Bertel Haarder vil sætte fokus på fælles dansk kulturarv

Med udspil til ny kulturarvskanon vil kulturministeren løfte kendskabet til og stoltheden over det, der samler danskerne. Et forsøg på at tage dagsordenen i kultur- og værdikampen tilbage fra Dansk Folkeparti, vurderer iagttagere

Det nye kanonprojekt skal løfte kendskabet til og stoltheden over alt det, der er værd at bevare i dansk kulturarv, siger kulturminister Bertel Haarder (V).
Det nye kanonprojekt skal løfte kendskabet til og stoltheden over alt det, der er værd at bevare i dansk kulturarv, siger kulturminister Bertel Haarder (V). . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Efter en litteraturkanon, en kulturkanon, en historiekanon og en demokratikanon er turen nu kommet til en kanon for vores mentale arvegods. Et nyt kanonprojekt fra kulturminister Bertel Haarder (V) skal sætte fokus på alt det i vores fælles danske kulturarv, der ikke kan måles og vejes.

”Kanontanken er god, fordi den er med til at understrege, at noget er bedre og vigtigere end andet, men også fordi det er med til at skabe en væsentlig debat om, hvad der skal med. Det nye kanonprojekt skal løfte kendskabet til og stoltheden over alt det, der er værd at bevare i dansk kulturarv. Og som der derfor også er grund til at passe på,” siger Bertel Haarder.

Han fortæller, at han fik idéen, da Danmark senest fik optaget Christiansfeld og de nordsjællandske parforcejagtlandskaber som del af Unescos verdenskulturarv og nævner, at et flertal blandt Dagbladet Politikens læsere i den forbindelse udnævnte højskolebevægelsen som Danmarks vigtigste bidrag til verdenskulturen.

Selv ønsker han ikke på nuværende tidspunkt at sige mere om indholdet af en kommende kulturarvskanon. Hele befolkningen skal kunne indstille, hvad de selv mener er vigtigst, hvorefter fagfolk på den baggrund kan udarbejde en kanon, siger kulturministeren, som lancerede sin kanonidé i et interview i Politiken i går, hvor han samtidig proklamerede, at vi alle er kulturradikale.

”Når jeg siger, at jeg er kulturradikal, skyldes det mit syn på frisind, på kvindernes ligestilling og afstandtagen fra fordomme og dømmesyge. I synet på det folkelige og det nationale er jeg fortsat grundtvigianer. Min pointe er, at der fra kulturradikalismen såvel som fra romantikken, fra 68 og den socialistiske bevægelse findes elementer, som bliver en del af dansk kulturarv. Jeg vil gerne pege på vigtigheden af, at vi kender den del af vores fælles kultur og historie,” siger Haarder.

For politisk kommentator og Venstrekender Jarl Cordua er Haarders udmeldinger et forsøg på at skabe kultur- og værdipolitisk kant til Dansk Folkeparti.

”For mange i Dansk Folkeparti vil Haarders udtalelser om, at vi alle er kulturradikale, og alle er socialister, blive opfattet som stærkt kontroversielle. Og selvom regeringen hele tiden skal passe på ikke at tirre sit parlamentariske grundlag, så har Lars Løkke Rasmussen intet imod, at Haarder tager teten i værdikampen og viser forskellen mellem Venstre og Dansk Folkeparti med et kanonprojekt, som hverken koster penge eller vælgere, ” siger Jarl Cordua.

Han ser Haarders aktuelle kanonidé som et klassisk kulturminister-projekt i stil med Per Stig Møllers Radio 24syv-satsning og Brian Mikkelsens kulturkanon - hvor det også er karakteristisk, at Bertel Haarder i Politiken-interviewet understreger, at han er ophavsmand til kanontankegangen.

”Det er smart af Haarder både at tage politisk ejerskab på kanontanken og lægge afstand til de nationalkonservative ved at sætte fokus på det kulturbærende i en kombination af kulturradikal ligestilling og frisind og en 'mild patriotisme', som samler et flertal af danskere uden om Dansk Folkeparti,” siger Jarl Cordua.

For universitetslektor og forfatter Hans Hauge, som stod i spidsen for det kanonudvalg, Bertel Haarder nedsatte i begyndelsen af 1990'erne, er kulturministerens nye kanonprojekt udtryk for en kulturpolitisk midterposition.

”Ved at sætte fokus på det folkelige og det folkeoplysende kan man både sparke nedad mod X Factor og underholdningsindustrien og op ad mod den elitære finkultur - det er klassisk kulturradikalisme,” siger Hans Hauge.

På den måde kan kanontanken skabe en ny alliance mellem højskolevenstre og de kulturradikale, mellem Bertel Haarder og Bo Lide-gaard, siger han. Men Hans Hauge påpeger samtidig, at den form for kanontænkning risikerer at blive hvide mænds chauvinistiske blik på kulturarven.

”Kanonbegrebet samler de ældre hvide mænd i forherligelsen af andre hvide mænd: fra Grundtvig og Kierkegaard til Poul Henningsen, Brandes og Hal Koch. Så selvom det kultursyn samler nogle, så skaber det også nye fronter”, siger Hans Hauge.