Benægtelse som strategi: Eva Kjer Hansen gjorde som 31 ministre før hende

Det nyeste eksempel på en minister, der forsøgte at undvige sit ansvar er Eva Kjer Hansen (V), der har trukket sig fra posten som miljø- og fødevareminister. Foto: Liselotte Sabroe

Ministre og politikere er panisk bange for at indrømme fejl. Alle mennesker begår jo fejl, men i politik begår man åbenbart aldrig fejl
Christian Kock

Skandaleramte ministre i Danmark har historisk set valgt benægtelse som favoritstrategi. Eva Kjer Hansen (V) er blot det seneste af en lang række eksempler, kortlagt i et nyt speciale

Danske ministre er ikke meget for at erkende deres fejl. Når de bliver trængt op i en krog, nægter hovedparten af dem, at der skulle være tale om en fejl eller, at de selv har et ansvar.

Det viser et speciale bedømt til karakteren 12 fra statskundskab på Aarhus Universitet, ifølge Videnskab.dk. 

Læs mere på Videnskab.dk: Kvindelige politikeres skandaler fremhæves mere i medierne

Det nyeste eksempel på en minister, der forsøgte at undvige sit ansvar er Eva Kjer Hansen (V), der har trukket sig fra posten som miljø- og fødevareminister. For nyligt måtte den daværende minister stå skoleret til en høring i Folketinget og efterfølgende samråd om udregningerne i Landbrugspakken. 

Hun håndterede kritikken med en helt klassisk problembenægtelse.

"Folketinget er ikke blevet vildledt. Jeg har lagt alle tal og forudsætninger åbent frem. Jeg har også gennemgået dem med de partier, der var interesserede," sagde Eva Kjer Hansen til Jyllands-Posten oven på høring og samråd.

Læs mere på Videnskab.dk: Miljøministeriet undergraver forskeres autoritet

Benægtelsesstrategien har mange ministre før hende fulgt.

Specialet definerer en ministerskandale som en skandale, der involverer en politisk institution, en politisk proces eller en beslutning, som en minister har ansvar for - eller ministerens personlige handlinger både i rollen som minister og som privatperson.

Følger man den definition, oplevede det politiske Danmark alene i årene 2008 til 2014 hele 35 ministerskandaler. Det gælder eksempelvis:

Læs mere på Videnskab.dk: Christiansborg-journalister skaber politik

• Udenrigsminister Lene Espersen (K), der prioriterede ferie frem for arbejde.
 
• Justitsminister Morten Bødskov (S), der løj om årsagen til, at Retsudvalgets besøg på Christiania blev aflyst.
 
• Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der var med til at overbetale privathospitalerne
 
• Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), der blev informeret om et muligt hul i loven, men ikke viderebragte informationen til Folketinget.

Fælles for 31 af de 35 eksempler på ministerskandaler er, at ministeren i et eller andet omfang benægtede, at der var et problem, viser specialet fra statskundskab på Aarhus Universitet, der har undersøgt ministrenes håndtering af skandalerne.

Læs mere på Videnskab.dk: Clickbait: Disse danske medier snyder dig til at klikke

I specialet undersøger forfatterne samlet set 1.071 udtalelser fra ministrene i de 35 skandalesager, så der er tale om et solidt datagrundlag, skriver Videnskab.dk.

Specialets kortlægning af, at langt hovedparten af de ministre, der havner i skandalesager, forsøger at unddrage sig ansvaret, er ikke noget, der overrasker Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet og forfatter til talrige bøger om politisk kommunikation.

"Det stemmer godt overens med mine observationer. Ministre og politikere er panisk bange for at indrømme fejl. Alle mennesker begår jo fejl, men i politik begår man åbenbart aldrig fejl," siger Christian Kock, som mener, at det hænger sammen med, at politikerne er bange for at blive udstillet i medierne, hvis de erkender en fejl.