Arbejdet rykker ind i soveværelset

Energivirksomheden Dong Energy sætter nu særligt fokus på medarbejdernes søvn for at få mere effektive medarbejdere. Modelfoto Iris

Søvnen er for mange af gode grunde et meget privat anliggende, og derfor har vi nøje vurderet det at gå ind i privatsfæren
Hanne Blume

Interessen for søvnvanerne hos Dong Energys ansatte kan på den ene side skabe mere veludhvilede og derved produktive medarbejdere, men også føre til stressede medarbejdere, der konstant har fokus rettet mod arbejdet

Motorselskabet Ford Motor Company etablerede i 1914 et sociologisk institut, hvor arbejdsgiveren overvågede medarbejdernes hjem med uanmeldte besøg. Det gjorde de for at sikre, at den ansatte kunne varetage jobbet på en tilfredsstillende måde. Således interesserede arbejdsgiverne sig allerede dengang for medarbejdernes privatliv.

Og noget tyder på, at man i moderne virksomhedskulturer har ladet sig inspirere af det. I hvert fald at de ansattes ve og vel er i fokus, seneste eksemplificeret hos energivirksomheden Dong Energy, der nu sætter særligt fokus på medarbejdernes søvn.

”Det øgede fokus på sundhed kommer tættere på privatlivet, og det meget skelsættende blev rygepolitikken, hvor man for alvor gik ind og blandede sig i folks sundhedstilstand,” siger ledelsesforsker ved Aalborg Universitet Anders Drejer med reference til rygeforbuddet på offentlige institutioner, arbejdspladser og restauranter i 2007.

Hos Dong Energy begyndte det med virksomhedens topledere, og siden bredte det sig til hele koncernen. Omdrejningspunktet var en ny sundhedsstrategi, hvor energiselskabet i 2015 satte særligt fokus på søvn.

Først blev den øverste ledelse undervist i teknikker til at forbedre deres søvnvaner og fik samtidig mulighed for at kortlægge deres søvnmønstre ved hjælp af et armbånd. Efterfølgende blev det et frivilligt tilbud for alle koncernens ansatte.

Men før det kom så langt, blev det indgående diskuteret, hvorvidt arbejdspladsen ville invadere privatlivet for meget med denne øgede interesse for medarbejdernes søvn.

”Søvnen er for mange af gode grunde et meget privat anliggende, og derfor har vi nøje vurderet det at gå ind i privatsfæren,” fortæller HR-direktør hos Dong Energy, Hanne Blume.

Hos Dong Energy har man i mange år haft fokus på sund mad i kantinen og tilbud om motion. På mange måder kan man derfor betragte dette skridt som en naturlig del af en øget opmærksomhed på medarbejdernes trivsel. Men beslutningen om at rulle energiselskabets nye sundhedsstrategi ud beror sig i høj grad på medarbejdernes egne ønsker om øget fokus på søvnen, lyder det fra Hanne Blume. Derudover var det også virksomhedens ønske om at skabe mentalt veludhvilede og modstandsdygtige medarbejdere.

Helt lavpraktisk har medarbejderne fået gode råd til, hvordan de kan forbedre nattesøvnen ved at slukke for mobiltelefonen og lufte ud i soveværelset. Derudover har de frivilligt kunne downloade en søvn-app, der overvåger deres søvnvaner. På den måde kan medarbejderne indhente gode råd til, hvordan de forbedrer søvnen.

”Tilbagemeldingerne fra de ansatte har været meget positive, hvor tiltaget bliver opfattet som omsorg og ikke snagen,” siger Hanne Blume.

Men netop på baggrund af arbejdsgiverens gode intentioner kan der opstå et særligt paradoks. Det vurderer sociolog og lektor ved Roskilde Universitet Rasmus Willig.

Han stiller sig kritisk overfor tiltag som disse, fordi grænsen mellem privatliv og arbejdsliv bliver udvandet, og ens egen emotionelle sfære kommer under angreb.

