Alternativets ligestilling halter

Der er kvindelige kandidater hos Alternativet - som set på denne plakat nær Rådhuspladsen i København. -

Der er kvindelige kandidater hos Alternativet - som set på denne plakat nær Rådhuspladsen i København. Foto: Christian Lindgren/Scanpix

Ligestilling står øverst på den politiske dagsorden hos Alternativet. Alligevel er partiet et af dem, der har færrest kvindelige folketingskandidater

I Alternativets 10-punktsprogram for udviklingen af Danmark er et punkt dedikeret til at fremme et ligeværdigt samfund. Her står der, at ”Alternativet ved, at reel ligestilling, både i forhold til køn, etnicitet, alder og seksualitet, kræver et opgør med strukturelle barrierer og stereotyper. Det opgør er vi klar til at tage.”

Det virker dog endnu ikke til, at partiet har taget det opgør internt. I hvert fald skal man kigge langt efter kønsmæssig ligestilling blandt partiets kandidater til folketingsvalget, hvor kun 16 kandidater ud af 59, det vil sige 27 procent, er kvinder. Dermed deler Alternativet sammen med Venstre andenpladsen for, hvem der har opstillet relativt færrest kvinder til valget. Kun Kristendemokraterne ligger lavere med 26 procent kvindelige kandidater.

Det kniber også med den etniske mangfoldighed blandt Alternativets kandidater, hvor blot 3,4 procent er indvandrere eller efterkommere, hvilket er under gennemsnittet på 3,8 procent for samtlige partier.

Og det er ikke godt nok, mener Rasmus Nordqvist, medstifter af Alternativet og spidskandidat for partiet på Sjælland:

”Det er slet ikke tilfredsstillende. Enhver demokratisk sammenslutning bør afspejle den mangfoldighed, der er i samfundet - både i forhold til køn, etnicitet og kønsidentitet,” siger han og fortæller, at en ligelig repræsentation af mænd og kvinder også var til diskussion, da partiet udformede sine vedtægter.

Dengang var der debat om, hvorvidt man skulle indføre kvoter eller ej. Det endte med, at man indførte kønskvoter i Alternativets hovedbestyrelse, hvor hvert køn i dag skal være repræsenteret med mindst 40 procent, men at man samtidig besluttede sig for ikke at kvotere blandt folketingskandidater.

”Men vi bliver nødt til at have stor opmærksomhed på det her, så vi får flere kvinder opstillet ved næste valg. Og hvis vi ikke kan opnå det af naturlig vej, så er jeg slet ikke bange for at bruge kvoter. Men det er jo ikke noget, som jeg er alene om at beslutte,” fortæller Rasmus Nordqvist.

Kigger man på den samlede masse af kandidater, ser det heller ikke for kønt ud med den kønsmæssige ligestilling: Kun knap hver tredje kandidat - 31,3 procent - er kvinde, og det er den laveste andel af kvindelige kandidater siden folketingsvalget i 2001.

Ifølge Karen Sjørup, kønsforsker ved RUC, er det et udtryk for, at danskerne tror, at en ligelig kønsmæssig repræsentation ikke længere er noget, man behøver at arbejde for:

”Vi ser en generel afmatning i interessen for ligestilling, og det tilskriver jeg blandt andet det forhold, at vi har haft en kvindelig statsminister i fire år. Undersøgelser viser nemlig, at danskerne fejlagtigt tror, at kvinderne er væsentligt bedre repræsenteret, end de faktisk er - måske fordi vi ser kvinder som statsministre og partiledere,” forklarer hun.

Blandt partierne er det De Radikale, der har opstillet flest kvinder til folketingsvalget. Her er 40 procent af kandidaterne kvinder.

Embed: