Kram, massage eller en hånd på skulderen: Berøring kan give ældre en bedre hverdag

Young man serving coffee to

Christine E. Swane, der er direktør i Ensomme Gamles Værn, hilser opmærksomheden på berøring velkommen. Hun opfordrer til, at man også lægger vægt på fysisk kontakt i omsorgen for flertallet af svækkede ældre, som bor i egen bolig. Modelfoto. Scanpix

Christine E. Swane, der er direktør i Ensomme Gamles Værn, hilser opmærksomheden på berøring velkommen. Hun opfordrer til, at man også lægger vægt på fysisk kontakt i omsorgen for flertallet af svækkede ældre, som bor i egen bolig. Modelfoto. Iris

Kram og massage på plejehjem får urolige og demente ældre til at ændre adfærd. Fagfolk efterlyser mere fysisk kontakt i ældreplejen

En hånd på skulderen, en arm om ryggen og nogle minutters massage af fødderne, når plejeren alligevel skal hjælpe strømperne på.

Berøring kan forandre hverdagen for ældre på landets plejehjem, lyder det fra konsulent Charlotte Voetmann, som har specialiseret sig i neuropædagogik i forhold til demente. Hun oplever, at såkaldt hudsult blandt demente er et overset problem, og hun underviser personale i, hvordan de kan tænke berøringen ind i ældreplejen.

”Der er mange demente, som sulter i deres sanser, og derfor ændrer de adfærd og begynder måske at gå rastløse frem og tilbage på gangen, de gnider sig selv op ad armene eller benene, eller de bliver urolige og råber. Men laver man en profil af deres grundlæggende sanser med henblik på stimulering, vil man ofte se, at de er i underskud i forhold til berøring,” siger Charlotte Voetmann.

Og når personalet bliver bevidste om at give massage og husker at give et kram, oplever de, at den ældre ændrer adfærd. Et af de plejecentre, hvor man bevidst arbejder med berøring, er Plejecenter Astersvej i Roskilde, som har knap 50 demente beboere. Her har man registreret, at man kan mindske brugen af sovemedicin for nogle beboere ved at arbejde med beboernes hudsanser, forklarer centerleder Gitte Limkilde.

”I vores pleje tænker vi kram og er bevidste om berøringens positive effekter. Det har en effekt, men det er samtidig ikke noget, man bare gør, men en opøvelse af en bevidst kultur, som kræver tid,” siger hun.

Coach Lucy Vittrup står bag en ny uddannelse, hvor man uddanner såkaldte cuddlere. Det er et engelsk ord, som betyder kæle, men terapiformen kan bedst beskrives som en bevidst, fysisk kontakt, hvor man arbejder med berøring, uden at der er en seksuel kontakt.

”Mit håb er at kunne inspirere de mange, som arbejder i sundheds- og ældresektoren til at tænke berøringens betydning mere bevidst ind i deres arbejde,” siger hun.

Christine E. Swane, der er direktør i Ensomme Gamles Værn, hilser opmærksomheden på berøring velkommen. Hun opfordrer til, at man også lægger vægt på fysisk kontakt i omsorgen for flertallet af svækkede ældre, som bor i egen bolig.

”I dag er der fokus på, hvad teknologien kan gøre i plejen af ældre, men der er sociale behov, som teknologi ikke kan opfylde. Plejesituationer som hjælp til bad, påklædning og støttestrømper åbner mulighed for berøring. Vi ved, at fysisk kontakt kan være livgivende, bringe varme og tryghed,” siger hun.