siden af folkekirken?”, spørger Mikkel Gabriel Christoffersen.

Han er teolog og med i Alternativets gruppe for tros- og livssynspolitik, der arrangerer søndagssalonen.

Alternativet og de deltagende kommer ikke nærmere noget svar denne søndag, men kommer på to timer forbi nogle af de gnidningsfelter, der gør religionspolitik så kompleks.

Hver søndagssalon har et interview med en repræsentant. I dette tilfælde fra det religiøse samfund i Danmark, som kommer med input til diskussionen fra sin side af sagen – denne søndag er det imamen Naveed Baig fra Dansk Islamisk Center på Nørrebro.

Han er selv fortaler for, at man ikke tager folkekirkens særstilling væk, men giver de forskellige trossamfund flere rettigheder. Måske kunne man gøre det ved at efterligne den italienske model, hvor man lader det enkelte menneske bestemme, hvilket trossamfund deres kirkeskat går til, foreslår han.

”Men hvilke trossamfund skal godkendes, og hvor vidtgående skal kravene til de forskellige trossamfund være?”, spørger sognepræst Jens Fogh, der også er ord-styrer på interviewet med Naveed Baig.

”Muslimer er meget forskellige. Det kunne sætte nogle samfund udenfor, hvis der eksempelvis kom krav om kvindelige forkyndere. Det er svært at sætte krav. Jeg mener, man skal starte med at snakke med trossamfundene og høre, hvad de vil. I dag er der en mistænkeliggørelse, som arbejder imod et samarbejde,” svarer Naveed Baig.

Der er ikke nogle entydige svar denne søndag. En egentlig diskussion er der ikke tid til. I stedet spørges der ind til generelle holdninger i de muslimske samfund fra de fremmødte, inden tiden er gået. sMen bare fordi der ikke besluttes noget, betyder det ikke, at søndagssalonen er formålsløs, forklarer Mikkel Gabriel Christoffersen.

”Spørgsmålene er så store og komplekse, men netop derfor er det vigtigt at diskutere dem. I dag bliver vi klogere på nogle ting fra den muslimske verden, og erfaringerne diskuteres videre i de åbne politiske laboratorier i efteråret. Den måde at lave politik på er grundig, og derfor er det sådan en langstrakt proces at finde frem til, hvad der i sidste ende kan blive Alternativets politik,” forklarer han.

”Der er generelt behov for at inddrage flere befolkningslag i udformningen af politik, så man mindsker politiker- leden og øger sammenhængen mellem folk og regering,” siger han.

38-årige Carina Alsina, der er uddannet psykolog, har heller ikke noget entydigt svar på, hvordan religionspolitikken skal udformes. Hun er taget med til søndagssalonen for at blive klogere på religionspolitik generelt, og fordi hun synes, at det er interessant at følge med i diskussionen.

”Jeg har været med til nogle af partiets andre politiske diskussions- arrangementer, og jeg kommer altid klogere hjem. Det er interessant, at alle er velkomne, fordi der så er mulighed for alle mulige forskellige holdninger,” forklarer hun.