Blå partier vil udfordre flygtningekonvention

Den globale flygtningekrise stiller Europa i en ny situation, mener de borgerlige partier. Dansk Folkeparti vil have nedsat en kommission, der skal se på muligheden for, at Danmark tiltræder konventioner med forbehold

I forhold til Flygtningekonventionen skal vi tilbage til den oprindelige tanke om, at asyl er en midlertidig beskyttelse og gives ved individuel forfølgelse,” siger Naser Khader (K) om at gentænke konventionen. Tegning: Rasmus Juul
I forhold til Flygtningekonventionen skal vi tilbage til den oprindelige tanke om, at asyl er en midlertidig beskyttelse og gives ved individuel forfølgelse,” siger Naser Khader (K) om at gentænke konventionen. Tegning: Rasmus Juul.

Flygtningekrisen i Europa når i disse uger nye højder. Det seneste halve år er mindst 140.000 flygtninge kommet over Middelhavet til Europa, og det er en stigning på 80 procent i forhold til samme periode sidste år. Ifølge FN er 60 millioner mennesker på kloden på flugt, og det er det højeste antal flygtninge siden Anden Verdenskrig. Den omfattende flygtningestrøm udfordrer FN's Flygtningekonvention fra 1951 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det mener både Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance og Venstre.

Dansk Folkeparti ønsker at få oprettet en kommission, der skal se på, hvordan flere af konventionernes regler kan rulles tilbage, så de besluttes af danske politikere. Partiet vil rejse spørgsmålet for justitsminister Søren Pind (V) og integrationsminister Inger Støjberg (V). Samtidig mener partiet, at statsløsekonventionen skal opløses, så det bliver muligt at nægte for eksempel terrormistænkte dansk statsborgerskab, selvom de pågældende er statsløse.

”Vi har en lavpraktisk tilgang til konventioner. I første omgang mener vi, at man bør se på danske domstoles praksis. Vi mener, at domstolene tolker Den Europæiske Menneskeretskonvention så snævert, at det ofte ikke er muligt at udvise kriminelle udlændinge, selvom det burde kunne lade sig gøre. Sideløbende bør kloge mennesker fra regeringsapparatet og andre eksperter sætte sig sammen og vurdere, hvordan vi kan tiltræde Flygtningekonven-tionen med forbehold eventuelt ved i første omgang at træde ud af konventionen,” siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen.

De Konservatives uden-rigspolitiske ordfører Naser Khader er enig i, at konventionerne trænger til et kritisk eftersyn.

”I forhold til Flygtningekonventionen skal vi tilbage til den oprindelige tanke om, at asyl er en midlertidig beskyttelse og gives ved individuel forfølgelse,” siger Naser Khader.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Liberal Alliance, men partiets retsordfører Simon Emil Ammitzbøll har tidligere sagt, at partiet først og fremmest ønsker en undersøgelse af, om de danske domstole tolker konventioner ”til ugunst for Danmark ”. Liberal Alliance vil heller ikke afvise en genforhandling af konventioner, hvis Danmark går i alliance med andre lande.

Hverken justitsminister Søren Pind (V) eller integrationsminister Inger Støjberg (V) ønsker at udtale sig om spørgsmålet. Men under valgkampen udtalte Venstres daværende retsordfører, nuværende skatteminister Karsten Lauritzen til Berlingske, at en borgerlig regering vil arbejde på at forbedre og udfordre utidssvarende konventioner. En kilde tæt på regeringen siger til Kristeligt Dagblad, at temaet konven-tioner formentlig vil blive drøftet efter sommerferien.

Tidligere forskningschef ved Rockwoolfonden Gunnar Viby Mogensen har skrevet flere bøger om indvandring. Han mener, at politikere i hele Europa er nødt til at erkende, at verden står i en markant anderledes situation, end da Flygtningekonven-tionen så dagens lys i 1951.

”Skandinavien har en lang tradition for at tage imod flygtninge fra diktaturer i nabolande. Men det er ikke rimeligt at kalde dem, der rejser over Middelhavet, for flygtninge på samme måde som for eksempel jøder fra det daværende polske diktatur. De, der rejser over Middelhavet, kommer både fra lande, der er brudt sammen på grund af krige og konflikter, og fra rimeligt velfungerende lande. Den folkevandring, der foregår mod Europa, er bare lille en forsmag på, hvad der venter os i fremtiden. Det kan ikke klares med venligtsindet asyltildeling. Det internationale samfund er nødt til at diskutere konventioner, og hvad vi stiller op internationalt,” siger Gunnar Viby Mogensen.

Flere juridiske eksperter siger til Kristelig Dagblad, at det er vanskeligt at ændre internationale konventioner, fordi det kræver, at alle de lande, der er med i konventionen, er enige.

Professor Jens Vedsted-Hansen fra Juridisk Institut ved Aarhus Universitet vurderer desuden, at Danmarks medlemskab af EU gør det nærmest umuligt at opsige Den Europæiske Menneskeretskonvention og Flygtningekonventionen, fordi EU-traktaterne henviser til begge disse konventioner.