Arkitekturen skal helbrede på fremtidens hospitaler

Nye sygehuse skal bygges efter principper om de fysiske rammers betydning for helbredelsen, lyder det fra arkitekter og regioner

Arkitekturen skal sættes i fokus i forbindelse med nye sygehusprojekter, lyder det fra Danske Regioner. Her ses Danske Regioners hovedsæde i København. Flaget med organisationens logo vajer i forgrunden. -
Arkitekturen skal sættes i fokus i forbindelse med nye sygehusprojekter, lyder det fra Danske Regioner. Her ses Danske Regioners hovedsæde i København. Flaget med organisationens logo vajer i forgrunden. -. Foto: Torben Klint Denmark.

Ud med neonlys, støjende flersengsstuer og trøstesløse hvidmalede gangsystemer. Ind med dagslys, frisk luft, naturbilleder på væggene og musik på lydtæppet.

Når Danmark det kommende årti investerer 40 milliarder kroner i fem nye supersygehuse, skal de bygges efter principperne om helbredende arkitektur.

Det er budskabet fra en gruppe fremtrædende arkitekter og læger, der, betalt af Danske Regioner, har brugt et år på at udarbejde et omfattende debatoplæg om fremtidens hospitalsbyggerier.

– Det er ikke længere tilstrækkeligt kun at tage hensyn til funktion, hygiejne og logistiske forhold. Æstetiske omgivelser har stor indflydelse på den syges helbredelse og personalets velbefindende, siger Lars Heslet, professor og dr.med. og en af forfatterne bag oplægget.

Helbredende arkitektur er et begreb, der har vundet indpas over hele verden de seneste 10 år, og en lang række videnskabelige undersøgelser fra blandt andet USA har påvist klar sammenhæng mellem indretning af hospitalerne og patienternes mulighed for at komme sig.

Forskningen peger på, at hospitalsarkitektur med ro, frisk luft, dagslys og god plads reducerer indlæggelsesdage, fejlmedicinering og antallet af faldulykker. Samtidig fremmer det arbejdsmiljøet og skaber større tilfredshed blandt både brugere og personale.

– Når man kommer ind ad døren på et hospital i dag, stemmes man negativt. Arkitekturen skaber forhåndsstress og forstemthed. Det dårlige hospitalsbyggeri øger antallet af infektioner, patienterne ligger længere, de bliver deprimerede, vrisne og vrede, og der er et dårligt arbejdsmiljø. Hvis den negative spiral skal ændres, skal vi opgive det teknologiske hospital og i stedet bygge sanselige hospitaler, siger Lars Heslet.

Og politikerne har taget budskabet til sig, siger regionsrådsformand i Region Nordjylland og formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astmann (S):

– Det indgår som et vigtigt element i planlægningen af de nye sygehusbyggerier, fordi vi ved, at lys, luft, udsigt og farvevalg har stor betydning for patienternes sygdomsforløb og velbefindende – også for personalet. Økonomien sætter naturligvis nogle begrænsninger, men vi vil gå så langt, som det kan bære, fordi vi ved, at det kan tjene sig ind igen i form af kortere liggetid og færre sygedage blandt personalet.

Byggeriet af Det Nwye Universitetshospital i Århus er i fuld gang, og her har man forsøgt at omsætte dokumenteret forskning i hospitalets arkitektur og indretning. Blandt andet bygger man enestuer med daglys, god ventilation, akustik og plads. Og i sidste ende regner man med, at det kan ses positivt på driftsudgifterne, fortæller lægefaglig chef Claus Thomsen.

– Arkitektur er i mit hoved ikke kun bygningens udtryk, men også disponeringen, placeringen og indretningen. Og totaløkonomisk er det her ikke dyrere end det traditionelle byggeri. Der er lavet mange undersøgelser, der viser, at hvis man investerer i det rigtige fra starten, tjener det sig ind, siger Claus Thomsen.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk