Arkæologer om nyt fund: Sådan kom vores kongehus til magten

I sommer fandt amatørarkæologer syv armringe i guld og sølv på en mark i Sydjylland. Nu har de på samme sted fundet en ualmindelig smukt udført thorshammer i guld, der er vedhæng til en kæde, der blev fundet på stedet tilbage i 1911

I nærheden af Ribe blev der for nylig gjort endnu et opsigtsvækkende guldfund af amatørarkæologer. En Thors Hammer er fundet det samme sted, hvor man tidligere på året fandt syv armringe af guld fra vikingetiden. Fundet beskrives som noget af det smukkeste, museumsinspektør Bo Ejstrud har set, og får nu museet til at gå i gang med en større udgravning på stedet. Fundet kan også kaste nyt lys på danmarkshistorien og overgangen mellem hedenskab og kristendom.
I nærheden af Ribe blev der for nylig gjort endnu et opsigtsvækkende guldfund af amatørarkæologer. En Thors Hammer er fundet det samme sted, hvor man tidligere på året fandt syv armringe af guld fra vikingetiden. Fundet beskrives som noget af det smukkeste, museumsinspektør Bo Ejstrud har set, og får nu museet til at gå i gang med en større udgravning på stedet. Fundet kan også kaste nyt lys på danmarkshistorien og overgangen mellem hedenskab og kristendom. Foto: Michael Drost-Hansen/Polfoto.

I dag begynder en ganske særlig udgravning på en mark mellem Fæsted og Harreby i det sydlige Jylland, cirka ti kilometer øst for Ribe.

Stedet har været holdt hemmeligt indtil i dag, for det er lige præcis på denne mark, at landets hidtil største guldskat fra Vikingetiden er fundet. Det skete i sommer, da tre amatørarkæologer ved hjælp af metaldetektorer fandt syv armringe fra 900-tallet med en samlet vægt på cirka 900 gram. Seks i guld og en enkelt i sølv. For nogle uger siden bippede deres metaldetektorer så igen. På den samme mark. Den 30. oktober fandt den ene af dem et vedhæng af guld, der forestillede den øverste del af en thorshammer, mens det nederste, på nær nogle smådele, er forsvundet gennem de mange år under jorden. Vedhænget har været savnet siden 1911, hvor man dengang fandt kæden, som hammeren efter al sandsynlighed har hængt i.

Amatørarkæologerne Marie Aagaard Larsen og Poul Nørgaard Pedersen på den mark, hvor Maries mand, Kristen Nedergaard Dreiøe, fandt torshammeren.
Amatørarkæologerne Marie Aagaard Larsen og Poul Nørgaard Pedersen på den mark, hvor Maries mand, Kristen Nedergaard Dreiøe, fandt torshammeren. Foto: Michael Drost-Hansen/Polfoto

”Guldgenstandene har ligget derude som en samlet skat. Men der er fundet rigtig mange ting i sølv og kun enkelte i bronze i området også. Så det tyder på, at det har været en boplads med meget stor rigdom. Nu går museet så i gang med en opfølgende udgravning derude, hvor vi forhåbentlig får større viden om stedet og eventuelt finder mere af skatten,” fortæller museumsleder, ph.d. Bo Ejstrud, fra Museet på Sønderskov, der lige nu huser de nyeste fund. Inklusiv den unikke thorshammer, indtil den som alt andet danefæ overdrages til Nationalmuseet.

Fundet af endnu et stykke smukt udført guldhåndværk er særligt interessant, fordi det rent tidsmæssigt daterer sig til en ganske bestemt og afgørende epoke i Danmarks historie. En tid, som blandt andet beskrives i teologiprofessor Peter Lodbergs nye bog om ”Danskernes tro gennem 1000 år”. En tid, hvor Danmark ifølge Lodberg ”bliver grundlagt i spændingsfeltet mellem asatro og den katolske tro”.

”Og det er netop den brydningstid, som fundet af thorshammeren relaterer til. For smykket er lavet omkring år 950 og er af så fin en kvalitet, at vi ikke kan finde paralleller i Skandinavien. Samtidig tyder den store mængde guld og de tidligere armringes såkaldte Jelling-stil på, at guldtingene har med Gorm den Gamles regeringstid at gøre. Og det var på den tid meget udbredt, at når en konge skulle befæste og etablere sin magt, så gjorde han det blandt andet ved at give dyrebare gaver til folk, hvis loyalitet var afgørende for at bevare magten,” fortæller museumsleder Bo Ejstrud.

