Bådflygtninge vil ikke bo i kommuner ved vandet

Visiteringsskemaer fra flere af landets ø-kommuner påpeger, at det kan være problematisk for bådflygtninge at skulle flytte til en ø

Flere ø-kommuner har oplevet at få flygtninge, som er traumatiserede efter at have krydset Middelhavet i en båd og derfor ikke er i stand til at bo ved vandet. Arkivfoto
Flere ø-kommuner har oplevet at få flygtninge, som er traumatiserede efter at have krydset Middelhavet i en båd og derfor ikke er i stand til at bo ved vandet. Arkivfoto. Foto: Reuters.

En bolig med havudsigt står ikke øverst på ønskelisten hos bådflygtninge, som kommer til et dansk asylcenter eller har fået tildelt en bolig i en af landets kommuner.

Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i kommunernes ønsker til flygtningeprofiler - de såkaldte visiteringsskemaer, som er sendt til Udlændingestyrelsen.

Her påpeger flere af landets ø-kommuner, at det kan være problematisk for bådflygtninge at skulle flytte til en ø.

En af kommunerne er Fanø, hvor øens flygtninge hver dag må sejle med færge for at kunne følge danskkurser og integrationsprogrammer i Esbjerg.

Ikke alle er i stand til det, fortæller kommunens integrationsmedarbejder Hanne Aarestrup.

”Vi har to gange oplevet at få flygtninge, som er traumatiserede efter at have krydset Middelhavet i en båd. En måtte vi omplacere til en anden kommune med det samme.

En anden sidder sygemeldt på Fanø, fordi hun bliver fysisk dårlig, når hun nærmer sig færgen. Vi forsøger at gøre hende klar med psykologhjælp, men det er en lang proces.

De flygtninge, det drejer sig om, er kede af at være strandet i deres integrationsprogram, og for os som kommune er det ressourcekrævende at hjælpe dem,” siger hun.

Chefpsykolog ved Krisepsykologisk Enhed på Rigshospitalet Anders Korsgaard Christensen har arbejdet med danske overlevere efter tsunamien. Kendetegnende for dem var, at de efterfølgende kunne have vanskeligheder ved bare at tage et brusebad.

Bådflygtningene kan ligeledes have det svært med vand efter de ekstreme oplevelser til søs, vurderer han.

Samsø Kommune har gjort samme erfaringer som Fanø. Øens asylcenter har plads til 200 beboere, og siden december har 16 flygtninge fået bolig på øen. Socialchef Margrethe Vogt Thuesen siger:

”Vi har både oplevet nogen, der var bange for at sejle med færgen, og én, der takkede nej til den bolig, han var blevet visiteret til, fordi den ligger på en ø.

Det er ikke noget, vi skriver for at undgå at modtage flygtninge. Tværtimod.

Vi synes bare, det er vigtigt, at Udlændingestyrelsen er opmærksom på det, når de visiterer flygtninge til Samsø, så vi sikrer en så optimal integration som muligt for den enkelte. Det er også vores oplevelse, at Udlændingestyrelsen er lydhør over for de traumatiske oplevelser, flygtningene har med i bagagen.”

Også på Bornholm bekræfter det lokale Røde Kors asylcenter ved regionsleder Stephan Jensen, at nogle få flygtninge har det svært med vandet.