Anden Verdenskrig udfordrer vores moral

Anden Verdenskrig. Befrielsen. En dansk politibetjent i Helsingør har optrådt som stikker - men nu er det ...

En dansk politibetjent i Helsingør har optrådt som stikker - men nu er det for sent at fortryde. Han er taget af frihedskæmpere og sidder nu på domhuset og venter på afhøringen. Foto: Vagn Hansen / Scanpix Danmark

Litteratur om stikkere, samarbejdspolitik, holocaust og Hitler hitter som aldrig før. Vi har brug for at redefinere os selv, mener ekspert

På Østbornholm bor en af landets største forbrugere af litteratur om Anden Verdenskrig. P1-værten Poul Friis har stavet sig igennem alle de bøger, han har kunnet finde om Anden Verdenskrig på dansk og norsk. Det bærer hjemmet i Svaneke på Østbornholm præg af, hvor metervis i bogreolerne ikke handler om andet. Alligevel er han ikke færdig med at læse om Anden Verdenskrig.

– Man kunne ikke have skrevet en bedre historie. For den invol-verer hele kloden med triumfer og nederlag til alle undervejs. Og det fantastiske ved at have den interesse er, at der hele tiden pibler nye oplysninger frem fra arkiverne, siger Poul Friis, der vil også bruge sin store interesse i fredagens udgave af P1 Formiddag:

– Min gæst har en ny konspirationsteori om, hvorfor danskerne lagde sig ned på ryggen for tyskerne den 9. april. Og det er da fantastisk, at der her 70 år bliver ved med at pible nye teorier frem.

LÆS OGSÅ: Besættelsen i billeder

Samme tendens præger den danske forlagsbranche, der stadig udsender nye bunker med bøger om Anden Verdenskrig til et lige sultent publikum. For historien om Anden Verdenskrig har udviklet sig til en offentlig retssag, der her 70 år efter tyskernes besættelse af Danmark langtfra er færdig. Kreativ direktør hos People?s Press, Jakob Kvist, har selv udsendt en række bøger om Anden Verdenskrig, og han er ikke i tvivl om, at interessen er kommet for at blive.

– Andre krige kan forekomme næsten banale i historiens lys, og selvom Første Verdenskrig også var forfærdelig og trak lange skygger, kan den lettere slås hen som et udslag af klassisk gammeldags imperialisme. Men Anden Verdenskrig lever vi stadig i skyggen af, og vi er slet ikke færdige med at finde svar på, hvordan en så åbenlys ondskab kunne erobre og til dels forblænde vores del af verden, siger Jakob Kvist og fortsætter:

– Det er en helt særlig radikal ondskab, som stadigvæk ryster os, og skurkene er til at få øje på i langt højere grad end i andre krige. Hvordan kunne den ondskab få magten? Hvordan kunne der finde jødeforfølgelser sted så tæt på os? Og hvorfor gjorde vi ikke mere selv? Det er store spørgsmål, vi ikke kan ryste af os.

På den anden side er Anden Verdenskrig også med til at samle folk, mener forlæggeren:

– Praktisk talt alle er jo enige om, hvem de onde var. Selv midt i en pacifistisk demonstration vil du næppe kunne finde folk, der mener, at USA skulle have ladet være med at gå ind i netop den krig. For det moralske kald til at gå ind i kampen mod nazisterne er stadigvæk stærkt.

En anden forklaring på tidens boom af bøger om Anden Verdenskrig er, at det er ved at være sidste udkald, hvis øjenvidnerne fra krigen skal nå at fortælle deres historier. Det spillede også ind omkring udgivelsen af interviewbogen "Modstandskvinder", som er skrevet af den unge journalist Kathrine Læsøe Engberg, der har interviewet otte danske kvinder fra den danske modstandsbevægelse:

– Jeg skulle nå at tale med disse kvinder, inden det var for sent. Vi er den sidste generation, der har muligheden for at møde dem. Den mulighed får vores børn ikke, siger Kathrine Læsøe Engberg.

Adjunkt ved Syddansk Universitet og litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad, Moritz Schramm, genkender tendensen:

– Mange yngre opdager, at de ikke kender til historien og opsøger den og prøver at finde ud af, hvad er egentlig min bedstefamilies historie. Og de, der har oplevet Anden Verdenskrig, begynder at uddø og bliver bevidste om, at historien skal fortælles videre, siger Moritz Schramm, der mener, at holocaust betyder særligt meget for den vedblivende interesse for Anden Verdenskrig.

– Anden Verdenskrig spiller en stor rolle i forhold til opfattelsen af os selv. I dag har vi et behov for at redefinere os selv. Man sagde, at historien sluttede efter 1989, så hvem er vi nu?

Tilbage på Bornholm mener Poul Friis, at interessen for litteratur om Anden Verdenskrig også skal forstås som en personlig eksistentiel søgen:

– Min interesse for krigen er nok dybest set et studie af min egen moral. Min far var modstandsmand, men jeg kender stadig ikke mig selv godt nok til at vide, hvad jeg selv havde gjort. Og det synes jeg, at man skal spørge sig selv om dagligt. Hvor ville man selv stå? Og jo mere man læser, desto flere nuancer kommer der også frem. Det onde var ikke kun ondt, og det gode var ikke kun godt. Hvad godt var der i Stalins hær? Hvad godt var der i jødehadet i den amerikanske hær? Hvad godt var der ved bombardementet i Dresden? spørger Poul Friis og tilføjer så selv:

– Man kan jo også se det 20. århundrede som én lang verdenskrig fra skuddet i Sarajevo, der indledte Første Verdenskrig til den 9. november 1989, hvor der blev sat et foreløbigt punktum for den kolde krig eller "Tredje Verdenskrig" med Berlinmurens fald. Historien viser, at alle taber på krig. Den eneste gode krig, der findes, er den, der bliver undgået. Men det ændrer ikke ved, at man kan lære meget af de krige, der bliver til noget.

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk
soegaard@kristeligt-dagblad.dk