Da Københavns Kommune for tre år siden indviede Danmarks første såkaldte mangfoldighedsplejehjem og tilførte projektet 1,9 millioner kroner over tre år, var idéen, at ældre med forskellig religiøs og etnisk baggrund kunne bo dør om dør. Samtidig skulle der skabes et tilbud til de stadig flere ældre indvandrere, der har brug for pleje.
Men fra efteråret 2013 til og med februar 2016 er blot fem ældre med ikke-vestlig baggrund flyttet ind blandt de 150 andre beboere på Peder Lykke Centret på Amager. Hovedparten af plejehjemmets 17 beboere med ikke-dansk herkomst kommer fra lande som Rusland, Schweiz og England.
Det fremgår af en forskningsrapport om de første erfaringer med mangfoldighedsplejehjemmet. I Danmark bor der godt 21.000 ældre over 65 år fra ikke-vestlige lande, og det ventes, at tallet vil vokse til omkring 60.000 i 2030. Undersøgelser viser samtidig, at ældre med etnisk minoritetsbaggrund er mere ensomme, har dårligere helbred og økonomi end etniske danskere.
En af rapportens forfattere, direktør og forsker Christine E. Swane fra fonden Ensomme Gamles Værn, mener, at den minimale søgning blandt andet er udtryk for, at ældre indvandrere og flygtninge er vokset op i kulturer, hvor der hersker negative forestillinger om plejehjem.
”Vi finder, at børn, svigerbørn og ældre selv forbinder det at flytte på plejehjem med svigt og noget skamfuldt og endda frygt for at blive opfattet som et dårligt menneske. Nogle udtrykker også, at de er bange for, at de på et plejehjem skal blive endnu mere isolerede og ensomme. Der er derfor behov for at invitere indvandrere indenfor på plejehjemmet og bryde nogle af de negative forestillinger,” siger Christine E. Swane og henviser til, at Peder Lykke Centret derfor har tæt kontakt til en pakistansk ældreklub.
Seniorforsker Anika Liversage fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har undersøgt livsvilkårene for en gruppe ældre tyrkiske indvandrere. Hun mener også, at den manglende søgning blandt andet skyldes skepsis over for idéen om plejehjem i nogle indvandrermiljøer.
”Man synes ikke, at et plejehjem lever op til normerne for den gode alderdom. Derfor er det meget fint, at Københavns Kommune begynder at få nogle erfaringer, for der bliver et større behov for pasning af den gruppe ældre i fremtiden. Spørgsmålet er så, om et plejehjem er den rigtige løsning,” siger Anika Liversage.
Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF), erkender, at søgningen til mangfoldighedsplejehjemmet har været begrænset.
”Det tager tid at modne idéen. Vi kan generelt se, at indvandrere med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenterede på kommunens plejehjem. Det er familiernes eget valg, om de vil bruge de danske plejehjem. Hvis der bliver ved med at være en kultur, der indebærer, at man passer de ældre selv, så er det begrænset, hvad kommunen kan gøre,” siger Ninna Thomsen.
Mangfoldighedsplejehjemmet er et af i alt seks såkaldte profilplejehjem målrettet ældre med særlige interesser. Et af de mest omtalte er plejecentret Slottet, der i 2014 blev udnævnt til regnbueplejehjem. I dag er et par af beboerne homoseksuelle.
”Med profilplejehjem har vi villet bryde billedet af, at alle plejehjem er ens. Men det kan sagtens være, at der er profilplejehjem, som der viser sig ikke at være behov for,” siger Ninna Thomsen, der nu vil foreslå en evaluering af profilplejehjemmene.
Sundheds- og omsorgsrådmand Jette Skive (DF) fra Aarhus Kommune afviser, at der behov for særlige plejehjem målrettet ældre indvandrere. Kommunen har tidligere overvejet at bygge plejeboliger for den gruppe i Gellerupparken, men planerne er skrinlagt.
”I Gellerup passer familier deres ældre selv, og den kultur er ikke vendt endnu. Jeg vil ikke være med til at lave særlige pladser til palæstinensere. De ældre må flytte ind på de plejehjem, hvor der er plads. Vi har mange ansatte i ældreplejen med udenlandsk baggrund, der kan tale med de ældre,” lyder det fra Jette Skive.