De fem besættelsesår, som sluttede for 60 år siden, var en periode med megen lidelse og megen frygt. Men det var også en periode, hvor det store flertal af befolkningen blev bragt sammen i et fællesskab, som skabte den helt særlige danske udgave af en moderne velfærdsstat.
Det siger Ove Kaj Pedersen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og specialist i velfærdsstaten. Han vurderer, at hvis Danmark ikke var blevet besat af Tyskland, havde vores velfærdsstat haft en ganske anderledes form.
– Paradokset er, at de fem sorte år skabte betingelserne for en særlig lykkelig samfundsudvikling. De ganske særlige forhold, som opstod ved besættelsen, skabte en ideologisk enighed mellem Folketingets væsentligste partier, som blev grundstenen til den velfærdsstat, vi fik. Resultatet blev et af de mest politisk homogene og stabile samfund i verden, siger Ove Kaj Pedersen.
Han forklarer, at velfærdsstaten i Sverige var et rent socialdemokratisk projekt, og i andre europæiske lande blev den til gennem hård ideologisk konfrontation mellem liberalister og socialister. Men i Danmark opstod der bred politisk enighed om at se det danske samfund som én samlet økonomi. Denne økonomiske patriotisme har ifølge professoren lige siden været Danmarks bærende ideologi.
Bo Lidegaard, historiker og kontorchef i Udenrigsministeriet, har netop udgivet bogen "Kampen om Danmark" om dansk politik før og under besættelsen.
En af hans bærende teser i denne bog er netop, at de ledende danske politikere helt tilbage fra 1930'erne bevidst arbejdede på at skabe en indre solidaritet og sammenhængskraft i den danske befolkning som modtræk mod tidens truende totalitære ideologier: fascisme, nazisme og kommunisme.
– Det gjaldt om at søsætte et socialt projekt, som omfattede en så stor del af befolkningen som muligt. Dermed kunne man modarbejde totalitære regimers appel til marginale befolkningsgrupper. Det er nemlig vigtigt at huske, at truslen ikke kun kom udefra fra stater som Tyskland og Sovjetunionen, men også indefra, fra antidemokratiske holdninger blandt danskere, siger Bo Lidegaard.
Mere skeptisk over for forestillingen om den særlige danske enighed er Klaus Petersen, lektor i historie ved Syddansk Universitet, som har forsket i arbejderbevægelsens og velfærdsstatens historie og minder om, at velfærdsstat først for ganske nylig er blevet et entydigt positivt ord.
– Venstre var meget skeptisk over for begrebet langt op i 1990'erne. Det er først de seneste fem til ti år, velfærdsstaten har været bredt politisk elsket, siger Klaus Petersen, som dog medgiver, at besættelsestiden i alle de efterfølgende 60 år har spillet en væsentlig rolle for folkestyret og følelsen af fællesskab.
– Besættelsen kan ses som et led i en kæde af historiske begivenheder, der er med til at styrke det danske demokrati og binde befolkningen sammen, siger han.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Læs mere under Danmark og lederen