Arven fra rødstrømperne får kvinder til at stemme rødt

100 år efter at kvinderne fik valgret, støtter kvinderne rød blok. Hvis kun mænd stemte, ville regeringen være blå. Den politiske forskel skyldes kvindernes traditionelle rolle som omsorgsbærere, deres status som offentligt ansatte og arven fra 70'ernes kvindebevægelse, mener forskere

Selvom 60'ernes kvindebevægelse er historie, og de politiske partier i Danmark har ligestilling relativt lavt på dagsordenen, så lever de feministiske holdninger fra dengang videre blandt mange kvinder. Arkivfoto af kvinde med barnevogn ved Søerne i København.
Selvom 60'ernes kvindebevægelse er historie, og de politiske partier i Danmark har ligestilling relativt lavt på dagsordenen, så lever de feministiske holdninger fra dengang videre blandt mange kvinder. Arkivfoto af kvinde med barnevogn ved Søerne i København.

”Selvom Samfundet naturligvis ikke med et Slag vil forvandles, naar Kvinderne faar Valgretten, saa skal det nok vise sig, at Lovgivningen vil blive præget deraf. Vi kan ikke klage over, at de mandlige Lovgivere har vist sig uvillige over for Kvinderne; de har i Følelsen af Kvindernes Svaghed gennemført mangen en Lov, der ydede dem Beskyttelse og Hjælp. Men det har altid i nogen Grad været en Naadeshandling. Bedre vil det være, om der skabes en Lovgivning, der giver Kvinderne saadanne Rettigheder, at de i mindre Grad faar Brug for Beskyttelse og Hjælp.”

Sådan lød et udpluk af en tale fra en af kvindekampens pionerer Elna Munch, da hun i 1913 forsøgte at kigge i krystalkuglen. To år senere, den 5. juni 1915, blev kvindernes valgret til Folketing og Landsting en realitet, og tusindvis af hvidklædte kvinder gik gennem København for at fejre begivenheden. Tre år senere, i 1918, var det nyvalgte folketingsmedlem Elna Munch fra Det Radikale Venstre den første kvinde, der gik på talerstolen i Folketinget.

100 år efter at kvinderne fik valgret, har Danmark en ligestilling, som ikke mange havde troet muligt i 1915. Alligevel er paradokset, at de to køn stemmer stadigt mere forskelligt. Mens de fleste mænd støtter blå blok, er et flertal af kvinderne røde. Og intet tyder på, at de politiske forskelle er på vej til at udjævnes. Tværtimod.

Det fortæller professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, som i samarbejde med de to forskere Anette Borchorst og Drude Dahlerup arbejder på en bog med titlen ”Efter stemmeretten: Køn, demokrati og velfærd, gennem 100 år”, der udkommer til efteråret.

I de første 50 år gjorde kvindernes valgret ikke den store forskel i forhold til andelen af kvinder i Folketinget. Fra 1918 til 1945 var der mellem 2,9 og 1,3 procent kvinder på tinge. Efter krigen kravlede andelen langsomt op. Først i 1970'erne og 1980'erne blev mændenes dominans i politik for alvor brudt, og ved det seneste folketingsvalg i 2011 var andelen af kvindelige politikere 39,1 procent.

Der findes ikke undersøgelser fra de første årtier med kvindelig valgret. Men efter alt at dømme stemte danske kvinder indtil 1950'erne - ligesom kvinder i Tyskland og Sverige - en smule til højre for mændene. Men den udvikling vendte, og siden 1980'erne har kvinderne stemt til venstre for mændene.

Jørgen Goul Andersens undersøgelse viser, at uden kvinders stemmer ville Danmark have haft borgerligt styre i 19 år fra 1990 og frem kun afbrudt af fem år med Poul Nyrup Rasmussen (S) fra 1993 til 1998. Skulle de kvindelige vælgere omvendt alene afgøre sagen, så havde Danmark i samme periode oplevet 18 års socialdemokratisk styre med Anders Fogh Rasmussen (V) som en enkelt parentes fra 2001 til 2007.

”Mænd og kvinder tegner sig mere og mere som forskellige arter, når det gælder politisk tilhørsforhold. Målinger viser, at forskellen på mænds og kvinders stemmeafgivning er blevet større siden 60'erne, og den tendens slår også igennem i andre lande som Sverige og USA,” forklarer Jørgen Goul Andersen og henviser til, at kønskløften for alvor blev et tema under præsident Ronald Reagan, der især appellerede til mænd.

Mens mænd populært ofte betegnes som det ekstreme køn, så er kvinderne ifølge Jørgen Goul Andersen mere konsensussøgende og moderate i deres politiske valg.

