Apanagen er ikke en selvfølge

En nylig rundspørge har vist, at et stort flertal af danskerne er imod, at prins Joachims børn får årpenge. Det er ikke overraskende, for historisk set modtager man ikke automatisk statsstøtte, blot fordi ens bedstefar eller bedstemor er monark

"På længere sigt vil den norske model antagelig blive inddraget som forbillede. I Norge har kongehusets økonomi på kongens egen foranledning været genstand for en omfattende reform, og i dag modtager kun regentparret og kronprinsparret apanage, der derudover er mere beskeden end den tilsvarende danske," skriver Jes Fabricius Møller. Arkivfoto.
"På længere sigt vil den norske model antagelig blive inddraget som forbillede. I Norge har kongehusets økonomi på kongens egen foranledning været genstand for en omfattende reform, og i dag modtager kun regentparret og kronprinsparret apanage, der derudover er mere beskeden end den tilsvarende danske," skriver Jes Fabricius Møller. Arkivfoto. . Foto: Henning Bagger.

Da enevælden blev afviklet i 1848-1849, overgik kontrollen med statens finanser til Rigsdagen, i dag Folketinget, og kongens økonomi blev adskilt fra statens, og finansieringen af monarkens embede blev overladt til lovgiverne.

Apanagen – fra 1915 kaldet årpenge – fik især betydning for Christian IX og hans efterkommere, fordi den glücksborgske kongeslægt ikke har nogen privat formue af betydning og derfor er helt afhængige af årpengene.

Pengene bevilges ikke på finansloven, men ved en selvstændig lov, kaldet civillisten. Den vedtages i henhold til Grundlovens paragraf 10 for monarken på livstid. Den har dog været genstand for ændringer nogle gange. Grundlovens paragraf 11 tilføjer, at der for medlemmer af det kongelige hus kan ”bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke uden Folketingets samtykke nydes udenfor riget.” Sidste sætning indebærer blandt andet, at prins Henrik ikke uden videre kan flytte til Frankrig, må man formode.

Hvad der skal forstås ved ”det kongelige hus” er temmelig uklart. Der hersker ingen mur- og nagelfast definition. I udgangspunktet er alle efterkommere af Christian IX medlemmer af kongehuset, med mindre de ved valg eller ægteskab tilhører et andet fyrstehus. Der er dog undtagelser fra denne regel. Man kan blot nævne Dronningens anden søster Benedikte, der er gift ind i en tysk fyrsteslægt, men som modtager danske årpenge for sin repræsentative indsats for Danmark.

Langtfra alle herboende efterkommere efter Christian IX modtager årpenge. Kongehusets medlemstal er jævnligt blevet trimmet, for eksempel ved at ophøje prinser i adelsstanden med titel af Greve af Rosenborg, for det meste med den begrundelse, at de havde giftet sig under deres stand, men heller ikke denne regel blev gennemført konsekvent, og da tronfølgeren, prinsesse Margrethe, i 1967 giftede sig under sin stand, blev reglen i praksis ophævet.

Grafik: Hvem er hvem i Kongehuset? 


Ved grundlovsændringen i 1953 blev den hidtidige tronfølger, prins Knud, til arveprins Knud, hvilket i praksis indebar, at han ikke arvede noget som helst. Han blev dog tillagt årpenge, og det samme gjorde hans ældste søn, Ingolf, mens de to yngre søskende intet fik – dog med den forsikring, at de i tilfælde af begge forældres død var forsørgede indtil det fyldte 21. år.

Ironisk nok blev loven vedtaget, mens prins Knud var rigsforstander for sin bror, og den bærer derfor arveprinsens egen underskrift. Skabelsen af grevskabet Frederiksborg i 2004 og tildelingen af årpenge til prins Joachims fraskilte hustru, nu grevinde Alexandra, er det seneste eksempel i rækken af ad hoc-løsninger, som har modtaget lovgivernes blå stempel.

For den fremtidige tildeling af årpenge kan der gøres to betragtninger gældende. For det første er det blevet stadig vanskeligere at retfærdiggøre en statslig udgift, der ikke kan skilte med sin egen nytteværdi. Nu er det også politikere uden for SF og Enhedslisten, der begynder at stille spørgsmål til kongehusets økonomi. For det andet er der fortsat bred folkelig opbakning til monarkiet. Der er med andre ord en generel vilje til at finansiere kongehuset, men hvis et medlem af kongehuset ikke udfylder en funktion eller på anden måde viser sin nytte for fædrelandet, skal vedkommende nok regne med at sørge for sit eget udkomme.

På længere sigt vil den norske model antagelig blive inddraget som forbillede. I Norge har kongehusets økonomi på kongens egen foranledning været genstand for en omfattende reform, og i dag modtager kun regentparret og kronprinsparret apanage, der derudover er mere beskeden end den tilsvarende danske.