Nye skrappe krav om bedre hygiejne på landets ferti- litetsklinikker kan sætte en effektiv stopper for den ellers så succesfulde, danske barnløshedsbehandling. Resultatet vil blive færre reagensglasbørn og mindre hjælp til barnløse par, der har brug for kunstig befrugtning.
Direktivet skærper kravene til indretning af laboratorier og udstyr, så omgangen med menneskeligt væv og celler bliver så hygiejnisk som muligt. Det betyder, at lægerne skal arbejde i særlige beskyttelsesdragter, og luften i laboratorierne skal renses meget grundigere end i dag. De nye krav vil kræve store investeringer af klinikkerne.
Imidlertid mener lægerne på både de offentlige og de private fertilitetsklinikker, at reglerne er skudt langt over målet, når det handler om kunstig befrugtning. Reglerne er da også primært møntet på komplicerede operationer såsom transplantation af knoglemarv og hornhinder, hvor bakterier kan være fatale. Men direktivet omfatter også barnløshedsbehandlingen.
– Var kvinder sårbare over for bakterier og infektioner, kunne ingen blive gravide på den gammeldags facon, konstaterer overlæge på Skejby Sygehus, Erik Ernst. Han har repræsenteret Sundhedsstyrelsen ved det lovforberedende arbejde i Bruxelles. Og han mener ikke, at direktivet er i tråd med den dagligdag, der hersker på fertilitetsklinikker i Europa.
– Udkastet er skrevet af skrivebordslæger, der ikke har kontakt med virkeligheden. Desuden har fertilitetseksperter sovet i timen, siger han med henvisning til, at de først reagerer nu, hvor direktivet skal træde i kraft til april næste år.
Både offentlige og private klinikker vil få vanskeligt ved at betale de udgifter, der er forbundet med at bygge laboratorierne om, så de lever op til de nye krav. Det siger blandt andre formanden for Dansk Fertilitetsselskab og laboratorieleder på Ferti- litetsklinikken på Rigshospitalet, Søren Ziebe.
– Hvis direktivet bliver indført, betyder det, at alt ferti-litetsbehandling lukker. Det ville være katastrofalt, siger Søren Ziebe.
Han bakkes op af en af de førende speciallæger på området, overlæge dr.med. Suzan Lenz, der også er næstformand i Danske Føde- og Kvindelægers Organisation (DFKO), som har kaldt hygiejnekravene i direktivet for "at skyde spurve med kanoner".
De danske lægers protester får støtte fra den europæiske fertilitetsorganisation (ESHRE), der bliver afsender på en samlet protest til EU-kommissionen.
Mette Thouborg, specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, der skal indføre de nye regler i Danmark, maner imidlertid til besindighed.
– Der er mange fertilitetslæger, der er vældigt bekymrede for direktivets konsekvenser. Men man glemmer, at løbet ikke er kørt endnu. Derfor vil vi opfordre til, at alle bemærkninger til forslaget bliver sendt til os, så vi er opmærksomme på, hvilke problemer, direktivet kan medføre. Det vil undre mig meget, hvis EU-kommissionen ikke tager indsigelserne alvorligt, siger hun.
Danmark ligger i top, hvad angår aktiviteterne for behandling af barnløshed. I 2003 blev 11.000 behandlinger begyndt, og cirka hver fjerde behandling førte til en graviditet.