Billedet af drabssigtet sygeplejerske bliver fortsat mere komplekst

Sagen om den 31-årige drabssigtede sygeplejerske fra Nykøbing Falster har de seneste måneder udviklet sig med nye oplysninger og nye beskyldninger. Senest er sygeplejersken blevet sigtet for at udsætte sit eget barn for fare

Når retten i Nykøbing Falster i dag åbner dørene til endnu et retsmøde om den drabssigtede sygeplejerske fra Nykøbing F. Sygehus, vil et nyt muligt offer blive diskuteret.
Når retten i Nykøbing Falster i dag åbner dørene til endnu et retsmøde om den drabssigtede sygeplejerske fra Nykøbing F. Sygehus, vil et nyt muligt offer blive diskuteret. Foto: Thomas Lekfeldt.

Når retten i Nykøbing Falster i dag åbner dørene til endnu et retsmøde om den drabssigtede sygeplejerske fra Nykøbing F. Sygehus, vil et nyt muligt offer blive diskuteret. Den 31-årige sygeplejerske er nemlig ikke længere kun sigtet for drab på tre patienter og drabsforsøg på en fjerde, men også for at udsætte sit eget barn for fare.

I fredags kom det frem, at politiet har fundet spor af det kraftige sovemiddel Zopiklon i den mistænktes syvårige datters hår, og da samme stof tidligere er fundet i sygeplejerskens eget hår, er hun mistænkt for selv at have givet datteren det.

Hvis dette viser sig at være sandt, understreger det et ofte set personlighedstræk ved mordere, siger psykiater og ekspert i psykopati Henrik Day Poulsen.

Han ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men vil gerne tale generelt om, hvad der kan kendetegne drabsmænds adfærd.

”Et typisk karaktertræk er manglen på empati. For os andre vil det at udsætte et barn og endda vores eget barn for fare være nådesløst og en helt umuligt tanke. Men når forbrydere og mordere gør det, siger det noget om deres mangel på empati - de kan ikke forstå, hvorfor det skulle være forfærdeligt,” siger han.

Den nye sigtelse passer samtidig fint med en af konklusionerne fra en amerikansk undersøgelse, som sagens anklager, Jeanette Wincentz Andersen, tidligere har henvist til.

Undersøgelsen handlede om både mandlige og kvindelige sygeplejersker, der slog patienter ihjel, og viste, at flere udviste symptomer på den psykiske sygdom ”Münchhausen by proxy”, som typisk ses hos forældre, der simulerer eller skaber sygdomssymptomer hos deres børn for selv at opnå opmærksomhed.

Den 31-årige sygeplejerske blev varetægtsfængslet den 1. marts efter en nattevagt, hvor tre patienter døde og en fjerde kvindelig patient var i risiko for at dø. På vagten havde en kollega set sygeplejersken stå bøjet over en patients drop med sprøjter på sig, og hun mente også at have set den mistænkte sygeplejerske forsøge at gemme to sprøjter under barmen. Det viste sig, at patienten og to af dem, der døde på samme vagt, var forgiftet med blandt andet morfin.

Siden er det kommet frem, at sygeplejersken allerede i 2012 var mistænkt for at have dræbt en patient, og kolleger har fortalt, at hun tidligere er blevet flyttet fra én afdeling på sygehuset til en anden, fordi det øvrige personale havde mistet tilliden til hende. Andre påstår dog, at hun selv søgte videre af andre grunde, og flere har også beskrevet hende som en dygtig sygeplejerske, som brænder for at hjælpe syge mennesker, fik høje karakterer i skolen og samtidig er en sød, kærlig og omsorgsfuld mor.

En mentalundersøgelse viste i begyndelsen af oktober, at sygeplejersken er egnet til straf, hvis hun bliver kendt skyldig, men politiet har via hårprøver fundet ud af, at hun i de otte måneder op til sin anholdelse havde brugt flere forskellige typer psykofarmaka, sovemedicin og smertestillende midler uden at have recept til dem.

Samtidig har anklagemyndigheden fremlagt en række oplysninger. Inden anholdelsen den 1. marts havde den drabssigtede kvinde på Facebook eksempelvis beskrevet sin vagt på sygehuset som den værste nattevagt nogensinde, og efterfølgende skrevet, at hun var parat til at hænge sig selv den morgen.

Derudover har politiet fundet materiale fra ni patienters journaler hjemme hos sygeplejersken, og en kollega har fortalt, at sygeplejersken nogle uger inden anholdelsen havde sendt billeder af tåsedler på to døde patienter videre til en kollega.

Ifølge Henrik Day Poulsen er det typisk for nogle forbrydere og mordere ikke at skjule deres spor godt, da de har for stort et selvbillede til at tro, at de vil blive opdaget.

”Nogle forbrydere har en tendens til at ville blære sig og vise sig frem og overvejer ikke altid konsekvenserne af det. Andre gør bevidst ting, der kan afsløre dem for spændingens skyld. De fortæller lidt mere, end de skulle, fordi de dermed løber en risiko.”

Under hele forløbet har sygeplejersken nægtet sig skyldig.