Religion er en narresut.
Sådan lød kritikken i en kronik skrevet af Adam Holm, journalist og studievært på DR-programmet Deadline.
Kronikken, der blev bragt i Politiken i maj, afstedkom knap et halvt år senere en påtale fra DRs ledelse. Som vært på Danmarks Radio skal man være varsom med at lufte personlige holdninger om politik og religon i offentligheden, lød begrundelsen for reprimanden.
LÆS OGSÅ: Ombudsmand går ind i sag om religionskritik på DR
En række af landets biskopper mener dog ikke, at der er grobund for kritikken. Adam Holm har ytringsfrihed ligesom alle andre borgere, påpeger en af dem, Lise-Lotte Rebel, biskop over Helsingør Stift.
Jeg tror ikke, det er sundt, at vi lægger bånd på udtalelser og følelser, så jeg forstår ikke påtalen. Det er et legitimt spørgsmål, Adam Holm stiller om Gud eksisterer, når livet er meningsløst og de spørgsmål kender kristendommen til.
Men de spørgsmål har DRs ledelse altså ikke brudt sig om. I det lys er Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, af egen interesse gået ind i sagen og har bedt DR sende ham alle interne notater i sagen.
Det vedrører loven om offentligt ansattes ytringsfrihed, og på det grundlag vi har fra medierne, forekommer det ikke evident, at han har handlet uden for lovens rammer, siger Jørgen Steen Sørensen.
LÆS OGSÅ: Teolog: Som "narresut" er kristentroen ret ineffektiv, Adam Holm
Heller ikke Karsten Nissen, biskop over Viborg Stift, mener, at en påtale er på sin plads.
Jeg synes ikke, det er en tilstrækkelig dyb og seriøs måde at lave religionskritik på, men det, at han er journalist i DR, gør ikke, at han ikke har ret til sin kritik. Det handler om, at han har oplevet noget, der er gået ham på, og det skal han have lov til at komme ud med.
Den holdning deler biskop over Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard. Han er ikke imponeret over kronikkens indhold, som han betegner som banalt, men ytringsfriheden og åbenheden fra kirkens side er vigtig.
DR skal ikke give ham en påtale, hvis deres mål med det er at forsvare folkekirken. Det kan vi sagtens klare selv. Vi bliver jo kun bedre rustet som kirke, hvis vi hører disse kritiske røster, og de skal tages alvorligt.
LÆS OGSÅ: Medieeksperter: Journalister må gerne være religionskritiske
Ifølge Lise-Lotte Rebel er det netop karakteristisk for kristendommen, at den i den moderne verden må lade sig konfrontere af sådanne store spørgsmål og tanker om liv, død og uretfærdighed.
Kristendommen er i grunden født ud af en strid vedrørende disse problemer, nemlig problemstillingen om hvorfor Jesus skulle lide en forbryders død.
Inger Bach, der er etikchef i Danmarks Radio, mener, at det er afgørende at respektere ytringsfriheden, men samtidig skal man som studievært i DR tage hensyn til regelsættet, der understreger, at ens udsagn ikke må forbindes med et politisk eller religiøst ståsted.
Man kan ikke svare generelt på, om det vil være et problem, at en journalist udtaler sig kritisk om et særligt emne. Det er en balance, og det er hver eneste gang en konkret vurdering, som handler om, hvem der siger noget, og hvad der bliver sagt.
Men kan man stole på en studievært, der udtaler sig kritisk om eksempelvis kristendommen, som han med stor sandsynlighed vil skulle dække objektivt og sagligt en anden gang?
Vi har en politik, der siger, at man ikke må forbindes med et politisk eller religiøst ærinde. Jeg kan ikke komme det nærmere.
LÆS INTERVIEW MED ADAM HOLM: Er det dumt at tro på Gud?