For nogle år siden oplevede Elin Juel Christensen, at en af hendes muslimske elever spurgte, om ikke skolen kunne indrette et særligt bederum.
Det var ikke forældrene, der havde stillet dette som et krav, men eleven selv, der bare lige ville spørge. Selv om skolen som regel forsøger at komme andre etniske grupper i møde, blev dette ønske klart afvist.
- Vi har slet ikke plads til at afsætte et lokale til bederum. Desuden er det grundlæggende, at skolen er et sted, hvor vi oplyser om religioner, men hvor religion ikke bliver forkyndt eller praktiseret, forklarer Elin Juel Christensen, der har været lærer på Enghøjskolen i Hvidovre siden 1980 og netop er tiltrådt som viceskoleleder. Omkring 40 procent af skolens godt 500 elever har anden etnisk baggrund end dansk, og hovedparten af disse er muslimer.
I disse år debatteres det ivrigt, hvor langt en dansk folkeskole skal gå for at tilpasse sig elever med baggrund i en anden kultur og religion. En ny rundspørge, Danmarks Radio har foretaget blandt 668 skoler, har vist, at halvdelen af skolerne giver elever fri på andre religioners helligdage, og 37 procent af skolerne imødekommer andre religiøst begrundede ønsker. Disse ønsker omfatter blandt andet bederum, halalkød i skolekøkkenet, separate badeforhæng og fritagelse fra kristendomstimer og julegudstjenester.
Når man som Elin Juel Christensen har undervist i 23 år på en etnisk blandet skole, er alle disse problemstilliger velkendte. Ligesom på alle andre skoler forsøger man på Enghøjskolen at imødekomme nogle af elevernes religiøst og kulturelt begrundede ønsker. Og viceskolelederen lægger stor vægt på, at integration indebærer, at såvel danskere som udlændinge indretter sig efter hinanden. Men eksemplet med bederummet skal understrege, at der efter hendes mening også kan være ønsker, skolen ikke skal imødekomme.
- Vi kunne ikke drømme om at forbyde nogen at bede på skolens område. For eksempel har vi haft nogle praktikanter fra seminariet, som var meget troende muslimer og gerne ville bede i løbet af dagen. De fandt ud af, at de kunne bruge håndarbejdslokalet som bederum, og det var i orden, når der alligevel ikke foregik andet i rummet. Men hvis vi indviede et særligt rum til bøn, ville det sende et forkert signal om, at det er en skole, hvor der praktiseres religion, forklarer Elin Juel Christensen.
Hun betoner, at Enghøjskolen er en dansk folkeskole. Det indebærer, at undervisningen foregår på dansk, og at undervisningen i kristendomskundskab tager afsæt i kristendommen, som er en del af den danske kulturarv.
- Vi gør meget for, at alle kan deltage i faget, for eksempel ved at sammenligne de forskellige religioner. Men vi tager udgangspunkt i kristendommen, og vi lægger stor vægt på, at også muslimske børn får kendskab til den kristne tro, forklarer Elin Juel Christensen.
- For eksempel skal alle lære, hvorfor vi holder jul. Det er der også mange af de danske børn, der først skal lære. Men i samme forbindelse kan vi da godt tale om højtider i de andre religioner. Og når det er jul, lægger vi vægt på, at det ikke skal være engle altsammen, men at der også indgår de juleting, som er mindre bundet til den kristne jul, tilføjer hun.
Elin Juel Christensen oplyser i øvrigt, at ved skolens fællessamlinger op til jul bliver der ikke sunget salmer, kun julesange. Men den enkelte lærer kan frit vælge, om han eller hun vil synge salmer med sin egen klasse.
Ja til halalkød
Blandt de emner, som kan give anledning til sammenstød mellem en dansk skole og muslimske familier, er svinekød, badeforhold, helligdage og lejrskoler nogle af de centrale. Mens Enghøjskolen trækker en klar grænse i forhold til bederum og religionsundervisning, ser Elin Juel Christensen ikke problemer i at gå muslimer i møde på disse fire områder. Ofte handler det blot om at fortælle, hvad skolen i forvejen gør
- Vi har tit problemer med især pubertetspigers deltagelse i lejskoler og klasserejser. Nogle piger måtte godt tage med, da de gik i første klasse, men når de kommer i 8. eller 9. klasse, hvor vi typisk tager på lejrskole, bliver det for "farligt" for forældrene. Nogle gange får vi overbevist dem om, at piger og drenge sover adskilt, og at det er fyringsgrund for en lærer, hvis der bliver drukket alkohol. Men ofte holder forældrene deres piger hjemme, siger Elin Juel Christensen.
Med hensyn til svinekød er princippet, at ingen muslimske elever skal tvinges til at lave retter med svinekød i skolekøkkenet. Af og til løses dette ved, at eleverne for eksempel laver to slags frikadeller, nogle af svinekød, andre af oksekød. Skolen har ingen problemer med at indkøbe kød, der er halalslagtet. Viceskolelederen har ikke oplevet, at dette gav anledning til problemer med de danske elever, og hun påpeger, at halalslagtet kød i øvrigt er billigere.
Enghøjskolen imødekommer også gerne ønsker om at holde fri på helligdage. Mere præcist har de muslimske elever fået to ekstra fridage om året i forbindelse med it-festen, som markerer ramadanens afslutning. Tilmed forsøger lærerne at tilrettelægge undervisningen, så disse to dage bruges på individuel træning af det enkelte barn, men at der ikke introduceres nye emner i klassen, som de muslimske elever så vil komme bagud med.
- De par dage kan vi godt give eleverne fri. Det giver vi jo også lov til, når barnet skal til konfirmation eller på charterferie. Vi kan jo alligevel ikke forhindre børnene i at blive væk, argumenterer Elin Juel Christensen.
Separate bade
Badeforholdene er også tilpasset muslimer. I svømmehallen er der et forhæng, muslimer kan tage bad bag, og til idræt har de muslimske elever mulighed for at låne lærerens separate brusekabine.
- Der går ingen skår af os, fordi vi imødekommer ønsket om ikke at blive set nøgen af de andre. I øvrigt kan andre børn også være blufærdige og have lyst til at bade for sig selv. Det er noget, der forandrer sig over tiden. Der findes ikke en særlig "dansk badekultur", som nogen har påstået, siger Elin Juel Christensen.
Som eksempel fremfører hun, at da hun begyndte på skolen, tog piger og drenge i første klasse brusebad sammen efter gymnastik. Men generelt er børn blevet mere blufærdige, og i dag ville denne ordning vække voldsomme protester.
Blufærdigheden ligger også bag nogle forældre og elevers ønske om at slippe for seksualvejledning. Men her siger skolen stop, for det er et emne, eleverne skal høre om. Til gengæld har mange lærere haft succes med at dele piger og drenge. Dette gør undervisningen mere acceptabelt for muslimer, og de danske piger er som regel også glade for at slippe for drengenes fnisen.
- Vi forsøger at gå et stykke vej for, at muslimer kan føle sig trygge her. Alene ved at aflevere deres barn i en dansk folkeskole har forældrene på deres side vist en vilje til at gå på kompromis. Men der er også grænser, de må rette ind efter. For eksempel er mange optaget af, hvad skolen gør for netop deres barn. Men må vi fastholde det princip, at folkeskolens opgave ikke kun er at undervise med udngangspunkt i det enkelte barn, men også at lære barnet at kunne være social over for andre og at have forståelse for demokrati, siger Elin Juel Christensen