Arbejdsnarkomaner har ofte psykiske sygdomme

Hver tredje, der er afhængig af sit arbejde, lider også af ADHD eller angst, viser forskning. Arbejdsnarkomani er et reelt og stigende problem, mener ekspert

Mange i undersøgelsen har fortalt, hvordan de har mistet evnen til selv at sætte grænser for arbejdet.
Mange i undersøgelsen har fortalt, hvordan de har mistet evnen til selv at sætte grænser for arbejdet. .

Er arbejdsnarkomani et reelt problem i Danmark?

Det er ikke registreret som en lidelse, har ingen diagnose, og man kan ikke få behandling for det. Så nej, officielt er det ikke et problem, men virkeligheden er en anden, mener landets eneste ekspert på området, erhvervspsykolog Pernille Rasmussen. Hun har gennem en årrække behandlet folk, hvis afhængighed af at arbejde ødelægger ikke bare deres eget liv, men deres families. Alligevel bliver problemet ikke taget seriøst.

Det kan ny forskning dog måske ændre på. Forskere fra Bergen i Norge, Nottingham Trent i Storbritannien og Yale Universitet i USA har bedt 16.426 voksne nordmænd i arbejde om at besvare syv spørgsmål for at afgøre, om de var afhængige af deres arbejde. Det var cirka otte ud af 100, hvilket stemmer overens med tidligere forskning fra andre lande.

Deres psykiske tilstand blev så undersøgt, og hver tredje af disse havde symptomer på ADHD eller angst. Hver fjerde opfyldte kriterierne for den mentale sygdom OCD, der giver sig udtryk i tvangstanker og tvangshandlinger, mens hver tiende havde en depression. Det er langt flere end blandt ikke-afhængige.

Faktisk er forekomsten af alle slags psykiske sygdomme markant højere blandt arbejdsnarkomaner, udtaler klinisk psykolog Cecilie Schou Andreassen fra Bergen Universitet til MedicalXpress.com, som dækker den nyeste medicinske forskning i verden:

”Så hvis man tager sit arbejde til ekstremerne, kan det være et tegn på dybere psykologiske og følelsesmæssige problemer. Om det er arbejdsafhængigheden, der skaber de mentale forstyrrelser eller omvendt, er fortsat usikkert,” siger hun.

Pernille Rasmussen er overrasket over de nye forskningsresultater, for normalt forbindes arbejdsnarkomani mest med stress. Men de stemmer meget godt overens med de tilfælde af afhængighed, hun selv har hjulpet gennem årene.

De fleste fortæller, hvordan de har mistet evnen til selv at sætte grænser for arbejdet. Og for mange er arbejdsiveren udtryk for en flugten fra andre problemer, typisk relateret til familien. Den anerkendelse og succes, de ikke oplever derhjemme, søger de i stedet gennem arbejde.

”For mig er der ingen tvivl om, at arbejdsnarkomani ikke blot er en lidelse, men en ganske alvorlig en, som vi slet ikke har nok fokus på. Og som kan have vidtrækkende konsekvenser,” siger hun.

I lande som eksempelvis USA er arbejdsnarkomani en mere anerkendt lidelse, men i Danmark er der ikke meget i vores kultur, som går i retning af at begrænse arbejdet. Tværtimod, påpeger Pernille Rasmussen. Det tilskriver hun vores tradition for at dyrke en protestantisk arbejdsmoral, hvor vi fortsat tillægger det positiv værdi at arbejde hårdt og meget. Og modsat andre lande altså ikke anerkender, når arbejdet tager overhånd. Det håber hun, at den nye forskning vil være med til at ændre på.

”Vi har nogenlunde samme arbejdskultur som i Norge, så de nye resultater passer formentlig også på danske forhold. Derfor bør den nye viden få politikere og fagfolk til at tage dette område langt mere seriøst – ikke mindst fordi omfanget af arbejdsnarkomani formentlig bliver større og større, i takt med at vores arbejde bliver mere digitalt og vidensbaseret og derfor uafhængig af tid og rum,” siger hun.