Hvordan ser en flygtningelandsby egentlig ud?

Her ses bosniske flygtninge i en flygtningelandsby i det daværende Holmegård Kommune på Sydsjælland. Billedet er fra 1994. Foto: Finn John Carlsson / Scanpix Danmark

Der er få erfaringer med flygtningelandsbyer i ind- og udland. 1990’ernes baraklandsbyer, som husede bosniske flygtninge, minder om konceptet, men de havde ikke et integrationsformål, påpeger flere

Hvad er en flygtningelandsby? 

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter regeringen i går blev pålagt at fremlægge et forslag til, hvordan statslige flygtningelandsbyer skal se ud. 

Blandt flertallet i Folketinget, der forlangte at få undersøgt landsbyerne, er der nemlig stor uenighed om, hvordan flygtningelandsbyer skal se ud, og hvad man må, når man bor i en sådan. 

Dansk Folkeparti vil oprette flygtningelandsbyer, der kan isolere flygtninge fra samfundet, indtil de igen kan sendes hjem.

Socialdemokraterne vil aflaste kommunernes økonomi med åbne, statsdrevne flygtningelandsbyer, hvor børn og voksne skal have mulighed for at gå i skole og på arbejde uden for landsbyen.
 
Og De Konservative har ikke taget stilling til, om partiet faktisk ønsker landsbyerne; de vil i første omgang blot have undersøgt konsekvenserne af at oprette dem.

Anna Piil Damm er lektor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og har blandt andet forsket i nærmiljøets betydning for flygtninges integration.

Hun peger på, at flygtningelandsbyer minder om de baraklandsbyer, man indkvarterede de bosniske flygtninge i tilbage i 1990’erne.

Dengang blev der opført 52 landsbyer, som bestod af huse i containerstørrelse:

”Det var hurtigt opførte boliger, der lå isoleret i forhold til andre boliger. Det var meningen, at de bosniske flygtninge kun skulle være her midlertidigt, og derfor var formålet ikke, at de skulle integreres, men at de skulle gøres parate til at vende hjem,” fortæller hun.

I praksis blev mange fra det daværende Jugoslavien dog i Danmark, hvor det siden har gået dem godt på arbejdsmarkedet, fortæller Anna Piil Damm:

"Men dermed kan man ikke konkludere, at det ikke var skidt for deres integration, at de boede i en flygtningelandsby, for vi ved ikke, hvordan det ville være gået dem, hvis de ikke have boet der,” siger Anna Piil Damm og fremhæver, at bosniske flygtninge har større kulturel lighed med danskere end mange andre flygtningegrupper, hvorfor man kunne forvente, at de skulle komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet end øvrige flygtningegrupper.

Hverken Dansk Røde Kors eller Dansk Flygtningehjælp kender til eksempler fra udlandet, hvor man har oprettet flygtningelandsbyer.

Kigger man på vores nabolande er eksemplerne rigtig nok fåtallige: I byen Sandnes ved Stavanger i Norge foreslog borgmesteren i januar at omdanne et nedlagt hospital til flygtningelandsby. Forslaget er dog indtil videre skudt til hjørne.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm mener ligesom Anna Piil Damm, at det bedst sammenlignelige eksempel er 1990’ernes baraklandsbyer. Han mener dog ikke, at man kan sammenligne en til en, da bosnierne dengang boede i landsbyerne med henblik på hjemsendelse efter to år: 

”Det er ikke sigtet med de forslag, vi ser nu – i hvert fald ikke flertallet i Folketingets sigte. Flertallet ønsker at styrke integrationen, og det sker ikke ved at oprette isolerede landsbyer,” siger Andreas Kamm.

Han mener desuden, at man skal passe på med at drage forhastede konklusioner på baggrund af bosniernes relativt vellykkede integration:

”Baraklandsbyerne startede med at være meget isolerede, men i løbet af de to år, projektet varede, borede man flere og flere huller ud til samfundet. Og da det viste sig, at mange skulle blive i Danmark, blev der derefter lavet et ni måneders langt integrationsprogram.”

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Andreas Kamm mener, at flygtningelandsbyer i dag kan være acceptable som en ”midlertidig, praktisk løsning af nødvendighed”. Dansk Flygtningehjælps holdning er dog, at flygtninge ved først givne lejlighed skal have en permanent bolig i almindelige byer, hvor de kan skabe sig et netværk, få et job og blive en del af samfundet.

Selvom man ikke har erfaring med flygtningelandsbyer i hverken Danmark eller udlandet, så ved forskere, hvad der sker, når mange flygtninge og indvandrere bosætter sig i ét boligområde. Derfor er Anna Piil Damm også skeptisk over for effekten af flygtningelandsbyer – i hvert fald hvis de bliver en langvarig løsning.

Hendes forskning viser, at det fremmer både voksnes og børns integration at være i nærheden af gode rollemodeller. Men hvor forældrene særligt høster frugter på arbejdsmarkedet af et ressourcestærkt netværk blandt ikke-vestlige indvandrere, har børn både brug for danske rollemodeller og rollemodeller inden for deres egen etniske gruppe:

”Mine resultater peger på, at det er okay midlertidigt at placere mandlige flygtninge i områder, hvor der ikke bor så mange ressourcestærke danskere, da der i de første seks år efter asyl ikke er en målbar effekt på flygtninges beskæftigelse af at have flere ressourcestærke danske naboer. Til gengæld fremmer det flygtningenes beskæftigelse i de første seks år efter asyl at have ressourcestærke ikke-vestlige naboer,” siger hun og fortsætter:

”Det er først for alvor vigtigt, at de bor nær ressourcestærke danskere, hvis de får familiesammenføring, og deres børn kommer til Danmark. Man kan blandt andet forebygge kriminalitet i områder med mange flygtninge ved at lade børnene gå i gode skoler og dagsinstitutioner, hvor der går etnisk danske elever med ressourcestærke forældre,” siger Anna Piil Damm.

Denne model vil være mulig med de såkaldte åbne flygtningelandsbyer, som Socialdemokraterne foreslår.

”Hvis man vælger at lave flygtningelandsbyer, så er det i hvert fald meget vigtigt, at myndighederne sørger for at oplyse flygtninge om, hvor der findes et foreningsliv for ressourcestærke indvandrere, fordi en betydelig andel ikke-vestlige indvandrere og flygtninge finder job via andre ikke-vestlige indvandrere, som allerede har et job,” konkluderer Anna Piil Damm.

Regeringen har indtil den 1. marts til at fremlægge et "beslutningsgrundlag for at etablere statslige flygtningelandsbyer" inklusiv en undersøgelse af de økonomiske og integrationsmæssige konsekvenser heraf.