Den lille blyplade på 4 gange 4,5 centimeter synede ikke af meget, da den dukkede op af mulden på en græsmark nær Bregninge Kirke på Ærø. Men nu, hvor den er blevet undersøgt af Nationalmuseet, kan det fastslås, at den føjer vigtigt nyt til vores viden om tro og folketro i vikingetid og middelalder. Og heldigvis hørte finderen, Glenn Abramsson, til de mere erfarne detektorfolk.
LÆS OGSÅ: Nyt fund sladrer om Danmarks første kristne
Jeg var engang til foredrag på Odense Universitet, hvor en ekspert fra Nationalmuseet fortalte om genstande med skrift. Hun opfordrede os til at holde ekstra godt øje med små blyamuletter. Så da jeg stod med den lille blyklump, kiggede jeg ordentligt efter og kunne svagt skimte skrift, fortæller Glenn Abramsson.
Blyamuletten blev indleveret til Øhavsmuseet og derfra sendt videre til Nationalmuseet, hvor museumsinspektør Lisbeth Imer glad tog imod. Hun havde nemlig holdt foredraget i Odense og håbet på fund af netop disse amuletter.
LÆS OGSÅ: Sølvkors fra 1100-tallet fundet på Bornholm
Blyamuletterne er en vigtig fundgruppe, da de sammen med andre genstande med religiøse og magiske indskrifter fortæller os noget om den tro og ikke mindst folketro, der herskede på den tid, siger Lisbeth Imer.
Og amuletten indeholdt langt mere, end både finder og museumsfolk havde turdet håbe på. Den lille blyplade er foldet to gange på den korte led og en gang på den lange. Begge sider er beskrevet, og teksten begynder på indersiden.
LÆS OGSÅ: Magi er en del af hverdagen
På øverste linje står blandt andet de to ord gordin og ingordan. Desværre er venstre side af pladen delvis ødelagt, så der mangler dele af teksten. Men længere nede kommer et genkendeligt bibelcitat, nemlig indledningen til Johannes-evangeliet: I begyndelsen var ordet skrevet på smukt latin og med fine, få millimeter høje bogstaver.
De fire evangelisters navne optræder ofte på middelalderens blyamuletter. Men på amuletten fra Ærø ser man for første gang selve evangeliet gengivet.
Indskriften fra Ærø giver os noget helt nyt med gengivelsen af Johannes-evangeliet. Ellers er det mest typiske Ave Maria-bønner eller Pater Noster, siger Lisbeth Imer.
De to ord, gordin og ingordan, bidrager også med sit. De indgår i en ordfølge, Gordan, Gordin og Ingordan, kendt fra amuletter fundet i Danmark, Sverige og Norge. Denne formular var altså udbredt i de skandinaviske lande, og betydningen har længe været drøftet blandt forskerne. Men bevarede manuskripter giver et fingerpeg.
I en kopi af et codex fra 1200-1300-tallet, der befinder sig i Uppsala, står sætningen: Jeg påkalder jer, elverfolk, Gordin og Ingordin. I en anden tekst fra Bøhmen dateret til år 1230 omtales Gordan, Ingordin og Ingordan som fantasivæsener. Så disse navne referer tydeligvis til elvere eller andre væsener forbundet med gammel folketro.
Traditionen med at påkalde elverfolk og andre fantasivæsener går helt tilbage til jernalderen. Folketroen var stærk og blev praktiseret sideløbende med troen på guderne, når man bad om hjælp for eksempel ved sygdom. Derfor er der ikke noget modsætningsfyldt i at lave en blyamulet med både elverbesværgelse og bibelcitat, fastslår Lisbeth Imer.
På amuletter fra vikingetiden påkalder teksterne nordiske guder som Thor og Odin. Her optræder jætter som de onde, der skal uddrives. Med kristendommens komme inddrager man så den nye gud, men bevarer de gamle besværgelser.
Amuletterne tjente det formål, at man fik givet det onde, sygdommen, et navn. På den måde kunne man fastholde og fordrive den. Derfor finder vi tekster med omtale af jætter, trolde og elver. De var en del af datidens sygdomsfordrivelse og -afværgelse sammen med den lægekundskab og urtemedicin, man ellers havde, forklarer Lisbeth Imer.
Blyamuletterne yder altså et vigtigt bidrag til vores viden om tro, overtro og helbredelse i vikingetiden og middelalderen. Skikke, der var udbredt i hele Skandinavien og tilmed helt oppe hos nordboerne i Grønland. Her er fundet en træstav med ordene bed for på latin og så ordet skessa, et nordisk ord for troldkælling. Så her uddrev man også sygdom ved at give det onde et navn, i dette tilfælde troldkælling.
I mange år var det sparsomt med fund af de små, let oversete blyamuletter. Men takket være de mange, gode detektorfolk herhjemme er fundtallene i de senere år eksploderet i forhold til f.eks. Norge og Sverige. Og det samme er arkæologernes viden.