Selvom en ung mand i 20’erne er billedet på den typiske fartbølle, og aldersgruppen er overrepræsenteret i statistikken over trafikforseelser, er det langt fra kun de unge, der har problemer med at overholde færdselsloven.
For godt nok har ældre ry for at være sikre bilister, men antallet af ældre mennesker over 60 år, der bliver dømt for at overtræde færdselsloven, er næsten tredoblet siden årtusindskiftet.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i år 2000 var 4620 mennesker over 60 år, der blev kendt skyldige i at overtræde færdselsloven – som indbefatter mangler ved køretøj, at køre for hurtigt, at køre i en periode, hvor man har fået frakendt sit kørekort, og spirituskørsel – mens tallet i 2015 omfattede hele 12.064 personer. I samme periode er der også blevet flere ældre mennesker i Danmark, men da befolkningstallet for denne aldersgruppe kun er steget med 36 procent, kan udviklingen ikke alene tilskrives demografi.
I denne ligning er spirituskørsel den helt store synder. For mens færre danskere generelt bliver dømt for spirituskørsel, udgør de ældre en stigende andel af synderne. Det skyldes blandt andet, at ældre i dag simpelthen drikker mere end ældre for nogle generationer siden, siger Kjeld Andersen, der er professor ved forskningsenheden for klinisk alkoholforskning ved Syddansk Universitet.
Her forsker han i, hvordan man kan nedbringe alkoholforbruget hos den såkaldte ”rødvinsgeneration”, der modsat resten af befolkningen ikke har et vigende indtag.
”De her mennesker er vokset op i en generation, hvor man oplevede en stigning i levestandarden, og hvor man derfor fik råd til at drikke mere spiritus til ’hyggeformål’. Det alkoholforbrug har de trukket med sig ind i alderdommen,” siger han og fortsætter:
”Problemet er, at efterhånden som kroppen ændrer sig, så omsætter man også alkoholen langsommere. Og hvis man ikke er opmærksom på, at man ikke længere kan bruge de samme tommelfingerregler, man brugte som ung, hvor man måske kunne drikke to øl uden at overskride promillegrænsen, så er risikoen for at blive fanget med alkohol i blodet alt andet lige større.”
Lars Fynbo er sociolog ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i spiritusbilisters moral. Han fortæller, at spirituskørsel ikke alene er afhængig af, hvor meget man drikker, og hvor ofte man kører bil. Med undtagelse af alkoholikere, der er styret af afhængighed, handler det også om ens forudsætninger for at legitimere at køre i bil, efter man har drukket. Og det har ældre ofte ”bedre” forudsætninger for, siger sociologen.
”De, der fik kørekort i 1970’erne, har lært, at man godt kan køre bil efter at have drukket, hvis blot man overholder nogle uskrevne spilleregler. Så længe man ikke var fuldstændig hardcore fuld, så var det okay, at man satte sig ud i bilen efter festen. En del af de ældre befinder sig stadig i en kontekst, hvor dette moralkodeks accepteres,” siger han og tilføjer, at der er opstået en moralsk generationskløft.
”Hele attituden omkring spirituskørsel har forandret sig over de seneste 30 år. Både lovmæssigt i form af sænket promillegrænse og skærpet strafferamme, men også i forhold til befolkningens holdning. Spirituskørsel er gået fra at være en legitim lovovertrædelse til en moralsk anstødelig forbrydelse, men måske har den anskuelse ikke for alvor slået igennem hos den ældre generation endnu,” siger Lars Fynbo.
Mens ældre mennesker oftere bliver taget i spirituskørsel, er de til gengæld sjældent involveret i færdselsuheld med alkohol involveret. Det hæfter man sig ved hos Rådet for Sikker Trafik, hvor specialkonsulent Pernille Ehlers påpeger, at ældre generelt er sikre bilister.
Hun mener, at den væsentligste forklaring på det stigende antal overtrædelser af færdselsloven er, at der simpelthen er flere ældre, der kører i bil. Samtidig har politiet fået stillet mere effektive kontrolredskaber til rådighed, der gør, at de opdager flere fartsyndere.