”Kvinderne har til alle tider undgået de yderligtgående partier, hvad enten det gjaldt det ultraliberale De Uafhængige (borgerligt parti dannet i 1953 red.) , Fremskridtspartiet eller de yderligtgående venstreorienterede partier,” forklarer Jørgen Goul Andersen.

SF i dag er kvindepartiet par excellence med en kvindelig vælgerandel på godt 60 procent. Modsat er Liberal Alliance, der har en mandlig vælgerandel på godt 60 procent, et typisk mandeparti. Mændene fører mere beskedent hos Venstre og De Konservative, hvor lidt over halvdelen af vælgerne er mænd. Samme tendens ses i Dansk Folkeparti. Lidt over halvdelen af de socialdemokratiske vælgere er til gengæld kvinder.

Artiklen fortsætter under grafikken

Ifølge Jørgen Goul Andersen er en vigtig årsag til den politiske forskel, at de fleste kvinder i Danmark modsat mænd er offentligt ansatte. Samtidig har de senere års fokusering på de frie markedskræfter og lavere skat særligt appelleret til mændene.

”Man kunne egentlig forestille sig, at mænd og kvinder stemte mere ens, i takt med at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og at der nu er en tredjedel af familierne, hvor kvinder tjener mere end deres mænd. Men holdningerne bliver mere og mere forskellige. Kvinderne er også mere pacifistiske, og flere kvinder end mænd har været imod atomkraft,” siger Jørgen Goul Andersen.

En del af årsagen til forskellen er ifølge Jørgen Goul Andersen ”dybt rodfæstede værdimæssige forskelle” mellem mænd og kvinder.

”Vi kan se, at omsorgsværdier står stærkere blandt kvinder. Selvom vi i dag ser kvinder med høje placeringer i erhvervslivet, så er deres politiske holdninger fortsat ikke helt så liberalistiske som mændenes,” konstaterer Jørgen Goul Andersen.

Professor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet forklarer, at kvindernes venstredrejning især er et resultat af ungdomsoprøret og kvindebevægelsen i 1960'erne og 70'erne.

”I 1950'erne og 60'erne var de fleste danske kvinder husmødre, der antageligt stemte ligesom deres mænd. I slutningen af 1960'erne gennemgik kvindelivet en revolution, da kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og mange kvinder blev mobiliseret eller påvirket af de store politiske bevægelser. Kvindernes venstreorienterede politiske holdninger bredte sig til også at omfatte miljøspørgsmål og u-landsbistand,” forklarer Anette Borchorst.

Hun påpeger, at selvom 60'ernes kvindebevægelse er historie, og de politiske partier i Danmark har ligestilling relativt lavt på dagsordenen, så lever de feministiske holdninger fra dengang videre blandt mange kvinder.

Professor, dr.phil. Birgitte Possing, der har forsket i kønshistorie og skrevet biografier om kvindelige ikoner som Natalie Zahle og Bodil Koch, ser forskellen på mænd og kvinders politiske holdninger som et resultat af årtusindlange historiske forskelle på mænd og kvinder.

”Det har taget 100 år, før kvinder kom op over en tredjedel af repræsentationen i Folketinget. Det er ikke biologiske forskelle, der skaber forskellene på politiske holdninger, men sociale erfaringer,” siger Birgitte Possing. Hun forklarer, at kvindernes ansvar for at tage sig af familie og nære sociale relationer har understøttet bestemte politiske holdninger.

”På godt og ondt har kvinderne haft ansvaret for det nære og familien. Det skaber progressivitet, fordi det er kvinderne, der har været med til at sørge for ordninger som barselsorlov. Men det skaber også en konservatisme i forhold til at bryde gamle roller. Kvinderne vil gerne have ro på til at tage sig af det nære. Kvinderne har kæmpet for fred i det nære, men det er også kvinder, der har kæmpet for fred internationalt,” siger Birgitte Possing.

Selvom kvinderne er nået langt, så er der ifølge Birgitte Possing stadig ikke ligestilling. Mens mere end en tredjedel af folketingsmedlemmerne i dag er kvinder, så er fire femtedele af alle pladser i erhvervslivets bestyrelser stadig besat af mænd.

”Selvom kvinderne får de bedste eksamener, så falder de ud i kampen om de større stillinger. Kun en femtedel af alle professorer er i dag kvinder, og den tendens ses overalt i magtens cirkler,” siger Birgitte Possing. Hun mener, at eksklusionen af kvinder på magtens top til dels skyldes, at kvinderne selv holder sig tilbage. Men også, at mange bestyrelser fungerer som en lukket klub, hvor mændene ubevidst kommer til at udelukke kvinder, fordi de tænker og opfører sig anderledes.

”Det 20 århundredes historie har været præget af, at flere tusinde års magthierarki skulle anfægtes. Og i den sammenhæng er 100 år jo bare et sekund. Derfor vil det tage tid at få fuld ligestilling,” lyder det fra Birgitte Possing.