”Den gode hensigt ved at forbedre medarbejdernes søvn er at gøre medarbejderne mere effektive. Problemet er, at den gode intention i sidste ende kan stresse, fordi arbejdet følger med hjem i privaten. Det kan ende med, at man ikke restituerer som ønsket, men i stedet opnår en større belastning. Stik modsat den oprindelige hensigt med at skabe oplagte og produktive medarbejdere,” forklarer Rasmus Willig.

Også Anders Raastrup Kristensen, ekstern lektor på CBS - Handelshøjskolen i København og forsker i balancen mellem familie- og arbejdsliv, sætter spørgsmålstegn ved, om der her er tale om en positiv eller negativ udvikling. Helt grundlæggende er det en god ting, at man forsøger at tage vare på mennesket bag medarbejderen, fordi det samtidig er et udtryk for, at virksomhederne interesserer sig for de ansatte som hele mennesker. Dog er der også en bagside.

”Problemet opstår, når det bliver et tilbud, der er svært at sige nej til,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Ledelsesforsker Anders Drejer peger på et eksempel fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der er endnu et udtryk for tendensen. Her valgte man sidste år at skifte den årlige julefrokost ud med et motionsløb, og i det ligger der en normativ signalværdi, som kan føre til pres fra både cheferne og kollegerne, mener Anders Drejer.

Rasmus Willig er enig og påpeger, at det frivillige element i den slags sundhedstilbud hurtigt kan forsvinde.

”Den her type af tiltag har den særlige udviklingstendens, at det først er frivilligt, men senere bliver det indirekte tvang. For hvis de andre tilmelder sig kurset, så burde, kunne og skulle jeg nok også gøre det,” siger Rasmus Willig.

HR-direktør Hanne Blume pointerer dog, at man hos Dong har vægtet frivilligheden meget højt.

”Vi følger ikke med hjem i privaten eller spørger folk, om de har sovet godt. Vi har holdt store møder og tilbudt apps, og man kan tage imod det, hvis man vil,” siger Hanne Blume.

Personligt er Hanne Blume ikke bange for at gå længere ind i privatsfæren, fordi medarbejdernes respons overvejende har været positiv. Ifølge hende ligger nøglen i kommunikationen, og derfor har man hos Dong Energy været meget bevidste om at betone, at der er tale om et frivilligt tilbud. Virksomheden tilbyder nogle redskaber til at træffe det sunde valg - om man tager imod tilbuddet er helt op til den enkelte, fastslår Hanne Blume.

”Hvis ikke elementet af frivillighed står klart for medarbejderne, kan det komme til at virke fuldstændig forkert,” siger hun.

Derfor har man hos energiselskabet lavet en kommunikationsplatform, der udelukkende beskæftiger sig med at sende budskabet om deres sundhedsstrategi ud til medarbejderne på en omsorgsfuld måde med fokus på at udelukke tvang.

Fremtidsforsker hos konsulentvirksomheden Future Navigator Louise Fredbo-Nielsen vurderer, at medarbejdernes søvnvaner kun er toppen af isbjerget i forhold til at overvåge de ansatte. Fremover kan der opstå en række dilemmaer i forhold til den mængde data, der kommer ud af at benytte monitoreringsudstyr på medarbejderne.

Dels fordi der kan opstå tvivl om, hvem der ejer medarbejderens søvnoplysninger - er det medarbejderen selv, eller er det chefen? Dels kan det personlige ansvar forsvinde, fordi man lader sig styre for meget af data fremfor personligt at mærke efter, hvor træt man er. Ligeledes kan der opstå en risiko for, at en chef træffer beslutninger på medarbejderens vegne.

”Man kan forestille sig, at cheferne kan se, hvor træt man er, og derfor går de ind og vurderer, om den ansatte skal have den svære opgave i dag, eller om hun i stedet skal have en kop kaffe,” siger Louise Fredbo-Nielsen.

Selvom vi er midt i en rivende udvikling, mener fremtidsforskeren også, at der vil komme en kraftig modbølge. Denne modstand er allerede godt i gang, hvor man ser flere og flere, der aktivt vælger at trække stikket ud i et øde sommerhus.

Fri for trådløst internet og telefonsignaler med mulighed for at holde en pause fra at blive overvåget og derved hele tiden at skulle levere.