Derfor kobler han de mange guldfund på egnen med en langt større kamp om både politik, magt og religion.

”Man kunne jo godt tolke netop en gave som Thors Hammer som et udtryk for, at Gorm den Gamle spiller aktivt ind i den religionskamp, der var på det tidspunkt. For vi ser faktisk først de mange smykker med Thors hammer, efter at der er begyndt at dukke smykker med kors-vedhæng op. Så på den måde er netop en kæde med en thorshammer et vigtigt signal og også politisk om, hvor man står i kampen mellem asatroen og kristendommen.”

Samtidig ved man, at der netop ved Fæsted og Harreby lå et såkaldt helligt ”hørg” – et helligt sted, hvor asatroen var stærk, og hvor den lokale leder havde stor magt. Det kunne derfor tyde på, at en konge, der ønskede at etablere et dynasti i denne del af landet, kunne drage stor nytte af at være på god fod med vedkommende.

”Hvem han var, véd vi ikke. Men vi har ét navn: Ravnungetue, altså Tue, søn af Ravn. Han rejste blandt andet tre runesten langs Hærvejen og skrev på en af dem, at han var med til at rejse dronning Thyras høj. Om det er Gorm den Gamles kone, ved vi selvfølgelig ikke. Men det er da en mulighed,” siger Bo Ejstrud.

Fundet er noget af det smukkeste, som museumsinspektør Bo Ejstrud endnu har set.
Fundet er noget af det smukkeste, som museumsinspektør Bo Ejstrud endnu har set. Foto: Michael Drost-Hansen/Polfoto

Som arkæolog og museumsleder tør han imidlertid godt vove den påstand, at Danmarks største guldskat fra vikingetiden er det ”vigtigste tegn, vi indtil dato har på, hvordan det nuværende kongehus kom til magten og etablerede sig herhjemme.”

Og selvom den slags selvfølgelig ikke kan dokumenteres én gang for alle, bakkes han op af museumsinspektør ved Nationalmuseet, Peter Vang Petersen.

”Vi kan ikke be- eller afkræfte teorien. For vi har hverken et manuskript eller en runesten, hvor det står skrevet. Men jeg tror også, at denne guldskat har med kongemagtens etablering og befæstelse i Danmark at gøre. Det var sådan, kongerne brugte deres guld: til at indgå alliancer og skabe tillidsforhold. Så det passer fint ind i billedet og er en meget plausibel forklaring. Man kan altså heller ikke lægge 900 gram guld i jorden, med mindre man tilhører den del af datidens pyramide, der havde kendskab til kongemagten,” siger Peter Vang Petersen, der kalder det nye fund for helt exceptionelt og af en ualmindelig høj kunstnerisk kvalitet og tilføjer:

”Og så er det jo oplagt, at det er Gorm den Gamle, der har været den kongelige giver. Han var netop kendt for at være hedning, mens det nok nærmere ville have været et kors, hvis gaven kom fra hans søn Harald Blåtand, der jo kundgjorde, at han ’kristnede danerne’”.

Fundet beskrives som noget af det smukkeste, museumsinspektør Bo Ejstrud har set, og får nu museet til at gå i gang med en større udgravning på stedet. Fundet kan også kaste nyt lys på danmarkshistorien og overgangen mellem hedenskab og kristendom.
Fundet beskrives som noget af det smukkeste, museumsinspektør Bo Ejstrud har set, og får nu museet til at gå i gang med en større udgravning på stedet. Fundet kan også kaste nyt lys på danmarkshistorien og overgangen mellem hedenskab og kristendom. Foto: Michael Drost-Hansen/Polfoto
Amatørarkæologerne Marie Aagaard Larsen og Poul Nørgaard Pedersen på den mark, hvor Maries mand, Kristen Nedergaard Dreiøe, fandt torshammeren.
Amatørarkæologerne Marie Aagaard Larsen og Poul Nørgaard Pedersen på den mark, hvor Maries mand, Kristen Nedergaard Dreiøe, fandt torshammeren. Foto: Michael Drost-Hansen/Polfoto