Antropolog: IS tilbyder de unge en drøm

Terroristerne føler, at de har en moralsk mission på samme måde som nazisterne, og derfor står vi magtesløse, hvis vi fortsat ser ekstremisterne som et resultat af arbejdsløshed og sociale problemer, mener amerikansk forsker, der netop har besøgt København. Han opfordrer til, at civilsamfundet fremfor staten mobiliseres i kampen mod ekstremisme

Støtten til Islamisk Stat hænger først og fremmest sammen med en længsel efter identitet, fællesskab og mening med livet og følelsen af at gøre verden til et bedre sted på samme måde, som også nazisterne drømte om en ny og efter deres opfattelse bedre verdensorden.
Støtten til Islamisk Stat hænger først og fremmest sammen med en længsel efter identitet, fællesskab og mening med livet og følelsen af at gøre verden til et bedre sted på samme måde, som også nazisterne drømte om en ny og efter deres opfattelse bedre verdensorden. . Foto: Polfoto.

”Aldrig tidligere har så få mennesker skabt så meget frygt. Regeringer står magtesløse, fordi de ikke begriber substansen. Islamisk Stat har mange lighedspunkter med nazismen, og nazismen var ikke noget, vi kunne bekæmpe med regeringstyrede handlingsplaner rettet mod den enkelte. Vi er nødt til at engagere civilsamfundet i kampen mod jihadismen.”

Ordene kom fra den fransk-amerikanske antropolog Scott Atran, der er forskningsdirektør ved det nationale center for videnskabelig forskning i Paris, på en høring i går om forebyggelse af voldelig ekstremisme, arrangeret af Udenrigsministeriet og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Herhjemme vedtog Venstre-regeringen i oktober en ni-punkts handlingsplan mod radikalisering, blandt andet med det formål at forebygge, at unge rejser til Syrien.

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) er 135 danskere rejst til krigszonen i Syrien og Irak for at støtte grupper som Islamisk Stat. Seminaret blev indledt med taler af integrationsminister Inger Støjberg (V), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Ministrene understregede hver især, at Danmark fremover skal blive bedre til at inddrage foreninger, boligområder og andre civilsamfundsaktører i kampen mod ekstremisme.

Scott Atran er en af verdens førende eksperter i forhold til at finde svar på, hvordan unge tilslutter sig Islamisk Stat og andre yderligtgående islamistiske grupperinger. I hans undersøgelser indgår blandt andet interview med unge jihadister, der har kæmpet for Islamisk Stat i Irak.

Hvadenten det er den unge andengenerationsindvandrer, der rejser til Syrien, eller terroristen , der deltager i et terrornetværk i Paris eller Bruxelles, viser Scott Atrans undersøgelser, at årsagen til terrorisme og ekstremisme hverken skal findes i fænomener som socialt armod, hjernevask, arbejdsløshed og manglende udsigt til at få et job.

Ifølge Scott Atran er det derfor fejlagtigt at tro, at terrorisme kan forebygges ved at tilbyde unge mennesker job, uddannelse og inkludering i fællesskabet.

Hans undersøgelser viser, at støtten til Islamisk Stat først og fremmest hænger sammen med en længsel efter identitet, fællesskab og mening med livet og følelsen af at gøre verden til et bedre sted på samme måde, som også nazisterne drømte om en ny og efter deres opfattelse bedre verdensorden. Hans forskning viser, at mange af de unge jihadister er normale mennesker, der er kommet ind i et altopslugende gruppefællesskab.

”Når unge mennesker tilslutter sig Islamisk Stat, er den altafgørende drivkraft at blive medlem af en gruppe mere, end det handler om, at den enkelte er marginaliseret. Grundlæggerne af bevægelser som al-Qaeda og Islamisk Stat var velhavende og veluddannede. Siden blev det til en massebevægelse, og de begyndte også at tiltrække tilhængere fra socialt marginaliserede og småkriminelle miljøer. I dag, hvor Islamisk Stat opbygger en stat, satser de i særlig grad på at rekruttere kvinder,” forklarer Scott Atran.

Han understreger , at han i sine undersøgelser forsøger at kortlægge, hvordan de unge bliver rekrutteret og ikke så meget hvorfor. I debatten har det ofte været fremme, at unge radikaliseres via internettet. Men Scott Atrans undersøgelser viser, at langt størstedelen rekrutteres via familie og venner. Mere præcist viser hans undersøgelser, at halvdelen slutter sig til bevægelsen via personlige kontakter med militante gruppemedlemmer, mens kun godt en femtedel bliver rekrutteret via internettet direkte.

”Samtidig ved vi, at 75 procent af de unge, der rejser til Syrien og Irak for at kæmpe, rejser i grupper, ofte med folk, de kender i forvejen som for eksempel venner og familie,” lyder det fra Scott Atran.

Han forklarer samtidig, at de unge, der glider ind i de ekstremistiske miljøer, gradvist bliver mere og mere opslugt af miljøets meget stærke og religiøst betonede værdier, og at det derfor kan være næsten umuligt at få dem tilbage til et normalt liv.

”Når hellige værdier bliver en inkorporeret del af sociale grupper, så bliver medlemmerne af disse værdidrevne grupper ofte villige til kollektivt at forsvare disse værdier ved at udføre ekstreme handlinger, selvom de risikerer døden,” siger Scott Atran, der understreger, at de unge som oftest har en beskeden viden om islam inden deres entré i Islamisk Stat.

Hans undersøgelser har også påvist, at koalitionens soldater betragter Islamisk Stats krigere som underlegne i fysisk forstand, men overlegne rent psykologisk i forhold til de amerikanske, franske eller irakiske styrker i Irak.

”Skønt Islamisk Stats nederlag i Irak og Syrien vil gøre situationen vanskeligere for Islamisk Stat, så vil bevægelsens ideologi fortsat have stor tiltrækningskraft. Vi kan ikke bekæmpe Islamisk Stat, medmindre vi finder en måde at mobilisere lokalområder og netværk på,” lyder det fra Scott Atran.

Han mener, det er afgørende at gøre op med idéen om, at tilhængere af Islamisk Stat er desperate og kriminelle psykopater. Og problemet kan ifølge Scott Atran ikke løses af staten alene. For eksempel skal de socialt udsatte boligområder på banen, lyder budskabet fra den fransk-amerikanske ekspert, der på et tidspunkt præsenterede en flok franske politifolk for følgende tænkte dilemma:

”En gruppe politifolk steg ud af en bil, fordi der var blevet kastet sten mod dem. De mødte så en burkaklædt kvinde, der havde fået stjålet sin bil. Jeg spurgte hvilken opgave, politifolkene ville løse først?”

Svaret var, at de ville gå efter drengene, der kastede sten. Men hvis vi taler om antiradikalisering, så burde politiet have valgt at hjælpe den burkaklædte kvinde først. Hvis hun fik hurtig hjælp, ville hun formentlig forsvare politiet i lokalområdet, og dermed kunne hun være med til at ændre den lokale holdning til politiet,” lyder det fra Scott Atran.