Er der to politiske emner, som danske vælgere vil have politikerne til at gøre noget ved, er det ældre og sundhed.
I den store vælgerundersøgelse, som forskere ved Aarhus Universitet har gennemført i over 40 år, har emnerne ældre og sundhed på skift toppet listen lige siden 1994. Alle andre problemer, hvad enten det drejer sig om miljø, uddannelse, forsvar, kriminalitet, trafik, udenrigspolitik, EU eller meget andet, er blevet betraget som mindre påtrængende.
I det lys er det knap så svært at forstå Dansk Folkepartis succes hos vælgerne. Og det er heller ikke så svært at forstå, hvorfor Enhedslisten nu kopierer Dansk Folkeparti.
LÆS OGSÅ: Rød blok i fælles front mod DF
Ved de finanslovsforhandlinger, som begynder i dag, kræver Enhedslisten 3000 nye ansatte i ældreplejen, ret til et bad mindst to gange om ugen for ældre, der ikke selv kan tage bad, og bedre uddannelse af plejepersonalet. Kravet er opgjort til cirka 1,2 milliarder kroner om året.
Hvilket er på niveau med den økonomiske indrømmelse, Dansk Folkeparti år efter år fik for finanslovsaftaler med VK-regeringen i 2000erne. Dengang handlede det ofte om at forhøje ældrechecken eller at skaffe andre velfærdsgoder til de ældre.
Netop Dansk Folkeparti blev ved Folketingets åbningsdebat i går beskyldt for hykleri, fordi partiet støtter Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, som statsministerkandidat. Partierne til venstre for midten udlagde det sådan, at Dansk Folkeparti vil stemme for en regering, der kommer til at beskære velfærden og dermed også støtten til ældre.
Flere ordførere viftede med en ældrebrochure fra Dansk Folkeparti, som nærmest lover guld og grønne skove for de ældre. For eksempel skal alle ældre have ret til et dagligt bad og vask og støvsugning en gang om ugen.
De krav slår Enhedslistens med mange længder, og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, blev afkrævet svar på, hvordan forslagene skal finansieres. Han forsøgte at forsvare sig med, at forslagene jo ikke skal gennemføres på et år.
I sværdslagene mellem Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, og Socialdemokraternes Magnus Heunicke stod der også velfærd på klingerne.
Ellen Trane Nørby talte om, at Danmark har verdensmesterskab i skattetryk og offentlig sektor, og alligevel vil regeringen gøre den offentlige sektor endnu større.
LÆS OGSÅ: Er regeringen virkelig så dårlig?
Venstre satser på nulvækst i det offentlige de næste syv år, og partiet håber at kunne sætte skatten ned i bunden, så det kan betale sig for flere at tage et arbejde.
Magnus Heunicke mente, at man burde spørge danskerne, om der er for mange pædagoger i dit barns børnehave eller for mange lærere i dit barns skole?. Eller om dine gamle forældre og bedsteforældre for tit får besøg af hjemmehjælperne?.
Magnus Heunicke stillede en stribe andre retoriske spørgsmål, som alle understregede pointen: at danskernes forventninger til den offentlige velfærd ikke kan opfyldes, hvis man følger Venstres mål om nulvækst de kommende år.
Det sidste har han uden tvivl ret i. For nok har den økonomiske krise ændret vælgernes prioriteringer dramatisk. Vælgerundersøgelserne viser, at mellem 1994 og 2005 mente 12-16 procent af vælgerne, at ældres forhold var politikernes vigtigste opgave. Omtrent lige så mange nævnte sundhed. Begge tal faldt til omkring fem procent frem til 2011, og nyere tal findes foreløbig ikke.
Men selvom velfærdsforventningerne er sænket med krisen, er ældre og sundhed fortsat de klart vigtigste temaer for vælgerne.
Hvilket også forklarer, at Enhedslisten satser hårdt på penge til de ældre. Det er dog tvivlsomt, om partiet kan få lige så meget ud af det vælgermæssigt, som Dansk Folkeparti har gjort. Enhedslistens vælgerkorps er betydeligt yngre og interesserer sig typisk mere for uddannelsesstøtte og sikring af arbejdsløse.
Politisk har Enhedslisten imidlertid langt bedre muligheder for at komme igennem med krav på ældreområdet krav som ligner dem, Socialdemokraterne selv fremsatte for få år siden.